Aabenraa vil have UNESCO-mærkat på fjorden – sammen med Sønderborg og Tyskland
Byrådet i Aabenraa har forpligtet sig til at arbejde for at få Flensborg Fjord udnævnt til UNESCO Biosfæreområde. Formand for udvalget, der har arbejdet med projektet, ser store potentialer i modellen, der giver et fælles sprog på tværs af kommune- og landegrænser.
Vandet ser dejligt ud her ved Kollund Strand i Flensborg Fjord. Men under overfladen er tilstanden "ad helvede til", lyder det fra Aabenraa-politiker. Nu skal der gøres noget ved det. Foto: Colourbox
Miljøtilstanden i Flensborg Fjord er – med Theis Kylling Hommeltofts (S) ord – ”ad helvede til”. Han er byrådsmedlem i Aabenraa Kommune, hvor han har stået i spidsen for §17 stk. 4-udvalget Flensborg Fjord.
Den dårlige miljøtilstand skal der gøres noget ved. Og Aabenraa Kommune kan ikke gøre det alene. Fjordens placering mellem Tyskland og både Aabenraa og Sønderborg kommuner betyder, at det kræver en fælles indsats, hvis man for alvor vil gøre noget ved sagerne.
Udvalget har derfor haft til opgave at undersøge mulighederne for og potentialerne i, at Flensborg Fjord udpeges som UNESCO Biosfæreområde. Nu har byrådet i Aabenraa nikket til planerne: Der skal arbejdes videre mod UNESCO-mærkningen, hvis altså også Sønderborg Kommune, Stadt Flensburg og Kreis Schleswig Flensburg er med på idéen.
– Ambitionen er at lave et grænseoverskridende biosfæreområde, for noget af det, der udfordrer os – og har gjort det, siden jeg var barn i kommunen – er, at vi ikke har styr på, hvad der sker på den anden side af vandet. Vi ved ikke, hvad de laver i Tyskland, og vi kan faktisk ikke udveksle data. Det er jo tåbeligt, så hvis vi for alvor skal gøre noget ved vores fjorde, bliver vi nødt til at kigge hele vejen rundt, siger Theis Kylling Hommeltoft.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her