EU-dom splitter partier i Aarhus Byråd

Debatten raser lige nu i Aarhus, efter EU-domstolen i december vurderede, at den danske lov om parallelsamfund kan være direkte diskriminerende.

Som følge af lovgivningen bliver den omstridte liste over parallelsamfund, der blandt andet udpeger de såkaldte omdannelsesområder, offentliggjort hvert år i december.

Med udpegelsen følger nogle lovpligtige udviklingsplaner, der blandt andet betyder, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes for eksempel ved salg eller nedrivning.

EU-domstolens vurdering er ikke en endelig afgørelse. Det bliver i sidste ende op til Østre Landsret at afgøre, om lovgivningen rent faktisk er diskriminerende. Landsretten havde nemlig bedt EU-domstolen om en vurdering, efter Mjølnerparken i København havde stævnet staten.

I Aarhus, hvor man gennem flere år har været i gang med de såkaldte helhedsplaner for Gellerupparken og Bispehaven, vil Enhedslisten dog allerede nu sætte en stopper for kommunens brug af loven om parallelsamfund.

– I dommen lyder det, at Danmark sandsynligvis har skabt direkte diskrimination, og at det er op til de danske domstole at afgøre det. Men for os at se har kommunen et ansvar for at overholde basale menneskerettigheder – blandt andet retten til en bolig og ikke at diskriminere på baggrund af etnicitet og nationalitet, lyder det fra byrådsmedlem Isabella Heilmann (EL).

I stedet mener hun og resten af hendes byrådsgruppe, at man skal satse på sociale indsatser og forebyggelse.

– Konsekvenserne ved nedrivningerne er alt for store til, at vi vil vente. Selvfølgelig skal det helt stoppes, hvis og når de danske domstole afgør, at det er diskriminerende, men vi har i Enhedslisten villet stoppe det fra dag et, siger Isabella Heilmann.

Mangler klarhed

I Venstre er de uenige.

Først og fremmest vil de gerne fortsætte med helhedsplanen.

Dernæst oplever Christian Budde, der er politisk leder for Venstre i Aarhus Kommune, alt for meget usikkerhed omkring de juridiske udmeldinger.

– Vi har jo gået i ganske mange måneder og ventet på den dom, og den landede nogenlunde lige så uhensigtsmæssigt, som vi havde forventet. Der er rigtig mange borgere, som vi har flyttet, som venter på at komme tilbage i noget nyt. Så vi skal have gjort det klart, hvad vi kan, og hvad vi må, siger han.

Christian Budde ser Enhedslistens forslag som et udtryk for, at udmeldingerne om loven om parallelsamfund bliver læst og tolket forskelligt.

Ikke mindst fordi, social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) på et samråd for nyligt sagde, at indsatserne fortsætter, indtil Østre Landsret er kommet med en afgørelse.

– Jeg hører og forstår signalet fra ministeren sådan, at vi kan fortsætte, indtil der måtte komme en dom, der stadfæster andet fra Østre Landsret. Men jeg synes ikke, det budskab er slået helt igennem. Så der er brug for, at regeringen sender et meget tydeligt signal til os, siger Christian Budde og fortsætter:

– Nu kan vi ikke længere leve med, at forskellige jurister siger forskellige ting i Bruxelles og i København. Vi har simpelthen brug for et klart grundlag at stå på, så vi kan få enten noget fremdrift, som vi håber, og ellers noget klarhed over, at vi skal noget andet. Men lige nu synes jeg, at det sejler. Og det er i hvert fald enormt uhensigtsmæssigt, at der kan være forskellige politiske læsninger af det.

Og det haster, lyder det fra Christian Budde.

For mens projekterne står stille, er der penge, som går til spilde.

– Det er massive investeringer, og det er enormt mange beboere, der er berørt af det her direkte eller indirekte. Den usikkerhed, som den her afgørelse sender os alle sammen i, koster rigtig mange penge, og det påvirker enormt mange borgere, så vi har brug for at komme videre, siger han.

Men Enhedslisten giver ikke meget for at skulle fortsætte projekterne.

Isabella Heilmann pointerer, at som dommen ser ud, børn man helt stoppe.

– Jeg finder det bekymrende, hvis det er Venstres holdning, at de vil fortsætte processen, når man måske – eller nok nærmere sandsynligvis – er ved at gøre noget, der er ulovligt, siger hun og fortsætter:

– Vi har hele tiden ment, at det er kommunens ansvar at sørge for, at vi ikke begår noget ulovligt eller diskriminerende. Og når det så ser ud som om, at det går i den retning, skal man da absolut ikke fortsætte med at gøre det.