Ombudsmand vil undersøge kommunernes sagsbehandling ved anbringelser
Efter Rigsrevisionens rapport, der konkluderer, at kommunerne har lavet fejl i 69 procent af sager med anbragte børn, starter Folketingets Ombudsmand nu en undersøgelse af seks forskellige kommuner.
Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Foto: Jasper Carlberg
Folketingets Ombudsmand har besluttet at indlede en undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med anbringelser af børn.
Det sker i kølvandet på en rapport fra Rigsrevisionen tilbage i april om selvsamme.
– Det er en vigtig opgave for ombudsmanden at påse, at børns rettigheder respekteres. Det gælder ikke mindst de børn, som anbringes uden for hjemmet. Rigsrevisionens beretning er et naturligt afsæt til at se nærmere på kommunernes sagsbehandling i forbindelse med nogle af de centrale sagsskridt i sager om anbringelse af børn, siger Christian Britten Lundblad, Folketingets Ombudsmand, i en pressemeddelelse.
Ifølge Rigsrevisionens undersøgelse er der begået fejl i kommunernes sagsbehandling i 69 procent af de undersøgte sager, og det medførte kritik fra Statsrevisorerne af både kommunerne og Social- og Boligministeriet.
Ovenpå rapporten påpegede direktør i KL Christian Harsløf overfor Danske Kommuner, at rapporten reelt ikke viser, om der egentlig er problemer med retssikkerheden på området.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her