Gå til hovedindhold
Forskning
Navne

Nu bliver kommunernes valgmand doktor

I mere end 30 år har kommunalforsker Ulrik Kjær beskæftiget sig med kommunalvalg. Det begyndte ved et tilfælde, men har siden udviklet sig til et forskningsmæssigt livsværk. Nu bliver han doktor – og det er en anerkendelse af et forskningsfelt, der fortjener større opmærksomhed, mener han.

Ulrik Kjær, professor på Syddansk Universitet og kommunalvalgsekspert, har sikret sig en doktorgrad i kommunalvalg. Den første af sin slags i Danmark. Foto: Lars Horn/Baghuset

21. 11. 2026 - kl. 15:44
Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Indhold

    Der er noget særligt ved kommunalvalg. I hvert fald hvis man spørger Ulrik Kjær.

    Hvor folketingsvalget handler om ét parlament med 179 medlemmer, handler kommunalvalget om 98 forskellige valg, hvor lokale kandidater, partier, dagsordener og politiske magtforhold spiller sammen på vidt forskellige måder.

    Det er netop den mangfoldighed, der gennem mere end 30 år har optaget kommunalforskeren fra Syddansk Universitet. Og som har fået ham til at bruge en stor del af sit arbejdsliv på at undersøge, hvad der egentlig sker, når danskerne går til kommunalvalg.

    Nu kulminerer mange års arbejde med en doktorgrad, hvor kommunalvalgene er omdrejningspunktet.

    – Når man nu fik sådan en chance for virkelig at nørde igennem, så skulle man også lige se, om man under de perfekte betingelser kunne få den der doktorgrad, siger Ulrik Kjær, der med en bevilling fra Carlsbergfondet fik mulighed for at fordybe sig i doktorafhandlingen:

    – Det var jo nørdens paradis at få den mulighed. Jeg vidste godt, at det ikke var en mulighed, jeg ville få igen.

    Men vejen til kommunalvalgene begyndte egentlig lidt tilfældigt.

    I 1993 var Ulrik Kjær studerende på Syddansk Universitet, da han blev hyret som studentermedhjælper af professor i kommunalpolitik Poul Erik Mouritzen. Han havde sat gang i et større forskningsprojekt om kommunerne, og her blev Ulrik Kjær inddraget.

    Det blev begyndelsen på en interesse, der siden har hængt ved.

    – Jeg kunne jo se, hvor spændende det var, at der lige pludselig var dengang 275 valg frem for kun ét. Så begyndte jeg også at få lidt interesse for kommuner i det hele taget, fortæller Ulrik Kjær.

    Et nysgerrigt menneske

    Interessen for politik har han med hjemmefra. Men i barndomshjemmet var det oftest landspolitik, der blev diskuteret omkring middagsbordet. Og det var også det, der fyldte i Ulrik Kjærs bevidsthed, indtil han blev bidt af kommunalpolitik.

    Da åbnede en ny verden sig.

    – Der er nogle andre dynamikker i spil, som jeg sådan set synes er meget interessante og spændende. Og så gør det det meget spændende for en forsker, at der er så mange valg i ét kommunalvalg, siger han.

    Det er dog ikke kun de mange valg, der fascinerer Ulrik Kjær. Han interesserer sig i lige så høj grad for de mennesker, som engagerer sig i kommunalpolitik.

    – Altså, de går jo til demokrati i fritiden. Det synes jeg bare er helt vildt spændende, siger han.

    Man skal ikke tale mange minutter med Ulrik Kjær for at mærke, at han brænder for sit fag. Som et nysgerrigt menneske bliver han ved og ved at undersøge tingene, til han finder svar på de spørgsmål, der optager ham. En force i forskerverdenen, mener han.

    – Hvis der er noget, jeg synes er spændende at få svar på, så bliver jeg også ved, indtil jeg føler, at nu har jeg svaret. Det kræver sådan et forskerjob jo nok. Hvis du ikke er et meget, meget nysgerrigt menneske, og hvis du ikke er meget vedholdende, så skal du nok lave noget andet, siger han.

    Det er også den nysgerrighed, der har drevet arbejdet med den doktorafhandling, som Ulrik Kjær netop har fået bedømt, og som har sikret ham en doktorgrad i kommunalvalg. Den første af sin slags i Danmark. Og han lægger ikke skjul på, at det at skrive en doktorgrad er et stykke arbejde, der kræver, at man skruer helt op for nørderiet.

    – Sådan en disputats, det er jo nørderi med nørderi på. Det er særligt nørdet.

    Arbejdet består blandt andet af valgstatistikker og spørgeskemaundersøgelser, hvor vælgerne bliver spurgt, hvorfor de har stemt, som de har gjort. Det er forskning, der først og fremmest er skrevet til andre forskere, og som skal bidrage til at udvikle den eksisterende viden om kommunalvalg.

    Spørgsmål med hjem

    Det er dog ikke ensbetydende med, at Ulrik Kjær trives bedst med at sidde alene på sit kontor og fordybe sig i tal og tabeller.

    Tværtimod.

    Han holder meget af at komme ud i kommunerne, møde kommunalpolitikerne og formidle sin forskning til dem, der selv arbejder med det lokale demokrati. Og han oplever, at mødet med virkeligheden også gør ham til en bedre forsker.

    – Det giver jo et samspil med dem, jeg skal vide noget om. Det er måske slet ikke så dumt i forhold til at blive klogere på, hvad der foregår.

    Når han skal holde et oplæg i en kommune, kommer han gerne lidt før tid. Så kan han gå en tur i byen, se rådhuset og måske få et kig ind i byrådssalen.

    Men det er ikke kun for fornøjelsens skyld, at Ulrik Kjær turer land og rige rundt. Samtalerne med kommunalpolitikere over hele landet giver ham nye spørgsmål og perspektiver, som han kan tage med tilbage til forskningen.

    – Den bedste måde at blive klogere på er jo nogle gange for sådan nogen som mig at få nogle spørgsmål. Det gør mig klogere, siger Ulrik Kjær og fortsætter:

    – Når jeg er ude i en kommune, så spørger en kommunalpolitiker mig om et eller andet, som jeg ikke har svaret på. Og der får jeg jo spørgsmål med hjem. Det er god benzin for mig.

    Kommunale kommunalvalg?

    Den faglige nysgerrighed har blandt andet ført Ulrik Kjær frem til et overordnet spørgsmål, som også er centralt i hans doktorafhandling: Hvor kommunale er kommunalvalgene egentlig?

    I doktorafhandlingen undersøger Ulrik Kjær forestillingen om, at landspolitikken fylder mere og mere, og at de lokale valg derfor bliver mindre lokale.

    På ét område finder han en tydelig udvikling i den retning. De lokale partisystemer er kommet til at ligne det nationale mere. Forskellene på, hvilke partier der stiller op og bliver valgt ind, er blevet mindre, og lokallisterne fylder mindre end tidligere.

    Men det er ikke hele historien.

    Når han blandt andet undersøger den personlige stemmeafgivelse, valgdeltagelsen og sammenhængen mellem partiernes landspolitiske og kommunale resultater, finder han ikke den samme udvikling.

    – Den halvdårlige nyhed er, at partisystemet kommer til at ligne mere og mere. Men den gode nyhed er, at vælgerne stadigvæk i samme grad som hidtil ser det som et kommunalvalg og stemmer kommunalt og kigger på de kommunale kandidater, siger han.

    Alligevel er der ét tal, han mener, man bør holde øje med.

    Ved kommunalvalget i 2021 svarede 61 procent af vælgerne ifølge Ulrik Kjær, at de tænkte på noget kommunalt, da de stemte. Dermed var andelen af vælgere, der fokuserer på lokale kandidater og lokale spørgsmål, når de står i stemmeboksen til kommunalvalget, faldet en smule i forhold til tidligere. Og det er en tendens, man bør være opmærksom på, mener Ulrik Kjær.

    – Den andel skal helst ikke for meget længere ned, konstaterer han.

    Vigtig anerkendelse

    At Ulrik Kjær skulle ende med at aflevere en doktorafhandling lå ikke lige for. Han er med egne ord ikke typen, der går op i titler eller status.

    – Det er jo en gammeldags grad og en meget gammel tradition, konstaterer han.

    Når han alligevel gjorde det, var det af én bestemt grund.

    – Det handler simpelthen om én ting, og det er, at det er den højeste faglige anerkendelse, man får af kollegerne. Det er det, det handler om, siger han.

    Han ser doktorgraden som en anerkendelse fra det faglige miljø af det arbejde, han har lagt i forskningen. Men der ligger også noget mere i den.

    For Ulrik Kjær er det nemlig vigtigt, at kommunalforskningen får den samme faglige anerkendelse og opmærksomhed som forskningen i national politik og folketingsvalg.

    Og selvom han mener, der er sket meget i dækningen af kommunalvalg over årene, og kommunalpolitisk forskning har taget nogle skridt ud af skyggerne af national politik, glæder han sig over, at doktorgraden kan være med til at understrege, at der også er vigtig forskning om kommunalpolitik.

    – Jeg har forsket i kommuner i så mange år, og derfor betyder det også noget, at det her også er en anerkendelse af mit forskningsfelt. Det er rart, at det måske også kan bidrage til, at kommunalforskningen får et internt kvalitetsstempel, siger Ulrik Kjær.

    Mere fra forsiden