Skoleelevers resultater får alle til at slå alarm: ”Vi har et alvorligt problem”

Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt i læsning og matematik, viser ny PISA-undersøgelse.

Og skoleelevers resultater har fået både organisationer og politikere op af stolene. For der er bred enighed om, at de dårlige faglige resultater er bekymrende, alvorlige og ikke mindst kalder på handling.

– PISA fastslår, at vi står midt i en meget alvorlig læringskrise. Vi vidste godt, at der var en udfordring. Men omfanget er langt større, end vi hidtil har været klar over. Det er et kæmpe samfundsproblem, der kræver, at vi står sammen om at løse det. Vi skal vende udviklingen, så Danmark aldrig får så dårlige resultater igen. Det kræver investeringer fra regeringen, som vi er parate til at foretage. Og det kræver, at vi alle står sammen om at løfte vores skoler, bistå lærerne og i sidste ende hjælpe eleverne til at lykkes både fagligt og socialt, siger undervisningsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse, ligesom ministeren indkaldte parterne omkring folkeskolen til krisemøde tirsdag eftermiddag.

Også folketingsordførere på stribe har kaldt undersøgelsens resultater en katastrofe og alarmerende, og formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, mener, der er brug for flere investeringer i folkeskolen.

– Vi har set målingerne gå den gale vej i årevis – det er som om, at vi er vidne til et trafikuheld i slowmotion. Det er afgørende nødvendigt, at vi får vendt udviklingen. Hver niende elev består ikke dansk og matematik i 9. klasse, og det har store konsekvenser for både den enkelte og for samfundet, siger han i en pressemeddelelse.

Et alvorligt problem

Også i KL bliver PISA-resultaterne taget yderst alvorligt. For undersøgelsen kalder på handling fra kommunerne, slår Anders Winnerskjold (S), formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg, fast.

– En af vores allervigtigste samfundsopgaver er at sørge for, at vores børn og unge lærer, trives og bliver klædt godt på til livet. Og det skal vi gøre i folkeskolen. Det er vores ansvar i kommunalbestyrelserne at sikre, at vores folkeskole lever op til de standarder, den skal. Det her er et billede, som slet ikke passer til de ambitioner, vi har for den danske folkeskole. Og det tager vi meget alvorligt, siger Anders Winnerskjold i en pressemeddelelse.

Danmark er ikke det eneste land, der oplever, at skoleeleverne har klaret sig dårligere i den nye PISA-måling. Dermed tyder det ifølge Anders Winnerskjold på, at der er tale om et større problem.

– Noget tyder på, at vi har et stort internationalt problem med børn og unges helt basale færdigheder. Hvad dét skyldes, er vi simpelthen nødt til at blive klogere på. Men det ændrer ikke på, at vi har et alvorligt problem herhjemme, som vi er nødt til at handle på. Og det kan ikke vente, siger han.

Kommunalbestyrelsernes ansvar

Derfor har KL hasteindkaldt borgmestre, udvalgsformænd og kommunaldirektører til møde på mandag den 14. september, hvor PISA-resultaterne og mulige handlinger på resultaterne skal drøftes.

– Vi skal som det allerførste sikre os, at alle os i det kommunale landskab forstår alvoren. Alle skal kende resultaterne og det ansvar, der ligger hos os i kommunalbestyrelserne for at vende udviklingen, siger Anders Winnerskjold.

Samtidig foreslår KL, at OECD står for en tilbundsgående analyse af de danske resultater, så alle kan blive klogere på, hvorfor resultaterne ser ud, som de gør, og hvad der skal til for at ændre dem.

KL håber, at en sådan undersøgelsen kan give et klart billede af, om det handler om kvaliteten i undervisningen, om brugen af skærme, om elevernes voksende fravær, om fagenes indhold, om lærernes kompetencer eller noget helt andet.

– Vi skal vise, hvad årsagen til de her dårlige resultater er og have hjælp til at finde de rigtige løsninger. Over hele landet er vi i fuld gang med at rulle folkeskolens kvalitetsprogram ud med blandt andet juniormesterlære, mere praktisk undervisning og forberedelsen af nye fagplaner. Der er rigtig meget godt i gang. Men vi skal være helt sikre på, om vi gør det rigtige, eller om der skal andet og mere til, siger Anders Winnerskjold.

KL vil også diskutere med kommunerne, hvad der skal til for, at resultaterne kan blive bedre.

– Vi er nødt til at interessere os mere for, hvad lærerne, skolerne og kommunerne har brug for. Vi skal have set på, hvordan vi allerbedst og effektivt kan understøtte de kommuner, hvor der er størst udfordringer med kvaliteten i undervisningen og elevernes faglige resultater, siger Anders Winnerskjold og understreger, at der nu venter en stor opgave i kommunerne.

– Vi troede, at vi var på en bedre kurs med de mange ting, vi har sat i gang de seneste år for at styrke folkeskolen. Men resultaterne viser, at det, vi gør, ikke er godt nok. Og det er os i kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for folkeskolen og for at sætte retningen, så vi får vendt den bekymrende udvikling. Dét ansvar vil vi leve op til.