Du præsterer bedst, når du kender dig selv

Et interview, der kører af sporet. En forhandling, der ikke ender, som man havde ønsket det. Eller en debat, der ryger helt op i det røde felt. Når der er meget på spil, er der også meget at tabe.

Derfor kan de fleste nok også nikke genkendende til svedige håndflader og mere end en håndfuld sommerfugle i maven inden en stor præstation eller en vigtig opgave. Og dem er der masser af i politik.

Utallige politiske forhandlinger, interviews og debatter i byrådssalen, på borgermøder, sociale medier og i gågaden venter de kommende fire år. Men hvordan undgår man, at usikkerheden får overtaget og risikerer at betyde, at man bliver den dårligste version af sig selv?

Det rådgiver Jakob Hansen, coach og mental træner, elitesportsfolk, topledere og politikere om.

Når man kan få hjertebanken over at skulle levere, er det ifølge Jakob Hansen typisk i situationer, hvor man har noget vigtigt på hjerte, hvor der er usikkerhed om udfaldet, og hvor der også er en risiko for, at det ikke går, som man håber. Det er der, håndfladerne for alvor kan blive klamme. Og når usikkerheden rammer, vækker det vores urinstinkter.

– Hvis man ikke forstår at regulere sit følelsesliv, så kan følelserne få overtaget, og så reagerer vores trusselssystem. Det betyder, at vi går i en kamp-flugt-tilstand, og at man enten kan blive for offensiv og aggressiv eller for defensiv og forsigtig. Begge reaktioner har den kortsigtede belønning, at man oplever en form for følelsesmæssig kontrol. Men det er som at tisse i bukserne. Det er kun en følelsesmæssig belønning, og det fjerner fokus fra det, man egentlig gerne vil opnå, fortæller Jakob Hansen.

Kend dig selv

Skal man undgå at gå enten i kamp- eller flugttilstand, skal man kende sine egne reaktionsmønstre. Og man skal kende dem godt, understreger Jakob Hansen.

– Det handler grundlæggende om at blive rigtig god til at forstå sit eget følelsesliv, ubehag og de mekanismer, det udløser. Og så skal man kunne holde fast i sig selv, sine værdier og sin mission, selvom man mærker ubehaget. Jeg oplever, at mange topperformere, politikere og ledere godt ved, hvorfor de er der, hvor de er, og hvad de vil. Men nogle gange kan følelserne tage over, når de står i svære situationer, og det er det, man skal undgå, siger han og fortsætter:

– Derfor er det så vigtigt at kunne fange det, når man står det. Det kan være signaler fra kroppen såsom ubehag i maven, trykken for brystet og svedige hænder, eller nogle bestemte tanker man begynder at få. Og man skal ikke nødvendigvis gøre andet end at vide, at nu mærker man tvivlen og usikkerheden.

Ifølge Jakob Hansen er der tre gode råd at følge, inden man skal præstere. Man skal gøre sig sin mission og sin grund til at være der, hvor man er, helt klart. Man skal kende sine egne reaktionsmønstre. Og man skal have en gameplan, ligesom hvis man var en topatlet, der havde tænkt alle mulige udfald igennem.

– Man skal tænke i, at der er en start og slutning i enhver situation, hvor man skal performe. Det kan være et interview, en forhandling eller et vigtigt møde. Man skal have en plan, når man går ind. Der skal selvfølgelig være plads til at afvige fra planen. Men det gælder om at holde fokus i de svære situationer, siger han.

Stadig autentisk

Uden god forberedelse risikerer man ganske enkelt at præstere dårligere, ligesom det kan slide både på gode samarbejdsrelationer og en selv, hvis man mister kontrollen i situationer, hvor man gerne vil brillere.

– De følelser, man selv står tilbage med, hvis man har mistet kontrollen, er ofte skam, skyld og dårligt selvværd. Man skælder sig selv ud over, man ikke kunne håndtere det bedre. Det kan slide dig op, fordi du så aldrig giver dig selv en pause. Så er du hele tiden i gang med en efterkritik af dig selv. Og så er man der, hvor man risikerer at blive stresset og brænde ud. Derfor er det vigtigt også at kunne passe på sig selv, træde ud af det præsterende mode og slippe det, siger Jakob Hansen.

Men lykkes man med at bevare kontrollen, skal man ikke frygte, at man ikke længere kan være autentisk. Faktisk er det en helt forfejlet fordom, mener Jakob Hansen.

– Det er ikke autentisk bare at lade sine følelser hænge ude på tøjet. Jeg synes omvendt, det er et problem, hvis det bliver brugt som en undskyldning, at man er mest autentisk, hvis man tillader sig at overfuse folk eller miste besindelsen. Det er heller ikke den person, du gerne vil være. Man kan godt være autentisk og samtidig have kontrol over sig selv. Så længe man har fat i sine værdier, siger Jakob Hansen. antj@kl.dk