Borgmestre vil have tydelig forventningsafstemning med Christiansborg
Der er for store forventninger til den service, kommunerne kan levere, mener flere borgmestre, som efterlyser en mere tydelig forventningsafstemning i forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen. De økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine mærkes også i kommunerne, der håber på kompensation fra regeringen.
Hverken pengene eller arbejdskraften kan stå mål med de forventninger til velfærdssamfundet, som Christiansborg er med til at skabe. Sådan lyder det fra Greves borgmester Pernille Beckmann (V), der ligesom flere andre borgmestre mener, at der langt fra er overensstemmelse mellem borgernes forventninger til serviceniveauet på velfærdsområderne og kommunernes økonomiske rammer. Således svarer 65 procent af borgmestrene i en spørgeskemaundersøgelse, Danske Kommuner har gennemført, at der i ”lav grad” eller ”meget lav grad” er overensstemmelse mellem forventningerne og de økonomiske rammer.
– Jeg mener, der er større forventninger til serviceområdet, end vi kan indfri, og vi mærker det i den grad, når regeringens ministre går ud og siger, vi skal have minimumsnormeringer, og nu er man også begyndt at tale om minimumsomsorg på ældreområdet. Det er jo ikke noget, man på nogen måde kan være imod, men vi kan ikke honorere det hverken rekrutteringsmæssigt eller økonomisk. Derfor må de på Christiansborg hjælpe os på vej ved at pege på, hvad det er for nogle opgaver, velfærdsdanmark ikke skal løse, siger Pernille Beckmann.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her