Gå til hovedindhold

Civilsamfundet skal sikre velfærdssamfundets overlevelse

Velfærdsstaten kan ikke være så fintmasket, at den kan gribe alle. Det mener tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der ser civilsamfundet som det, der skal sikre velfærdssamfundets overlevelse.

 

Tekst af Anna Törmqvist Jensen / Foto: Jakob Carlsen

Civilsamfundet er en fuldstændig afgørende brik i det moderne velfærdssamfund.

Poul Nyrup Rasmussen, stifter af Det Sociale Netværk

Han kunne ikke sidde stille. Han sloges med de andre børn. Med egne ord var han nok det, man tidligere kaldte et damp-barn. 

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen var ikke den, der imponerede mest i sine tidlige folkeskoleår i fødebyen Esbjerg. Men han blev grebet af blandt andre sin lærer Poulsen, som lod Poul Nyrup Rasmussen udfolde sig i skolens sløjdlokale. 

– Han tog fat i mig, og han sagde, at jeg skulle opføre mig ordentligt. Men han sagde også, at han troede på mig. Dengang var der mere tid til at tage sig af os lidt mere aparte unger, fortæller Poul Nyrup Rasmussen.

Dengang indeholdt velfærdssamfundet ikke lige så mange tilbud som i dag, mener den tidligere statsminister. Men der var en kollektiv vilje til at hjælpe dem, der havde brug for det. Virksomhederne tog de skæve eksistenser ind, og gode borgere tog andre under vingerne. 

– Der var nok i virkeligheden flere, der kunne være faldet igennem, men der var en fælles holdning og vilje til at samle unger som os op – også på virksomhederne. Det er der ikke plads til i vores supermoderne konkurrence- og produktivitetsorienterede samfund i dag, konstaterer Poul Nyrup Rasmussen.

Derfor er der i dag brug for organisationer som den, Poul Nyrup Rasmussen for 15 år stiftede under navnet Det Sociale Netværk med det formål at gøre en forskel på det psykiatriske område.

Civilsamfundet er ifølge den tidligere statsminister det, der skal sikre velfærdssamfundets overlevelse anno 2024, og der er brug for organiserede udgaver af det fællesskab, Poul Nyrup Rasmussens selv oplevede som barn, mener han.

– Vi er ved at indse, at vores velfærdssamfund har udviklet sig fra at have været et omsorgssamfund til at blive et behandlingssamfund. Du skal være diagnosticeret syg, hvis du skal i behandling. Den moderne velfærdsstat er simpelthen ikke fintmasket nok til at gribe ind i tide og samle alle de unge op, der mistrives, før det er for sent, og der kun er psykiatrien tilbage, siger han og fortsætter:

– Jeg ser civilsamfundet som den gode partner til både kommuner, regioner og staten, og jeg mener, at civilsamfundet kan være med til at løse nogle opgaver, som velfærdsstaten anno 2024 ikke har ressourcer til at løse.

En stemme til de sårbare

Poul Nyrup Rasmussens engagement i psykisk sårbarhed havde været mange år undervejs. For da Poul Nyrup Rasmussen kun lige havde taget hul på statsministerembedet i 1993, mistede han sin datter, Signe, til skizofreni, da hun tog sit eget liv. Et tab, som Poul Nyrup Rasmussen gennem årene flere gange har sat ord på, og som han i dag definerer som det tidspunkt, hvor han begyndte at stille nye og anderledes spørgsmål til verden og livet.

Poul Nyrup Rasmussen mener, at civilsamfundet kan være med til at løse nogle opgaver, som velfærdsstaten anno 2024 ikke har ressourcer til at løse. Foto: Jakob Carlsen

– Da jeg mistede Signe, havde jeg to valgmuligheder. Jeg kunne lade mig opsluge af magtesløshed, selvmedlidenhed og selvbebrejdelse. Eller jeg kunne bruge det liv, jeg havde foran mig, til at gøre noget, Signe ikke nåede at gøre i sit liv. Og det gav jo god mening, fortæller han.

Derfor stiftede han i 2009 Det Sociale Netværk og i 2013 tilbuddet headspace, der hjælper børn og unge, der mistrives og oplever psykiske udfordringer. 

– Der var så mange psykisk sårbare, som trængte til en stemme, så det var helt naturligt for mig. Jeg har set så meget sorg hos børn og unge mennesker, men jeg har også mødt meget glæde – også hos mig selv – i at kunne hjælpe dem. Det er så givende at sidde over for et ungt menneske og se, at der brænder en lillebitte flamme, som man kan få til at vokse.

I dag findes headspace-tilbuddet i over 30 kommuner og har både fagpersoner samt over 600 frivillige tilknyttet, og for Poul Nyrup Rasmussen er tilbuddet et naturligt svar på de lange køer til psykiatrisk behandling. Her er ingen ventetid, men derimod en åben dør for de unge, der oplever udfordringer.

– Vi fokuserer på den tilgang, jeg selv mødte hos lærer Poulsen. Han tog fat i mig, da jeg var en vild knægt, gav mig en opgave og troede på, jeg kunne løse den. På samme måde møder vi de unge, vi yder en håndholdt indsats, intervenerer tidligt, og vi signalerer til de unge, at de er gode nok, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Velfærdsstatens frontkæmper

Den tidligere statsminister mener ikke, det er en falliterklæring for velfærdsstaten, at der er brug for civilsamfundet.

– Jeg ser det som en naturlig udbygning af velfærdsstaten, uden at det indebærer massive nye udgifter for velfærdsstaten. Der er andre områder som det specialiserede socialområde og ældreområdet, som vokser så hastigt, at alene det at håndtere dem fylder så meget, at eksempelvis de unge ikke kan få hjælp, før de er rigtig syge. Det betyder bare, at der til sidst er for mange, der har brug for hjælp, og køerne vokser og vokser. Derfor ser jeg os som en naturlig del af velfærdsstaten. Bare på en ny og anderledes måde, siger Poul Nyrup Rasmussen og tilføjer:

– Og det er ovenikøbet mig, velfærdsstatens frontkæmper, der skal sige det.

I Poul Nyrup Rasmussens optik er velfærdsstaten et produkt af tiden. Derfor er der også brug for hele tiden at fintune, hvad velfærdsstaten kan løse af opgaver, og tilpasse det til både tiden og borgernes forventninger. For i Poul Nyrup Rasmussens barndom var forventningerne til velfærdsstaten nogle helt andre.

– I dag har vi en generation af meget ambitiøse forældre, som både vil lykkes i deres karriere og i deres rolle som forældre, og som vil deres børn det bedste. Forventningsniveauet til den moderne velfærdsstat er af en helt anden karakter, end da jeg var barn, siger Poul Nyrup Rasmussen.  

Dermed giver han den tidligere tyske forbundskansler Willy Brandt ret i sit udsagn: Hver tid har sine svar. 

Vi er ved at indse, at vores velfærdssamfund har udviklet sig fra at have været et omsorgssamfund til at blive et behandlingssamfund.

Poul Nyrup Rasmussen, stifter af Det Sociale Netværk

77

procent af landets borgmestre er meget enige eller enige i, at det i højere grad bliver nødvendigt at inddrage civilsamfundet for at løse velfærdsopgaver.

Kilde: Danske Kommuners spørgeskemaundersøgelse blandt borgmestrene. 41 procent har svaret på hele eller dele af undersøgelsen.

Vi kan noget – ikke det, I kan, men sammen kan vi alt det, der er brug for.

Poul Nyrup Rasmussen, stifter af Det Sociale Netværk

Foto: Jakob Carlsen

– Man skal definere de opgaver, velfærdsstaten skal løse, og måden, den skal løse opgaverne på, så det er i pagt med tiden, og jeg mener, at den tid, vi er i nu, kalder på, at kommunerne også ser sig om i lokalsamfundet efter gode samarbejdspartnere i de mange civilorganisationer, der er.

Alle er gode til noget

Da Poul Nyrup Rasmussens egen mor kom på plejehjem i Tjæreborg lidt uden for Esbjerg, havde han selv fuld fart på karrieren. Derfor var det ikke hver uge, han havde tid til at lægge vejen forbi, men en besøgsven fra Røde Kors gjorde stor gavn hos moderen.

– Jeg var dybt taknemmelig for, at hun kom og besøgte min mor og var der, da jeg ikke kunne. Jeg holdt også kontakten til hende, indtil hun døde for et par år siden, fortæller han.

På samme måde oplever han, at headspace gør en stor forskel for unge med ondt i livet. Headspace har hjulpet over 85.000 unge – og så har tilbuddet også sat et projekt i søen, der kan hjælpe de knap 45.000 unge mellem 18 og 30 år, der i dag står uden hverken uddannelse eller beskæftigelse, på rette vej.

– Før du kan vælge noget som ung, skal du have så meget selvtillid, at du føler dig i stand til at vælge. Du skal være nogen, før du kan vælge noget. Det er det, vi hjælper dem på vej med, så de finder ud af, at de rent faktisk er gode til noget, siger Poul Nyrup Rasmussen og minder om det gamle citat fra Ole Lund Kirkegaards børnebog ”Gummi-Tarzan”: ”Der er altid noget, man er god til. Man skal bare finde ud af, hvad det er.”

– Når det er gået op for de unge, hvad de er gode til, så er det, man kan begynde at tale konkret om, hvad de så skal vælge. 

Sammen kan vi mere

Netop fordi headspace ofte lærer de unge og deres udfordringer at kende på et meget tidligt tidspunkt, mener Poul Nyrup Rasmussen, at der er endnu større potentiale i at lade en organisation som den indgå i kommunens værktøjskasse. 

– Det kan sagtens indgå som en naturlig del af kommunens samling af redskaber til unge, der har brug for hjælp til at blive bragt på rette spor. Vi bliver også en naturlig overgang mellem kommunen og regionen, så der bliver en fin symbiose, siger han, der også mener, at de civile organisationer bør certificeres, så kommunerne let kan få overblik over deres kvalitetsniveau.

– Vi er certificeret af RådgivningsDanmark, og det betyder, at en professionel organisation har set os efter. Men man kunne godt udvikle det i en kommunal sammenhæng og skabe nogle certificeringsordninger, så kommunerne ikke føler, at de famler mere eller mindre i blinde, og så man kan stille nogle krav som forvaltning og politikere.

I dag har headspace ikke problemer med at tiltrække frivillige hverken blandt seniorer eller blandt sosu- og psykologistuderende. Men skal man give civilsamfundet endnu mere volumen, kunne Folketinget med fordel overveje at gøre frivilligt arbejde pointgivende i uddannelsessammenhæng, lyder forslaget fra den tidligere statsminister, som har en klar opfordring til kommunerne:

– Brug os. Vi kan noget – ikke det, I kan, men sammen kan vi alt det, der er brug for. Jeg håber, vi kan tale sammen om, hvordan vi kan udnytte det potentiale, der er i civilsamfundet, for det er en fuldstændig afgørende brik i det moderne velfærdssamfund. antj@kl.dk

Foto: Jakob Carlsen