Snakke om køkkenbordet bliver afgørende for den grønne trepart

Da regeringen sidste vinter præsenterede kommissoriet for den grønne trepart, der skulle finde løsninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer og komme med anbefalinger til forvaltningen af de danske arealer, drikkevandsressourcer og den danske natur, var det med Henrik Dam Kristensen (S) for bordenden til at lede forhandlingerne mellem parterne som ekstern formand for den grønne trepart. 

Med både landbrugets og naturens interesser repræsenteret rundt om bordet kunne det være blevet noget af en kamp at nå til enighed om midlerne.

Derfor handlede det i begyndelsen om at skabe en tryg stemning i gruppen og få etableret en fælles forståelse af, hvilke udfordringer det egentlig var, de stod over for. 

– Vi brugte de første måneder på at finde et fælles grundlag. Man kan altid mene, man har brug for ny viden, ny forskning og alt muligt andet, men det var tiden ikke til. For blev vi ikke færdige inden udgangen af juni, var der intet resultat, siger Henrik Dam Kristensen. 

Han fortæller, at Danmarks Naturfredningsforening og landbruget allerede havde brugt meget tid på at tale sammen. 

– Så vidste de, hvor hinandens røde linjer gik. Det var omdrejningspunktet for, at det her lykkedes. 

Og forskellige interesser til trods mødtes parterne om de interesser, de havde tilfælles. 

– Vi kunne skabe noget helt unikt, der ville stå som en vigtig milepæl for dansk natur og miljø. Det lykkedes at skabe en stemning af, at det var nu eller aldrig. Normalt er der masser af læk og anonyme kommentarer, når man har den slags forløb, men det så vi stort set ikke. Det vidner om, at folk tog det seriøst, siger Henrik Dam Kristensen. 

Fra hvedemark til vådområde

Arbejdet i den grønne trepart mundede den 24. juni ud i en aftale om blandt andet at omlægge 390.000 hektar landbrugsjord til gavn for klima og miljø. 

250.000 hektar skal omdannes til skov frem mod 2045. 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder skal udtages inden 2030. 

– Folk bruger altid store ord som ”historisk”, nærmest uanset hvor småt det i virkeligheden er. Det skal man passe på med. Men sandheden er, at man i løbet af få år vil kunne se et forandret Danmark, når man flyver over landet, kører en tur på sin cykel eller tager bilen igennem Danmark. 20 procent af den jord, der i dag dyrkes intensivt, bliver taget ud af drift. Så når man kører over bakken, hvor der før lå hvedemarker, vil der være vådområder, der vil være skov, og der vil være biodiversitet. Forandringen vil være markant, siger Henrik Dam Kristensen. 

Skal ud at leve

Men ét er en aftale. Noget andet er at føre den ud i livet. At veksle ordene i aftalen til handling. Det bliver i allerhøjeste grad kommunernes opgave. Gennem vandoplandsstyregrupper og kystvandråd har kommunerne fået til opgave at finde de arealer, der skal tages ud af drift, og overbevise lodsejerne om at sælge eller omlægge dem. 

– Det er jo nemt nok at sige, at vi skal have 250.000 hektar skov. Kunsten bliver at gøre det til virkelighed, og her kommer kommunerne til at spille en afgørende rolle. Det kommer til at kræve både administrativ og politisk ledelse i kommunerne, for ellers lykkes det ikke, siger Henrik Dam Kristensen. 

Og kun kommunerne har mulighederne for at få tingene til at ske, fortsætter han.

– Det bliver kommunernes opgave, for der er ingen andre, der kan løse den. Man kan ikke sidde fra centralt hold og udpege de arealer, der skal udtages. Det sker ude i marken, og det sker rundt om køkkenbordene ude hos landmænd, fritidslandmænd og hos det ægtepar, der har købt fem hektar jord, fordi de gerne vil have et par heste. Medarbejderne, der skal tage de snakke, bliver nøglemedarbejderne i omstillingen. 

Men det kan blive svært, spår Henrik Dam Kristensen. 

– Folk, der ejer jord, er glade for deres jord. Det kræver, at man formår at tegne et billede for dem, som gør, at de kan se perspektivet i det. En anden barriere kan blive, at der ikke afsættes tilstrækkelige ressourcer i kommunerne både politisk og administrativt. 

Implementeringen skal sikres

Opgavens størrelse og vigtighed har også fået regeringen til at oprette et ministerium dedikeret til implementeringen af den grønne trepartsaftale. Tidligere skatteminister Jeppe Bruus (S) har fået ny kasket på og er blevet manden, der skal styre omlægningen af de danske arealer sikkert i havn. Henrik Dam Kristensen kalder det et vigtigt skridt. 

– Jeg har været medlem af Folketinget i 32 år og minister i næsten halvdelen af tiden. Jeg har lavet masser af forlig, og det, der ofte sker, er, at man glemmer implementeringen. Her har man for første gang i Danmarks historie sagt, at det er så stor og vigtig en opgave, at man ikke må fejle i forhold til implementeringen. Derfor har man dedikeret et ministerium til at sikre det i samarbejde med kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening og dansk landbrug, siger han og fortsætter: 

– Der har i forhandlingerne været masser af eksempler på projekter, der ikke er lykkedes, fordi der har været for mange indgangsvinkler, og fordi én styrelse har ment et, mens en anden styrelse har ment noget andet. Nu får man samlet tingene, og ministeren får det samlede overblik. Det nye ministerium skal forhindre, at det tager 7, 8, 10 år at komme igennem bureaukratiet, og jeg tror, det vil være i stand til det.

Et sådant implementeringsministerium er aldrig set før. Det siger noget om alvoren, mener Henrik Dam Kristensen. Og det er ganske alvorligt, hvis ikke det lykkes at implementere aftalen.

– Hvis det ikke lykkes, så kan det ikke lykkes. Og det skal jo lykkes, fordi alternativet er alt for skræmmende for de kommende generationer. Det, der er på spil, er det Danmark, fremtidige generationer skal vokse op i. Skal de kunne se fisk i vores fjorde? Skal vi igen have vandløb, der er fulde af liv? Alle er med på, at klimaforandringerne er ganske alvorlige. Og prisen, hvis vi ikke lykkes, bliver ikke betalt af min generation. Den bliver betalt af mit barnebarns, siger han. maem@kl.dk

Læs også