Fra guld til grønne skove

I Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris reception på Holbergsgade midt i København hænger et stort maleri, der med et hav af marker i nuancer af gul og grøn, lidt træer hist og her og et stykke kyst med både sandstrand og en lille lystbådehavn sagtens kunne ligne et udsnit af Danmark, som landet ser ud i dag. 
Men Danmarks arealer kommer til at forandre sig. 

Et nyt ministerium, Ministeriet for Grøn Trepart med nu tidligere skatteminister Jeppe Bruus (S) i spidsen, har set dagens lys og er flyttet ind hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det nye ministerium er sat i verden med det ene formål at sikre implementeringen af den grønne trepartsaftale, der er indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL.

Opgaven er klar – og den er stor. 250.000 hektar skov skal rejses, hvor der i dag er landbrug. Det svarer til cirka to gange Lollands samlede areal. 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder skal tages ud af drift, og livet skal tilbage til naturen både på land og under vandets overflade. 

– Det bliver den største ommøblering af det danske landskab i flere hundrede år. Det er en kæmpe opgave, siger Jeppe Bruus til Danske Kommuner. 

En kasse, der passer

Det nye ministerium ligner ingen andre ministerier. Alt, der har med den grønne trepart at gøre, som tidligere har været fordelt mellem forskellige styrelser og ministerier, er blevet samlet for at gøre op med gængse løsninger på samfundets store problemer. For de gængse løsninger dur ikke, når problemerne er af en kaliber som dem, den grønne trepartsaftale tager fat på. 

– Når vi står over for et stort samfundsmæssigt problem, som vi ønsker at løse, lægger vi det normalt i de kasser, vi allerede har. Men her står vi med et gigantisk og vildt problem, så nu laver vi en kasse, der passer til lige præcis det. Det er dybest set det, det nye ministerium er. Jeg har selv været med til at tegne ministeriet, sådan som jeg mener, det skal være for at kunne løse opgaven, forklarer Jeppe Bruus. 

Ministeriet kommer blandt andet til at skulle sikre, at kommunerne har opdaterede kort over de områder, der skal rejses skov på, og at de har nogen at tage fat i, hvis de støder på problemer. Og med en større indsats på vej ude i kommunerne bliver det også ministeriets opgave at sidde klar, hvis de støder på problemer. 
– Kommunerne er ved at opruste, KL er ved at lave et sekretariat, der skal understøtte indsatsen, og jeg kommer også selv til at lave et kontor, der skal have den direkte kontakt med alle de kommuner, som har store indsatser, der skal laves. Så der er en lidt mere direkte kontakt og en finger på pulsen, men også en adgang til at finde ud af, hvordan vi løser det, når der opstår problemer.

Gode erfaringer

Det bliver op til kommunerne at tage dialogen med lodsejerne, hvis jord skal lægges om, og overbevise dem om at bruge den anderledes. Og det bliver noget af en opgave. Mange steder har man dog allerede gjort sig gode erfaringer, lyder det fra ministeren. 

– Det gode er, at det fungerer rigtig mange steder i dag. Vi skal have de gode erfaringer bredt ud til de steder, hvor man ikke kan komme i gang, eller hvor det går for langsomt, siger Jeppe Bruus og fortsætter: 

– Det hele står og falder med, om lodsejerne kan se for sig, at de kan gå fra at dyrke deres jord til at forvalte den skov eller natur, der kommer på deres jord. Lodsejerne skal kunne se mulighederne. Jeg har den dybeste respekt for dem, der ejer jord, som skal omlægges, siger Jeppe Bruus.

Vil lodsejerne ikke være med, er der bygget en afgift på 40 kroner per ton CO2 udledt fra de kulstofrige lavbundsjorder gældende fra 2028 ind i den grønne trepartsaftale. 

– Vi har en relativt hård deadline, så hvis der er områder, der skal tages ud af drift, men projekterne mangler, kommer vi allerede i 2027 til at lave en målrettet regulering af, hvad man må på den givne mark. Og i 2028 kommer så afgiften, hvis man som lodsejer siger nej.  

Og blokerer enkelte lodsejere for et udtagningsprojekt, vil regeringen afsøge mulighederne for ekspropriation, lyder det i aftalen. Men Jeppe Bruus tror ikke, det bliver nødvendigt. 

– Det kan godt være, der er et par lodsejere, der driver jagt i et projektområde, som ikke ønsker at være en del af projektet, fordi de har boet der i generationer, og ikke vil slippe området, selvom det er lavbund. Så har vi i yderste konsekvens et problem. Men jeg har en meget stor tro på, at hvis alle dem, der er med, kan begynde selv at tage jord ud og skabe forandringer, så kan vi også få de sidste med. Det er vigtigt, at det bliver et folkeligt projekt, siger Jeppe Bruus. 

Ministeren spår den grønne trepart en stor plads i valgdebatterne, når der næste år er kommunalvalg. 
– Jeg har ikke mødt en eneste borgmester, der ikke er oppe på tæerne og gerne vil ud over rampen. Vi har et kommunalvalg i 2025, hvor jeg tror, det er meget naturligt, at man bliver målt på, om man har en plan for at få liv i fjordene eller lavbundsjorder ud af drift, siger Jeppe Bruus. Og planen skal lykkes, fastslår ministeren. 

– Lykkes det ikke, er det status quo, hvor der ikke er tilstrækkeligt liv i vores fjorde, og hvor der er en for høj belastning af vores klima. Det har vi besluttet, skal være anderledes. Derfor har vi sat klimamål om 70 procents reduktion i udledningen i 2030 og om, at vi i 2050 skal tage mere CO2 ud af atmosfæren, end vi udleder som land. 

Til valg på treparten

Men lykkes planen, vil maleriet i receptionen på Holbergsgade inden for få år ikke længere ligne det Danmark, der omgiver os. 

– Om 10 år vil der være meget mere skov i Danmark. Der vil være liv i vores fjorde og meget mere vild natur. Samtidig med at vi har et landbrug, der producerer fødevarer i verdensklasse med et meget mindre klimaaftryk end i dag. maem@kl.dk