Frustrerende faciliteter plager hjemmeplejen i Albertslund: ”Det her er vores virkelighed”

Der går ikke mange sekunder fra Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund, træder ind i hjemmeplejens grupperum før frustrationerne kommer mod ham som en lind strøm.

– Det er alt for lille det her grupperum, til det personale vi har, lyder det fra den ene ende af fællesbordet.

– Problemet er også, hvis der skal holdes samtale samtidig med et gruppemøde, så må vi rundt og låne lokaler. Det er sjældent, at der er ro, lyder det fra den anden side.

Frustrationerne kommer fra medarbejdere i Albertslunds hjemmepleje, der har til huse i Værkstedsgården – et industrikvarter fra 60’erne, der blandt andet rummer autoværksteder.

Her, hvor der døgnet rundt er varm kaffe på kanden og kold mælk i køleren, er Danske Kommuner taget på besøg sammen med borgmesteren. For hjemmeplejen i Albertslund er nemlig et af de steder, hvor man kan se, at der mangler penge til velfærden, lyder det fra Steen Christiansen.

– Vores meget dygtige medarbejdere synes, det er frustrerende arbejdsforhold. Og det forstår jeg. Det er ikke godt nok. Det er medarbejdere, der skal møde sårbare borgere, og det møde skal man have overskud til. Det betyder noget for servicen, siger han.

Det er en solrig dag i september med temperaturer omkring 20 grader. Men selvom himlen er blå, hænger der mørkere skyer over hjemmeplejen i Albertslund.

Foran det gamle byggeri står kommunens biler sirligt placeret side om side, og tankerne ledes umiddelbart ikke som det første hen på en presset hjemmepleje. Selve byggeriet indeni er heller ikke ved at falde fra hinanden, men man ser alligevel hurtigt de slidte vægge og døre, når man træder ind af den smalle hoveddør og bliver mødt af de hårdtarbejdende sygeplejersker hjemmehjælpere i blå uniform og vest.

Der er ikke meget nyt i lokalerne udover måske lige medarbejdernes madpakker i køleskabene.

Manglen på plads og ordentlige faciliteter er udfordringen, fortæller Tenna Lund, der er områdeleder ved hjemme- og sygeplejen i Albertslund Kommune.

– Vi er udfordret der, hvor vi har brug for akutte samtaler med elever. Vi er også en uddannelsesinstitution, og det kræver samtaler. Det kan være svært, når en medarbejder har brug for at drøfte en problemstilling, og der ikke er brug for at sidde i en hel gruppe, siger hun.

Den store sparekniv

Udfordringen er ikke ny i Albertslund.

Faktisk har hjemmeplejen været presset i årevis, og hvor man før i tiden var spredt ud i lokaler rundt i kommunen, har man langsomt centraliseret medarbejdernes base – både for at spare men også for at samle de faglige kompetencer.

– Vi kan ikke give den velfærd, vi ønsker, siger Steen Christiansen og fortsætter:

– Jeg tror, vi kan stå inde for niveauet politisk. Men i den bedste af alle verdener var der langt flere ressourcer til rådighed. Vi har sparet 12 millioner på hjemmeplejen de seneste 12 år. Og set ud fra ethvert socialdemokratisk synspunkt, er det jo ikke en besparelse, der har nogen steder hjemme.

Som i så mange andre kommuner er økonomien presset i Albertslund. Ifølge borgmesteren har man i mange år ville holde hånden under og undgå at spare på den direkte velfærd, og noget af det, der i stedet ofte har holdt for, har derfor blandt andet været vedligeholdelsen af kommunale bygninger.

Der kommer for budgettet 2024 da også en ny besparelse på hjemmeplanen. Her kan hjemmeplejen dog se frem til, at en større del af medarbejderne bliver flyttet til nye lokaler, hvilket giver en besparelse i form af kortere køretid til borgerne.

– I en anden tid ville vi jo nok have tænkt offensivt i forhold til at bruge den besparelse på at investere i det område, den kommer fra. Det kan vi bare ikke lige i øjeblikket, siger Steen Christiansen.

Besparelserne mærkes tydeligt hos hjemmeplejen i dagligdagen, fortæller Tenna Lund, blandt andet når det kommer til de fysiske faciliteter, medarbejderne arbejder i, når de ikke er ude ved borgerne.

Men der er også mindre tid til borgerne og generelt er der dårligere mulighed for fleksibilitet.

– Vi møder borgere, som oplever, at vores serviceniveau er blevet ringere i form af kortere tid til ydelserne. Det har vi rigtig mange snakke med medarbejdere og ledelse om. Og der har vi en opgave i at få det til at fungere med de rammer og vilkår, vi nu engang har, siger Tenna Lund.

Der er en form for længsel efter de tidligere dage, hvor besparelserne ikke på samme måde fløj om ørene på hjemmehjælperne.

– Vi står med medarbejdere, der egentlig har et kæmpe ønske om at levere alt det, de kan, til borgerne. Men især de medarbejdere, der har været her i en årrække, kan mærke at tiden er forandret, og rammen er ændret, siger Tenna Lund.

Den ramme viser sine spor på Værkstedsgården, hvor det ikke kun er manglen på lokaler til møder og ro, der nager medarbejderne.

Virkeligheden

Der arbejder godt og vel 160 i hjemmeplejen i Albertslund Kommune – plus vikarer. Som hjemmehjælper har man uniform på, og det kræver omklædning, hvilket der også er på Værkstedsgården.

Kvindernes omklædningsrum er et mindre kvadratisk lokale, hvor metalskabe med personlige låse står side om side. Et par stole står i enderne.

– Vi er heldigvis ikke alle herinde på samme tid, siger Tenna Lund.

Omklædningsrummene er små og indelukkede, og det bliver hurtigt presset, når man så mange medarbejdere skal deles om så lidt plads.

Kommunen har oplevet en stigning i antallet af mænd i hjemmeplejen, og det har betydet at et herreomklædningsrum på første etage for ikke har været tilstrækkeligt. Derfor har man måtte tage et af badeværelserne i brug.

Ved siden af damernes omklædningsrum ligger toiletterne, som medarbejderne heller ikke råber hurra for.

Selve toilettet akkompagneres ét sted af rengøringsvogn- og midler, samt en mindre kombistige. En enkelt lille pære over toilettet længst væk fra døren forsøger ihærdigt at lyse rummet op. På toilettet ved siden af kan man sidde i fred i båse, men lokalet bruges til at vaskeklude.

Faktisk er væggene næsten nymalet i, hvad der skulle have været en flot hvid, fortæller Tenna Lund.

– Det ser godt nok ikke sådan ud, svarer Steen Christiansen.

Toiletterne er et af eksemplerne på, hvad hjemmehjælpen arbejder under, og hvad deres frustrationer bunder i, når de taler om den dårlige side af det ellers meningsfulde arbejde.

– Vi er jo rigtig mange, der bruger toilettet, og det ligger mange af vores medarbejdere meget på sinde at have nogle ordentlige faciliteter at gå på toilettet på eller klæde om i. Og det her er vores virkelighed, siger Tenna Lund.

Det kræver tilpasning, og det er medarbejderne ifølge hende også gode til, mens de inden for de givne rammer forsøger at få dagligdagen til at fungere, fordi de ved, at de varetager en vigtig opgave for kommunens borgere.

– Det er selvfølgelig noget, vi taler om, men vi prøver at lade være med at få det til at fylde for meget og i stedet have fokus på kerneopgaven, lyder det fra Tenna Lund.

Samfundskontrakten er på spil

For borgmester Steen Christiansen er der egentlig ikke så meget at rafle om, når det handler om problemerne med hjemmeplejens arbejdsforhold og den generelle velfærd, som kommunen langt fra er den eneste, der er presset på.

– Det sker jo, fordi kommunerne har for få penge til at løfte den opgave, som vi skal, på velfærdsområderne. Og sådan har det jo været i en lang årrække, siger han.

Borgmesteren taler om en samfundskontrakt, der i disse dage er på spil. Den universelle velfærdsmodel kræver ifølge ham, at den kvalitet man betaler for gennem sin skat, også er den, man modtager som borger. Og den kontrakt er svær at opretholde dagen i dag med de rammer kommunerne skal administrere og prioritere under.

Derfor frustrerer det ham også, at regeringen stiller sig frem og fortæller, at staten har 20 milliarder ekstra i kassen og er klar til at give skattelettelser, mens han med egne øjne kan se, hvordan blandt andet hjemmeplejen i hans egen kommune er presset.

– Mit budskab er meget klart, at det er fællesskabet, man skal prioritere, og det er velfærdssamfundet, man skal prioritere. Jeg er overvist om, at rigtig mange offentlige ansatte hellere vil stå med et job i en kommune, frem for at få en skattelettelse og arbejdsløshed. I mit univers er det i virkeligheden er det et meget enkelt valg, for det er en illusion at tro, at det her ikke kræver, at man finder flere midler, som skal ud til kommunerne, siger Steen Christiansen.