Nyt projekt skal hjælpe flere kommuner med langsigtede investeringer

Opdateret klokken 09.55 med kommentarer fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

Mistrivsel blandt unge, rekrutteringsudfordringer og klimasikring. Det er blot nogle af de samfundsproblemer, der udfordrer kommunerne. Fælles for en stor del af de aktuelle samfundsudfordringer er, at de går på tværs af fagområder og ikke er løst inden for ét budgetår.

Derfor har kommunernes udviklingscenter Komponent sammen med Bikubenfonden taget initiativ til et projekt, der skal hjælpe flere kommuner med i højere grad at tænke i flerårige tidshorisonter i de kommunale budgetter.

– Med de udfordringer, vi har i samfundet, er vi nødt til at gøre tingene på en lidt anden måde, end vi har gjort før. Vi tror på, man kommer til at træffe anderledes beslutninger, hvis man har en investeringslogik og dermed også har naturligt blik for, hvad man får af resultater på den lange bane, siger Søren Kaare-Andersen, der er direktør i Bikubenfonden, mens Pernille Halberg Salamon, direktør i Komponent, supplerer:

– Vi vurderer, at der er et stort uforløst potentiale i, at kommunerne i endnu højere grad end i dag investerer for at opnå gevinster af den ene eller den anden art. Det kan være både økonomisk eller i form af øget kvalitet, attraktive arbejdspladser eller forbedret klima. Med projektet vil vi gerne finde nogle måder og metoder, så vi kan hjælpe kommunerne med at arbejde på denne her måde og med at overvinde nogle af de barrierer, de oplever i dag.

En trecifret millioninvestering gav pote

Offentlig økonomistyring er kendetegnet ved ofte at have fokus på ét budgetår ad gangen, og derfor kan det være en udfordrende opgave for kommunerne at tænke langsigtet inden for budgetlovens rammer og den offentlige sektors organisering, som i højere grad trækker i retning af kortsigtethed, silotænkning og et snævert økonomisk fokus.

Men at det kan give pote at tænke i langsigtede investeringer, har Hjørring Kommune, der er en af tre kommuner, der er med i projektet, gode erfaringer med. For 10 år siden begyndte kommunen således at arbejde med ”Hjørring-modellen” på beskæftigelsesområdet for at få flere i job eller uddannelse. Fra 2015 til 2019 investerede byrådet 158 millioner kroner i modellen, og investeringen blev ifølge kommunen tjent hjem to gange ved, at flere ledige kom i beskæftigelse. Det har været et vigtigt element i at sikre virksomhederne arbejdskraft i en tid med en faldende arbejdsstyrke.

– Hvis man skal løse sociale udfordringer, som fylder mere og mere i de kommunale budgetter, så kan det ikke løses med et quickfix inden for et budgetår. Så er du nødt til at arbejde med flerårige budgetter, og det kan sagtens lade sig gøre inden for rammerne. Det handler dybest set om viljen til at prioritere og efterfølgende stå på mål, siger Leif Johannes Jensen, kommunaldirektør i Hjørring Kommune.

Her spiller kommunalpolitikerne en afgørende rolle, påpeger han.

– Når det har kunnet lade sig gøre hos os, skyldes det, at vi har haft et enigt byråd der har stået på mål for det - henover flere byrådsperioder. Det er en forudsætning for, at man kan arbejde langsigtet, at der ikke kommer nogen dagen efter og laver det om. Det er politikerne i byrådet, der starter denne her fest. Det er også dem, der kan stoppe den igen, siger Leif Johannes Jensen.

Byrådet i Hjørring har med afsæt i erfaringerne med Hjørring-modellen søsat to nye langsigtede strategier - Ungegarantien i 2019 og Forebyggelsesstrategien på det specialiserede socialområde i 2023. Alle tre strategier indgår i kommunens budget for 2024-27.

Trængt økonomi kan spænde ben

Hvis kommunerne i højere grad tænker i langsigtede investeringer, behøver de heller ikke kun svinge sparekniven år efter år, påpeger Pernille Halberg Salamon.

– Jeg tænker, at kommunerne generelt gerne vil investere sig ud af nogle udfordringer og opnå nogle gevinster frem for kun at skære ned og effektivisere. For det politiske niveau er udvikling en langt bedre tilgang, siger Pernille Halberg Salamon og tilføjer, at den tilgang selvfølgelig kræver, at kommunerne har reel mulighed for at lave sådanne investeringer.

– Det kræver, at man kan investere nogle penge et år og først få nogle gevinster senere. Men jeg håber, vi finder nogle veje, så det bliver nemmere for kommunerne at lave investeringer, siger hun.

Ifølge Tina Wahl, chef for socialområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune, der ligeledes er med i projektet, kan en hårdt trængt økonomi netop gøre det svært at tænke i langsigtede investeringer.

– Hvis jeg skal lave investeringer, skal jeg også kunne godtgøre, at det giver mening. Vi er udfordret økonomisk, og hvis vi bruger penge på en investering, skal jeg være så sikker, som jeg nu kan, på, at det er det rigtige at gøre, siger Tina Wahl og tilføjer:

– Vi har for eksempel et stort merforbrug på børneområdet lige nu. Hvis jeg skal investere i noget, som gør, at jeg bruger nogle af midlerne fra det område, som i forvejen er økonomisk udfordret, skal jeg saftsuseme kunne stå på mål for, at det er en fornuftig prioritering.

Samtidig kræver det også politisk vilje – og politikerne vil gerne vise resultater frem, påpeger Tina Wahl.

– Vi har valgperioder på fire år, og politikerne vil gerne sætte noget i verden, som de kan se et resultat af. Det er helt fair. Problemet er bare, at fire år i den sociale verden er kort tid, siger hun.

Plejer er død

Derfor er kommunen altså gået med i projektet. Fordi ting tager tid på socialområdet. Det fik kommunen selv syn for, da den for nogle år siden fik penge til et projekt for unge hjemløse fra Bikubenfonden. Gevinsten ville først vise sig om 10 år, og så var det ikke engang kommunen selv, der fik størst gavn, men derimod staten og regionen.

– Vi er med, fordi vi gerne vil deltage i alt, hvad der gør os klogere. Vi vil gerne blive bedre til at måle os selv og undersøge, hvordan vi i højere grad kan få koblet faglige mål med økonomiske mål. Det kan være rigtig svært at måle effekter på socialområdet, så det er meget interessant at finde ud af, hvordan vi kan blive bedre til det, siger Tina Wahl, der blandt andet håber, at projektet måske kan få lov til at kunne genbesøge relevante borgeres cpr-numre for at kunne følge op om eksempelvis fem og 10 år og følge udviklingen og investeringen.

– Det kunne være virkelig interessant at kunne følge borgernes udvikling på den måde.

Der er ingen tvivl om, at behovet for at tænke nyt er der. Søren Kaare-Andersen tænker selv på et gammelt Einstein-citat, når han skal forklare hvorfor.

– Einstein sagde, at definitionen af sindssyge er at gøre det samme igen og igen og tro, at man får det samme resultat. Vi har brug for at tænke på, hvordan vi kan gøre det bedre. Med de udfordringer, vi står over for, er det ikke længere blot et spørgsmål om at få et budget til at passe år for år. Det handler om meget mere, og vi tror, at en af nøglerne til at løse nogle af udfordringerne er, at kommunerne i højere grad kan anvende en investeringslogik, siger han og tilføjer:

– Vi er nødt til at revurdere nogle af de måder, vi agerer på inden for den kommunale sektor og gøre noget andet, end vi plejer.