Nu er ældreloven et skridt nærmere, og den står i skarp kontrast til centralisering af sundhedsvæsnet

I januar landede et udspil til en ny ældrelov fra regeringen, der vil give de ældre større indflydelse på eget liv og større tillid til medarbejderne. I april landede en bred aftale i Folketinget om loven, der nu er sendt i høring indtil 19. september. Det skriver Social-, Bolig- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

– Der er tale om en frisættelsesreform, hvor vi sætter de ældre fri til selv at bestemme. Vi sætter medarbejderne fri, fordi vi har tillid til dem, og vi sætter kommunerne fri til bedre at kunne indrette den ældrepleje, der passer bedst lokalt. Jeg glæder mig til at høre alle interessenternes input og til det videre arbejde frem mod vedtagelsen af lovforslaget, siger ældreminister Mette Kierkgaard (M) i pressemeddelelsen.

Jakob Bigum, der er formand for Kommunale Velfærdschefer og direktør i Næstved Kommune, er først og fremmest positiv over udkastet til ældreloven.

– Jeg synes, udkastet til loven stemmer overens med forventningerne på baggrund af reformaftalen, og der er mange gode takter. Det er rigtig fornuftigt at styrke udviklingen med små faste teams, som styrker samarbejdet og kontinuiteten mellem den ældre og medarbejderen, siger han.

Manglende sygepleje

Siden regeringen kom med sit udspil, har der været meget debat om, hvorfor sygeplejen og sundhedsloven ingen rolle har i den kommende ældrelov, da det er ydelser, der immervæk fylder for de fleste medarbejdere, der kommer i de ældre borgeres hjem.

Og Jakob Bigum lægger da også mærke til, at det stadig ikke er nævnt.

– Det bekymrer mig, fordi sygeplejeydelser i sundhedsloven er nogle af de opgaver, som sosu’erne løser i dag i de teams, vi etablerer i tæt samarbejde med sygeplejerskerne, siger han og fortsætter:

– Jeg havde gerne set, at regeringen havde tacklet det hele omvendt, frem for at vente på sundhedsstrukturkommissionen. Hvis man vil have kontinuitet, faste teams og tillid til samarbejdet mellem medarbejderen og den ældre, så er det afgørende, at vi har sygeplejen tæt på. Så dur det ikke, at det ligger i en anden sektor. 

Han advokerer samtidig for, at man ikke rører ved akutsygeplejens forankring i kommunerne, som det diskuteres i sundhedsstrukturkommissionens model tre, hvor kommunerne ellers i høj grad beholder ældreområdet.

– Akutsygeplejen er integreret i de faste teams i dag, og det kan ende med at være nødvendigt at genetablere den ad bagvejen, hvis den fjernes fra kommunerne, hvis ikke vi skal ende i slagsmål om, hvorvidt en patient skal genindlægges eller ej, siger Jakob Bigum.

De seneste måneder er debatten om ældreloven dog forstummet, mens fokus i stedet har været på den kommende sundhedsreform. Og hvor ældrereformen i høj grad fokuserede på kommunernes og deres rolle i ældreplejen, handlede diskussionen pludselig om centralisering og om, hvorvidt store dele af ældreområdet skal flyttes til regionerne eller en statslig enhed.

Udgangspunktet må dog nu være det nære sundhedsvæsen, lyder det fra Jakob Bigum.

– Jeg håber ikke, at ældreloven kommer til at drukne i lyset af sundhedsstrukturdiskussionen. Uanset hvilken struktur og opgavefordeling, Folketinget når frem til, må udgangspunktet være, at ældre har behov for omfattende ældrepleje, der er helt nær ved. Det bør være udgangspunktet for strukturen, siger han og afslutter:

– Der er en modsætning mellem centralisering, som dele af sundhedsstrukturdebatten handler om, og de ønsker om nærhed og borgerindflydelse, som ældreloven præsenterer.

Mere end sundhed

I KL er man enige i, at sygeplejen bør blive en del af den såkaldte helhedspleje i ældreloven, netop fordi mange af de borgere, der er omfattet af loven, også modtager indsatser efter sundhedsloven.

Sådan lyder det fra Christina Krzyrosiak Hansen (S), der er formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg med ressortansvar for ældreområdet. Hun er dog positiv over, at ældreloven nu rykker nærmere.

– Det er godt, at vi nu får en ældrelov. For loven sender et kraftigt signal om, at ældreområdet er meget mere end blot sundhed. Det handler først og fremmest om at skabe en god hverdag for vores ældre medborgere, hvor sygdom og svækkelse fylder så lidt som muligt. Det er også langvarige relationer og samspil med lokalsamfundet og civile organisationer. Og hvor vi ser borgerne som hele mennesker frem for blot patienter, lyder det fra Christina Krzyrosiak Hansen.

Men med udkastet til ældreloven følger der stadig nogle ubesvarede spørgsmål – blandt andet når det kommer til, hvordan dele af den reelt skal implementeres i den kommunale virkelighed.

– Der er stadig nogle uklarheder i forhold til centrale dele af reformen, og hvordan nogle dele skal implementeres i praksis. Det gælder for eksempel samtilsyn og lokalplejehjem, hvor vi endnu mangler at se, hvordan en ny type plejehjem adskiller sig fra de eksisterende typer af plejehjem.

Ligesom Jakob Bigum ser Christina Krzyrosiak Hansen ingen sammenhæng i den centralisering, som to af sundhedsstrukturkommissionens modeller omfatter, og den borgernærhed, som regeringen proklamerer, at ældreloven skal være rundet af.

– Der har været rigtig meget debat den seneste tid om sundhedsstrukturer og om at samle ældre- og sundhedsopgaver under én myndighed. Det vil være en centralisering af værste skuffe, som ikke vil styrke de nære tilbud. Snarere tværtimod. Det er meget svært at se, hvordan ældrereformens bærende værdier om øget selvbestemmelse, nærvær og øget samspil med lokal- og civilsamfund rimer centralisering og kædeansvar som den universelle løsning, slår hun fast.