Lovændring får kritik: Risikerer at skabe mere hjemløshed

En ny lovændring, som tirsdag skal 3. behandles i Folketinget, vil afskaffe kommunernes mulighed for at støtte kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter – den såkaldte paragraf 34-støtte. Det sker som led i regeringens kontanthjælpsreform.

Men det kan potentielt have store konsekvenser for landets hjemløse.

Da hjemløsereformen trådte i kraft i oktober sidste år, blev Housing First en fast del af hjemløseindsatsen. Her bliver hjemløse borgere anvist til egen bolig så hurtigt som muligt sammen med en sideløbende social støtte.

16 organisationer og to kommuner advarer nu regeringen om, at den nye lovændring kan besværliggøre arbejdet med at få hjemløse i egen bolig. Den særlige støtte er nemlig vigtig for mange mennesker i udsathed, hvis de skal have råd til at få og fastholde en bolig, lyder det.

En af parterne bag opråbet er Aalborg Kommune.

Her fortæller Tina Maria Larsen, centerchef i center for sociale indsatser, at beregninger for kommunen viser, at eksempelvis en borger på 30 år vil kunne opleve et fald i rådighedsbeløb på op mod 2.500 kroner om måneden.

– Det kan være rigtig meget for et menneske, som har levet i hjemløshed eller udsathed i mange år. Det kan gøre, at man ikke kan betale sin husleje eller få tingene til at hænge sammen, og dermed bliver det sværere for os at hjælpe, siger hun til Danske Kommuner.

Kan skabe flere hjemløse

Tina Maria Larsen ser en risiko i at ramme udsatte borgere på pengepungen, når de allerede står i en udfordrende situation med at bo i egen bolig.

– Der er ingen tvivl om, at hvis man har været hjemløs, er det en meget stor opgave at komme i egen bolig. Det er en anden måde at leve på. Det er svært nok i sig selv og kræver opfølgning med støtte. Hvis man også rammes af at have et langt mindre rådighedsbeløb, frygter jeg, at vi vil se flere hjemløse, siger hun.

Også Jeanette Bauer, der er chef for Kirkens Korshær mener, at den særlige støtte kan være afgørende for mange hjemløses boligsituation.

– Med mangel på billige boliger er den særlige støtte et uundværligt værktøj for kommunerne til både at hjælpe mennesker i hjemløshed i bolig og mennesker på kanten af hjemløshed med at have råd til at blive boende. At afskaffe den vil være en menneskelig katastrofe, siger hun i en pressemeddelelse.

Med kontanthjælpsreformen indføres også tiltag, der kan hjælpe udsatte mennesker.

Men ifølge de 16 organisationer og to kommuner vil ingen af dem kompensere de borgere, som står til ikke at kunne betale deres husleje den 1. juli næste år, hvor lovændringen skal træde i kraft.

Derfor foreslår de, at man enten fastholder støtten eller i det mindste indfører en overgangsordning.

Ingen entydig sammengæng

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ser lidt anderledes på tingene.

I et svar til Folketinget angående organisationernes appel, lyder det blandt andet, at hensigten med afskaffelsen af den særlige støtte er at opnå et enklere kontanthjælpssystem, som er mere gennemskueligt og nemmere at administrere for kommunerne.

”Jeg mener ikke, at der på nuværende tidspunkt kan siges noget entydigt om sammenhængen mellem det nye kontanthjælpssystem og risikoen for hjemløshed. Med lovforslaget gennemfører vi en gennemgribende reform af kontanthjælpssystemet, og nogle borgere vil opleve en reduktion i hjælpen, mens andre vil opleve en forøgelse i hjælpen,” skriver hun i svaret.

Det lyder samtidig fra beskæftigelsesministeren, at der indføres et nyt tillæg på 1.054 kroner om måneden til enlige ikke-forsørgere på grundsats og forhøjet sats i det nye kontanthjælpssystem. Derudover afskaffes kontanthjælpsloftet, mens der indføres et nyt og lempeligere indkomstfradrag, som gør det muligt at tjene op til 5.000 kroner om måneden, uden at det fratages i borgernes ydelse.

Ministeren gør desuden opmærksom på, at borgerne har et halvt år til at omstille sig.

”Intentionen med lovforslaget er, at kontanthjælpen fortsat skal være et midlertidigt forsørgelsesgrundlag for de borgere, der ikke er i stand til at forsørge sig selv eller deres familie. Hvis borgeren ikke har en rimelig udsigt til at kunne komme i arbejde eller i uddannelse på grund af for eksempel særlige helbredsrelaterede, psykiske eller sociale faktorer, så skal borgeren hjælpes videre fra kontanthjælpssystemet,” skriver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.