Planlægning af VE anlæg bør ikke ske kommunalt, og kernekraft bør være en naturlig del af den grønne omstilling

Debatindlæg af Jesper Adler (K), kommunalbestyrelsesmedlem i Vordingborg

Ved kommunalvalget i 2021 blev jeg valgt til kommunalbestyrelsen i Vordingborg. Ved fordelingen af posterne fik jeg sæde i Økonomiudvalget og Klima/Teknikudvalget. Det sidste udvalg har beskæftiget sig ret intenst med VE-anlæg, som en del af kommunens strategiske Energiplan.

I hele dette arbejde er det blevet mere og mere åbenlyst for mig, at vi ikke tænker os om i Danmark, når vi planlægger VE-Anlæg.

For det første så er der pt. så mange VE-anlæg i planlægningsfasen i kommunerne uden, at der er nogen, som kigger på det overordnet. I Vordingborg er vi ved at planlægge solceller på ca. 800 MW og hertil ca. 200 MW vindmøller. Flere andre steder på Sjælland er der ligeledes store solcelle/vindmølleanlæg undervejs. Hvis de alle bliver realiseret, vil vi potentielt i sommerhalvåret stå med produktion af flere GW sol/vindenergi, som el-transmissionsnettet ikke kan håndtere. Desuden er prisen på elektricitet lav, når solen skinner og det samtidig blæser. Det er godt for forbrugeren, men ikke når ejerne af anlæggene skal have sit anlæg forrentet.

Strøm udgør kun ca. 20% af det primære energiforbrug. Vind og sol i Danmark producerer hvad der svarer til ca. 13% af det primære energiforbrug. Det er bare ikke ligeligt fordelt over hele året. På nogle tidspunkter produceres der meget mere end forbruget i Danmark og på andre tidspunkter næsten ingenting. Indtil videre har forbindelserne til især Norge og Sverige delvist kunne udjævne den varierende produktion, men i fremtiden med en meget større elproduktion.

En anden hage ved frembringelse af store mængder af energi på samme tid er, at transmissionsnettet konstant skal balanceres. Når elektricitet produceres, skal det bruges simultant. Der er endnu ikke opfundet nogen opbevaringsmuligheder for strøm, der kan aftage så store overskudsmængder af strøm. Det er temmelig dyrt at rebalancere elnettet konstant, og kan betyde stop af anlæg, hvis strømmen ikke kan afsættes til fx udlandet. Det gjorde Klaus Vinther, som er Vice president Systems Operations hos Energinet opmærksom på i et opslag på LinkedIn den 11. april 2024. Solceller har en nytteværdi på mellem 10-12% på årlig basis, men det er meget ujævnt fordelt med næsten ingen produktion i vinterhalvåret og rigtigt meget i sommerhalvåret.

For det andet så er jeg lægmand, når jeg sidder og skal planlægge VE anlæg. Vi har naturligvis fagfolk ansat i kommunens administration, men det er os som politikere, der skal træffe beslutningen. Vi politikere har næsten ingen faglig viden på området, og hvordan skal vi kunne vide, hvordan strøm opfører sig, og hvordan det påvirker DK1 og DK2 (hhv. Vestdanmark og Østdanmark), som vores elsystem er inddelt i. Det synes jeg er lidt skræmmende, at noget så vitalt som vores el infrastruktur skal klares af lægmænd.

I forbindelse med mit politiske arbejde har jeg været på besøg hos Danmarks største solcellepark (304 MW) ved Kassø i Sønderjylland. Det er på 340 HA. Det er for mig størrelsen på en god stor landbrugsbedrift. Det gennemsnitlige heltidslandsbrug er i dag på ca. 225 HA (jf. SEGES). Det er for mig en stor mængde landbrugsjord og tage ud af produktion, når anlægget i gennemsnit leverer ca. 33 MW (baseret på en kapacitetsfaktor på 11%). Hvis man sammenligner med kernekraft, så vil en SMR (Small Modular Reactor) på 300 MW levere ca. 276 MW i gennemsnit hen over et år (baseret på nytteværdi på 92%), og skal kun bruge 1 HA jord. Fordelen ved kernekraft er desuden, at det leverer konstant energi hele døgnet rundt. Klaus Vinther fra Energinet kan derfor stille og roligt gå på weekend, når solen skinner og vinden blæser.

For det tredje så skal Danmark ud i en massiv investering i udbygningen af elnettet til at absorbere alle de nye solcelle- og vindanlæg. Pga. den meget svingende produktion er der rent fysisk brug for tykkere og stærkere kabler til at transportere strømmen. Nu har vi i mange år fjernet de mange lidet kønne luftledninger/transformermaster ved at lægge kablerne ned i jorden. De kabler er typisk på 132 KV. Det bliver vi nødt til at lave om på igen. For at kunne balancere strømmen skal der opsættes nye 400 KV luftledninger, og de kan ikke placeres i jorden pga. magnetfelt og reaktans. Når jeg tænker på, hvor mange protester, der er lokalt for opsætning af vindmøller, så tror jeg ikke det bliver vel modtaget af folket.

Jo mere jeg får sat mig ind i strømforsyning og produktion, jo mere bliver jeg bekymret for den manglende koordinering på nationalt plan. Med alle de ekstra kæmpe investeringer, der skal til for at kunne håndtere den utroligt fluktuerende strømproduktion, er fortællingen om den billige vind og solenergi ikke længere holdbar.

Kunne man forestille sig, at Danmark fulgte landene rundt omkring os (Storbritanien, Sverige, Polen, Holland, Frankrig mv.) og satsede på kernekraft som baseload. Hvis man fjernede de facto forbuddet mod kernekraft i Danmark og gav kernekraft samme betingelser som vind og sol, så tror jeg, at vi vil se en række SMR'er rundt omkring i landet, der vil køre på fuld kraft i om vinteren og levere el og fjernvarme og så på skift vedligehold og brændselsskift i sommerhalvåret. Vi udnytter dermed eksisterende infrastruktur til både strømfremføring og fjernvarme og kommer i mål med den grønne omstilling langt hurtigere end ved ensidigt at satse på sol og vind.