Fjernvarmeudrulningen taber fart, mens gassen fortsat brænder

Det bliver sværere og sværere at få borgerne med på ideen om grøn varme.

Det har de blandt andet mærket i Vejle, hvor udrulningen i den nordlige del af kommunen er blevet afblæst.

– Vi må desværre meddele, at det planlagte fjernvarmeprojekt ikke bliver gennemført. Tilslutningen fra de lokale beboere har ikke været tilstrækkelig stor til, at vi kan realisere projektet, siger Kristian Rasmussen, varmeforsyningschef i Trefor Varme, i en pressemeddelelse.

Og det er ikke kun i Vejle at situationen ser sådan ud.

Projektforslag for 28.000 husstande i Danmark er blevet nedstemt, viser en ny opgørelse fra Dansk Fjernvarme ifølge DR. Det til trods for at de ligger i områder, hvor varmeplaner fra 2022 vurderer, at fjernvarme er muligt og en god ide.

Store ambitioner

Udrulningen af fjernvarme så ellers ud til at gå godt, og siden 2022 er antallet af gasforsynede hjem reduceret fra 400.000 til 300.000.

Det startede, da priserne på gas i Europa steg ovenpå coronapandemien som følge af en stigende efterspørgsel efter genåbningen. En energikrise begyndte at lure, og priserne fortsatte med at stige.

Da Rusland så invaderede Ukraine, førte det til en europæisk ambition om at frigøre sig fra russisk gas, hvilket også blev besluttet i EU-regi.

I 2022 indgik KL og regeringen en aftale om hurtigere udfasning af gas som opvarmningsform.

Her blev det blandt andet aftalt, at kommunerne skulle gennemføre en planlægningsindsats for omlægning til grøn varme i alle områder, der dengang var forsynet af gas, og at boligejere her skulle have besked om udrulning af fjernvarme og muligheden for omlægning.

Regeringen og KL blev desuden enige om en ambition om, at fjernvarmeforsyningen skal være udrullet inden udgangen af 2028. Og en bred aftale i Folketinget i 2022 lød, at al gas i Danmark skal være grøn i 2030 og helt udfaset i 2035.

Giv en slutdato

Der blev sat fart på fjernvarmeudrulningen, men med stigende anlægsomkostninger og dyrere grøn varme samt gaspriser, der er begyndt at falde, er der i dag færre incitamenter for de danske borgere til at omstille fra fossil opvarmning.

Og det mærker de altså i Trefor Varme.

– For to år siden skabte høje gaspriser og energikrise stor efterspørgsel på miljøvenlig og økonomisk fordelagtig fjernvarme. Det er tydeligt, at det i dag ikke fylder på samme måde hos den enkelte husejer, siger varmeforsyningschefen Kristian Rasmussen.

I KL forklarer Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL’s klima- og miljøudvalg, blandt andet udviklingen med, at udrulningen er i fuld gang, og at den høje efterspørgsel viser sig i priserne.

– Anlægspriserne er gået opad, og det er jo blandt andet fordi, mange projekter lykkes. Det er svært at finde nok mandskab og materialer, og det presser priserne, hvilket gør det dyrere for folk, samtidig med at gaspriserne falder. Jeg tror gerne, folk vil have fjernvarme, men man vil nok helst ikke betale overpris for det, siger han.

Skal udrulningen af fjernvarme op i fart igen, er der flere knapper at skrue på, lyder det fra Johannes Lundsfryd Jensen.

For det første mener han, at politikerne på Christiansborg må give en slutdato på nye installationer af gas- og oliefyr.

– Det er klart, at det vil betyde noget, hvis folk har en sikkerhed for, hvad det egentlig er, der kommer til at ske. Når man ved, hvilken vej vinden blæser, er det nemmere som borger at tage bestik at situationen. Det synes jeg sådan set, man skylder danskerne, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

KL mener derudover, at den politiske ambition om at udrulningen skal være færdig i 2028 er for kort tid med tanke på størrelsen af projekterne, lyder det fra Johannes Lundsfryd Jensen. Det er nemlig med til at skubbe anlægspriserne i vejret.

– Hvis vi gennemfører alle projekter i Danmark på samme tid, presser det anlægspriserne. Og når anlægspriserne bliver højere, gør varmepriserne det også. Ved at fordele det ud over flere år, kan man tage toppen af prisstigningerne og dermed sikre, at der er en fornuftig pris for brugerne, siger han.

Kommende prisloft

Samtidig kritiserer KL også lovforslaget om at indføre et prisloft på forbrugerprisen på fjernvarme.

Prisloftet på fjernvarme er en del af en aftale fra juni mellem regeringen og de fleste af Folketingets partier som en opfølgning på klimaaftalen fra 2022.

Det kommende prisloft på fjernvarme er tidligere blandt andet blevet kritiseret af Brian Vad Mathiesen, ingeniør og professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, i Danske Kommuner.

Forsyningstilsynet vil hvert år offentliggøre en liste over de fjernvarmeselskaber, der ligger over loftet, så forbrugeren kan tjekke prisen på deres varme. Selskaber over prisloftet skal lave en plan for, hvordan de vil nedbringe priserne.

Formår de ikke at nedbringe prisen, så den gennemsnitligt over tre år ligger under prisloftet, vil eventuel tilslutningspligt til fjernvarmenetværket kunne ophæves. Tilslutningspligten forpligter en ejendom til at være tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg i bestemte områder.

Forbrugeren kan derfor vælge en anden form for varme – for eksempel en varmepumpe.

Prisloftet vil blive beregnet hvert eneste år og kan dermed ændre sig.

Det skaber usikkerhed for selskaberne i forhold til at investere i udrulning, fordi de ikke ved, om de pludselig kommer til at ligge over prisloftet. Og hvis man ligger over prisloftet, er der større risiko for, at forbrugere vil skifte fra fjernvarmen.

Det vil gøre prisen for de resterende kunder højere, og det kan betyde at endnu flere fravælger den grønne varmekilde.

Det kan samtidig ramme fjernvarmeselskabernes økonomi, hvis de ikke kan nå at sænke omkostningerne inden tidsfristen for prisloftets beregning, og hvis flere skifter væk fra fjernvarmen, står selskaberne med investeringer, som de ikke kan betale på andre måder end ved at hæve prisen.

Kan true udrulningen

KL har tidligere advaret om, at det kan komme til at betyde konkurser, og at regningen vil ende hos kommunerne, som ofte har stillet garanti for lånene til selskaberne.

Prisloftet er blevet til for at holde priserne nede. Men det giver ikke mening ifølge Brian Vad Mathiesen – blandt andet på grund af ’hvile i sig selv-princippet’, som forpligter fjernvarmeselskaberne til altid at vælge den billigste løsning.

– Hvis prisen på fjernvarme bliver for høj, skyldes det, at politikerne ikke har lavet den nødvendige regulering eller har lavet for høje afgifter. Fjernvarmen skal som hovedregel altid holde sig under alternativets pris, har han sagt til Danske Kommuner.

Johannes Lundsfryd Jensen er enig i, at forbrugerne skal beskyttes mod høje fjernvarmepriser, og at der skal være gennemsigtighed.

– Men det, der egentlig er sympatisk tænkt, har altså en bagside af medaljen, der betyder, at der er færre selskaber, der går ud og tilbyder projekter til borgerne. Når man laver prislofter, presser det hele sektoren, og hvis man står og skal lave nogle store investeringer, er det bare sværere, hvis man er presset på sin driftsøkonomi, siger han.

Udnyttelse af overskudsvarme

Slutteligt ser KL også gerne, at man følger og implementerer flere af anbefalingerne fra den nationale energikrisestab NEKST, som blev præsenteret tidligere i år.

Det gælder blandt andet at udnytte overskudsvarme i fjernvarmesektoren bedre.

Det handler om for eksempel datacentres store overskud af varme, der kan gå til boliger i stedet for at gå til spilde. Men i dag er der et prisloft på overskudsvarme, som kan få fjernvarmeselskaber til at genoverveje, om det er risikoen værd at lave de nødvendige investeringer.

Det nuværende prisloft på overskudsvarme fra industrien er lavet for at beskytte forbrugere mod prisstigninger. Men det har ligesom det kommende prisloft på fjernvarme været kritiseret.

Forsyningstilsynet melder en gang om året ud, hvad den maksimale pris for fjernvarmen må være, hvis man benytter overskudsvarme. Hvis prisen overstiger loftet, må fjernvarmeselskabet ikke bruge overskudsvarmen.

Men selskaberne kan på grund af ’hvile i sig selv-princippet’ ikke gå i underskud, og den eneste mulighed for at betale stigende omkostninger som følge af for eksempel krig eller nødvendige investeringer kan derfor være midlertidige prisstigninger for kunderne.

Mange overskudsvarmeprojekter bliver derfor ikke igangsat eller må stoppes, fordi selskaberne ikke kan holde omkostningerne under prisloftet.

– Der er heldigvis sket en ændring i reguleringen, så det er blevet nemmere at bruge overskudsvarme. Men der er stadigvæk nogle sten på vejen, der skal fjernes, for at vi får alvor for gang i det. Og det er lidt ærgerligt, hvis det varmeoverskud, der er hos industrivirksomheder, skal gå til spilde. Der er et kæmpe potentiale at hente, siger Johannes Lundsfryd Jensen.