Gå til hovedindhold
Kronik

Derfor skal du som politiker kende dine X, Z, Y og boomere

Foto: Colourbox

21. 11. 2024 - kl. 14:26

Indhold

    Kronik af Christine Brochdorf, stifter af Fleksibel Fremtid og tidl. kommunaldirektør og Mia Nyborg Jørgensen, specialkonsulent og unge-ekspert i Komponent

    Kan du huske dengang, der var byde-cigaretter til kommunalbestyrelsesmøderne? Da der var øl i kantinen til frokost? Og kan du huske dengang der bare var to kønsidentiteter og regnbuefamilien endnu ikke havde gjort sit indtog? Så er du med stor sandsynlighed af de årgange, der i dag kaldes boomer-generationen eller generation X. Altså en del af dem, der har opbygget velfærdsstaten med hårdt arbejde, fokus på vækst og fast arbejde. Når du skal på din velfortjente pension kan du sandsynligvis forsøde den med overskud tjent på fast ejendom, ferierejser og en uforståenhed – måske forargelse - over børnebørnene, der ikke engang vil spise kød til jul.  

    Og apropos forargelse. Er du mon så forarget over, hvordan dine forældres generation har opbrugt klodens ressourcer uden tanke for din og dine børns kommende velfærd – og verden? Har du haft samtaler og overvejelser om din kønsidentitet? Overvejer du om det virkelig er værd at arbejde 37 timer hele livet bare for at opnå forbrugsgoder og karriere? Så er du med stor sandsynlighed Y’er eller Z’er og er vokset op i en allesteds nærværende velfærdsstat. Du har måske fået at vide, at du kan blive lige hvad du har lyst til og der er ingen rammer sat for, hvordan du kan interagere med fællesskaber -de gode og de dårlige - på nettet. Du har en pensionsalder, der ligger så langt ude i fremtiden at der ikke er nogen grund til at se frem mod den, men i stedet have det godt nu og her.

    Så firkantet og forsimplet kan man selvfølgelig ikke definere nogle mennesker eller generationer. Men nu har vi forhåbentlig jeres opmærksomhed – og forhåbentlig snart også jeres nysgerrighed. Nysgerrigheden på, hvor vi som mennesker er ens, hvor vi er forskellige, og hvordan vi kan finde fordele i de forskelligheder.
    Vi er nemlig alle særegne som mennesker, men der er alligevel kendetegn ved generationerne, der er uomgængelige – og som indeholder læring, der kan gøre os klogere på hinanden og den måde, vi er i verden.

    Alle mennesker er formet af den tid, de er vokset op i. Derfor har alle generationer deres særlige karakteristika. Teknologiske udviklinger, politiske begivenheder og forhold samt verdensøkonomien har alt sammen betydning for, hvordan hovedtrækkene hos en generation former sig. Værdier, normer og kulturer flytter og forandrer sig gennem årene. Engang var det normalt at drikke alkohol på jobbet og cigaretmærkerne proklamerede stolt: ”det mærke flest læger ryger”... I dag skal store virksomheder tilbyde gode barselsvilkår til ikke kun mor, men også far eller medmor, for at være attraktive – og rygerne, de er blevet forvist til helt udenfor matriklen. Verden rykker sig, normalen rykker sig – og generationerne og måden at tænke arbejde og arbejdsliv på rykker sig også.

    Hvorfor er det vigtigt som lokalpolitiker?

    Som politiker orienterer du dig mod dine borgere, dit vælgersegment og din partipolitiske overbevisning. Men du er også chef for tusindvis af medarbejdere. De medarbejdere, der hver dag udfører den kerneopgave, du som lokalpolitiker har et ansvar for at sætte den politiske ramme omkring og sikre en budgetmæssig opbakning til.

    Du er arbejdsgiver og som med alle andre arbejdsgivere, så orienterer dine medarbejdere sig mod, hvad du gør, og hvordan du agerer. Om du kan arbejde i et fællesskab, og om du kan skabe de rette betingelser for opgaveløsningen. Lyder det enkelt? Det kan det måske være. Men rigtig mange synes faktisk, at det er svært, fordi ens politiske prisme er formet af den værdi-kodning og det velfærdsperspektiv, vi har hver især.

    I 2020’erne har vi hele fire generationer på arbejdsmarkedet på én gang. Og der går ikke mere end et par år, før den næste generation – alpha’erne – banker på døren til arbejdsmarkedet som elever og studerende.

    Du skal være arbejdsgiver for dem alle. Og du skal være arbejdsgiver for de mange forskellige fagområder og fagidentiteter, der er i en kommune. Derfor får du her et indblik i, hvad der kan være på spil på den enkelte arbejdsplads i et generationsperspektiv.

    Generations clash på arbejdspladserne

    De mange generationer med deres forskellige karakteristika og verdensforståelser møder hinanden på arbejdspladserne nu og i de kommende år. Og deres værdi-clash kommer ikke til at gå stille af sig.

    Det er boomerne og X’erne, der har defineret samfundsmodellen og arbejdspladserne i den udformning, vi kender i dag. Det er et arbejdsliv, der er formet gennem klassiske hierarkier og det bureaukrati, der uløseligt hænger sammen med velfærdsstaten og de grundlæggende weberianske dyder. Altså ikke bureaukrati på ”det skal vi spare væk” måden, men det, der sikrer lighed, retssikkerhed og transparens i den kommunale opgaveløsning. Boomerne og X’erne er opdraget til, at arbejde skal være hårdt, og at travlhed er forbilledligt. Man må yde en ekstra indsats, når der er behov. Også selvom det er arbejdspladsens behov og ikke ens eget.

    Det står i kontrast til Z’erne og Y’ernes opvækst og værdi-kodninger. De oplever ikke nødvendigvis en loyalitet til en arbejdsplads, men i stedet til en sag eller en mening. De er vokset op med digitale tjenester og algoritmer, der byder på en costumized hverdag, hvor mad, pakker, streaming og underholdning tilpasses dem og deres behov – hvor som helst, når som helst. Det er ikke en tænkning, der forsvinder, bare fordi de træder ind over dørtærsklen til en arbejdsplads, der er formet af deres forældres generationer. Når de unge træder ind i en kommunal arbejdskultur, hvor tilstedeværelse ofte er påkrævet og alle skal bære en lige del af byrden, er de uforstående.

    Boomer-generationen 1945-64

    Boomer-generationen hedder sådan fordi det er en periode med en stor fødselsvækst i efterkrigstiden. Det er samtidig en generation, der har haft en opvækst præget af fremgang i velfærd, vækst og økonomi. 

    Derfor er boomerne også den første generation, der har fokus på investeringen i fast ejendom og pensionsordninger, der kan sikre ordnede forhold når man har udtjent sin pligt på arbejdsmarkedet. De er vokset op i industrialiseringens fremdrift og grundlæggelsen af hele designet af vores velfærdsstat. 

    De har samtidig været på arbejdsmarkedet mens der var oliekrise i 80’erne. Det betød høj inflation og deraf følgende arbejdsløshed. Det har sat sit mærke i boomer-generationen, der vægter jobsikkerhed med meget høj prioritet. 

    Generation X 1965-80

    Generation X har været børn og unge i en tid, hvor verden åbnede sig. Det blev muligt at uddanne sig væk fra den tradition, der ellers havde været familiens fag. 

    Arbejdsetikken og industrialiseringens kodeks sidder i Generation X. Arbejde er hårdt! Det skal gøre ondt før det er godt. Yde efter evne og nyde efter behov. Alt sammen sayings, der indrammer generationernes perspektiv på det med at bidrage. De vægter ikke jobsikkerhed – og loyalitet – ligesom højt som boomerne, men kan skifte for den rette kompensation.

    Det er en generation, der ikke sætter spørgsmålstegn ved, at det er rigtigt at der skal være to fuldtidsarbejdende voksne. Generation X er fulgt med forbrugsfesten, har egen bolig og har givet deres børn en opvækst med fuld plade af forbrugsgoderne. Det er generation X, der i dag er chefer på arbejdspladserne. Men det ændrer sig inden længe…..

    Generation Y 1981-96

    Millennials-generationen kaldes de også, og de er opvokset med en fuldt udbygget velfærdsstat. De har hele deres barndom og ungdom været omfavnet af en allestedsnærværende velfærdsstat. De har haft deres opvækst i vuggestue, børnehave, folkeskole, SFO og ungdomsklub – og har ikke altid haft lejlighed til at undre sig over, hvor det kommer fra.

    De er veluddannede og er derfor modige til at skifte faglig retning i løbet af deres liv og arbejdsplads loyalitet er ikke afgørende. Til gengæld efterspørger de frihed og fleksibilitet og er båret af en lyst-etik, der præger deres valg af arbejdspladser. 

    Generation Z 1997-2012

    Z’erne er ved at indtage det danske arbejdsmarked. Deres muligheder har været fundamentalt anderledes end de forrige generationer. Vi kalder dem også de digitalt indfødte. 

    De er vant til at livet består af valg og fravalg. Når de er sulte trykker de på en app, der giver dem hundredvis af muligheder for take away til døren. De kan streame hvad de vil når de vil. Den væsentligste forandring er de algoritmer, der snor sig om dem. 

    De reflekterer over, om der kan være et alternativ til den måde de har set deres forældre arbejde på. De har mærket konsekvenserne af det mentale kollaps og et meningstab, i en tid hvor alle de store arbejdsmarkedskampe kan synes vundne. I stigende grad er det den generation, der vælger den traditionelle arbejdsmarkedstænkning fra.

    På en arbejdsplads med forskellige generationer har vi altså en halvdel, der er opvokset med den protestantiske pligtetik og en halvdel, der er opvokset med en etik, der ikke nødvendigvis er bundet til arbejdspladsen, men til en højere sag, og som sætter spørgsmålstegn ved pligtetikkens mentale bæredygtighed. 

    London Business School har beregnet, at de kommende generationer på arbejdsmarkedet forventer at have op til 32 arbejdsgivere i løbet af deres liv, og de oplever ikke at løbe fra en forpligtigelse, når de skifter til en arbejdsgiver, der kan tilbyde dem bedre vilkår. Frustrerede – og måske endda rasende - står boomerne og X’erne tilbage og er uforstående over, at man bare kan vælge til og fra, som det passer en, når de selv har arbejdet loyalt og pligtopfyldende. 

    Den højere sags tjeneste har begge grupper patent på, men den ser markant forskellig ud alt efter øjnene, der ser. Boomer og X’erne vil have mere frihed og egne valg fordi de har fortjent det. Y’erne og Z’erne vil have frihed og egne valg, fordi de har ret til det. 

    Der er mere der forener os end der adskiller os

    Er du helt desillusioneret nu? Det kan alt sammen lyde ret umuligt, ikke? Men bare rolig. På trods af de forskellige værdi-kodninger, opvækstbetingelser og mangeartede muligheder, så er der mere, der samler os mennesker, end der adskiller os, på arbejdspladserne. Det er nuancerne og værdi-sættet, der gør forskellen. 

    Man kan sige, at hvordan du forvalter dit politiske budskab og rammesætningen som arbejdsgiver afhænger af generationen. Hvilken betydning begrebet fællesskab har, er forskelligt for generationerne. Du skal altså være mere bevist om dit budskab i forhold til, hvordan det rammer de forskellige generationer, du kommunikerer til. 

    Der er tre faktorer, der er ens for vores opfattelse af den gode arbejdsplads.

    Den første handler om, at vi alle gerne vil opleve et godt kollegialt fællesskab. Men hvad et godt kollegialt fællesskab er, og hvordan det udmønter sig, vil I være nødt til at dyrke politisk. Nogle generationer vil mene at fysisk tilstedeværelse, pauser med kage og professionel distance mellem chefen og medarbejdere er det rigtige. Andre vil mene, at opgaver kan løses forskelligt efter kompetencer, og at chefen skal være responsiv og lydhør over for den enkeltes ønsker og behov – også selvom der traditionelt er andre rammer for kerneopgaven. 

    Den anden handler om, at vi alle gerne vil opleve, at vores opgaver er meningsfulde, og at vi bidrager til et større hele. Men den samme type opgave kan godt være meningsfuld for den ene medarbejder, fordi man får mulighed for at yde omsorg. Mens det for en anden medarbejder betyder at kunne bidrage til en bedre verden. Der er ikke nødvendigvis et modsætningsforhold. Men det kræver en politisk kommunikation om opgaveløsningen, der kan rumme flere forskellige oplevelser og perspektiver. 

    For det tredje vil vi alle gerne skabe balance mellem vores arbejde og øvrige livsinteresser. Men nogle generationer mener, at det er afgørende, at arbejdsopgaverne løses, også selv om det er på bekostning af fritidsinteresserne eller familien. Andre generationer vil have tilbøjelighed til at tænke, at det er deres fritidsinteresse, der vægter højst. Det betyder, at tid og forventninger til opgavernes løsning bliver et politisk perspektiv, der skal medtænkes. 

    Hvorfor er det vigtigt at forstå generationsforskellene

    Det er afgørende, at vi har forståelse, viden og indsigt i de værdier og normer, der kendetegner vores forskellige generationer. Ellers risikerer vi arbejdspladser, hvor vi mister den diversitet, energi og opgaveløsning, som alle generationer kan byde ind med på forskellig vis.

    Tre eksempler på, hvor du kan overveje din politiske kommunikation i et generationsperspektiv

    Kommunikation og forståelse: Du kommunikerer ikke kun til din vælgergruppe og bagland. Du skal kende og forstå de generationsspecifikke værdier og normer, så du letter kommunikationen mellem generationer på arbejdspladsen. Det reducerer misforståelser og skaber et mere harmonisk samspil

    Konfliktløsning: Konflikter kan opstå som følge af generationsspecifikke opfattelser. Skab rammer og fleksibilitet i opgaveløsningen, der sikrer, at den enkelte arbejdsplads har mulighed for at skabe de løsninger, der er bedst for dem og de generationsværdier, der er på spil.

    Kulturel udvikling: Værdier og normer ændrer sig over tid. Forståelse af disse ændringer er nøglen til at forstå, hvordan forskellige generationer påvirker og bidrager til at bevare og udvikle arbejdspladsen og dermed også det politiske mindset. 

    Det er en kerneopgave som lokalpolitiker at forstå og forme en samfundsudvikling. Den samfundsudvikling vil i de kommende år forandre sig, fordi medarbejdergruppen ændrer sig. 

    Om bare fem år – i 2030 – består den globale arbejdsstyrke af 32% Y’ere og 34% Z’ere. Det er om bare to valgkampe fra nu af! Det kommer til at betyde en forandring i måden, politik skal udforme sig. Så start allerede nu. 

    En forståelse og respekt på tværs af generationernes værdier og normer er grundlæggende for at opbygge sammenhæng og samarbejde på tværs af aldersgrupper. Det bidrager til en mere tolerant, inkluderende og mangfoldig arbejdsplads – og det er den, du skal være politisk chef for. 

    Mere fra forsiden