Sundhedsråd i regionerne er regeringens nye bud på nærhed: ”For mange kommuner er for små til, at de troværdigt kan løse opgaven”

– Vi vil udbygge det, man kan kalde det nære sundhedsvæsen, så flere kan få hjælp tættere på, hvor man bor, og slippe for de lange ture frem og tilbage på sygehuset. Flere sundhedsopgaver skal flyttes fra sygehusene og løses lokalt.

Sådan lød nogle af de indledende ord fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun flankeret af resten af regeringstoppen samt indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) onsdag præsenterede et udspil til en sundhedsreform.

Reformen tager til dels inspiration i anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen, der i juni fremlagde sine anbefalinger til indretningen af fremtidens sundhedsvæsen. Anbefalingerne skabte stor debat, da to ud af tre af kommissionens modeller foreslog en centralisering af ældreplejen, som skulle fjernes fra kommunerne. Det bliver ikke en realitet, selvom der er lagt op til, at kommunerne mister en række opgaver til regionerne.

– Meget af ældreplejen har overlap til sundhed, men meget har ikke. Hvis man centraliserer alt på ældreområdet, trækker man tingene langt væk fra borgerne. Vores demokratisyn er, at alt det, der kan laves tæt på, skal laves sådan. Det skal bare foregå på en klogere måde end i dag, lød det fra statsministeren.

Tryk fra sygehuse

Den klogere måde at gøre det på i dag er ifølge regeringen blandt andet ved at oprette 17 såkaldte sundhedsråd, der skal styres af regionsrådspolitikere og byrådspolitikere og forankres under de fremtidige fire regioner. De kommer til at erstatte de nuværende 21 sundhedsklynger, der er styret omkring supersygehusene.

– Når man kigger på sundhedsklyngerne, som aldrig er kommet helt til at fungere, er de født med for lidt. Der er ikke penge eller beslutningskompetence. Det har vi vendt rundt, så der er driftsmidler og investeringsmidler, sagde Mette Frederiksen.

Og de får en afgørende rolle i at skabe nærhed. Sundhedsrådene får ansvaret for at ”trykke sygehusbehandlingen ud mod borgeren,” som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) formulerede det på pressemødet.

– I lyset af at vi bliver langt flere ældre og kronikere, og hvis ikke vi magter at lave det tryk fra sygehusene og ud, hvor folk bor, med nogle nære sundhedstilbud, så risikerer vi, at alle de gode resultater, der er opnået de seneste 20 år med forkortet venteliste og bedre kræftoverlevelse, bringes i fare, sagde han.

Men det er ikke nemt, og der er dilemmaer på spil, når det handler om, hvordan ældre- og sundhedsplejen skal fordeles, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

– For mange kommuner er for små til, at de troværdigt kan løse opgaven. Hvis man trak opgaven ud af kommunerne og op i regionerne, ville det godt nok være langt væk fra borgerne, at der sad nogle og tog stilling til, hvordan man dimensionerer praktisk bistand i hjemmet hos vores pensionister, sagde udenrigsministeren.

Det betyder ikke, at kommunerne ikke kommer til at kunne drifte opgaverne, lød det samtidig. For hvis den kommunale struktur er stærk nok, kan det driftes der. Men hvis kommunen er for lille og ikke har kompetencerne, kan det driftes i regionen, sagde Lars Løkke Rasmussen.

– Det er ikke nemt, og derfor kommer vi med et balanceret bud, hvor vi siger, at nogle af de kommunale opgaver flyttes for en dels vedkommende op i sundhedsrådene, hvor kommunerne er med om bordet, og hvor de kan tilrettelægge efter forskelle i landet.

Færre kommunale opgaver

Regeringen lægger i udspillet også op til, at kommunerne ikke længere skal varetage  den patientrettede forebyggelse, som i stedet skal flyttes over i sundhedsrådene.

Det har man fra regeringens side ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde besluttet for at undgå kassetækning.

– I dag får kommuner skældud for ikke at igangsætte den patientrettede forebyggelse. Det gør de ikke, fordi det er regionen, der får gevinsten. Nu flytter vi hele ansvaret for den patientrettede forebyggelse til regionerne og fjerner dermed den kassetænkning, som har været en af årsagerne til, at vi har været for dårlige til at forebygge. Der bliver et større incitament, men vi slipper også for diskussionen om, hvem der har ansvaret, sagde Sophie Løhde på onsdagens pressemøde.

Samtidig vil regeringen også fratage kommunerne akutpladser og en stor del af de midlertidige pladser. Det skal ske for at mindske unødvendige indlæggelser, fordi man for eksempel ser på midlertidige pladser, at intravenøs behandling – der blandt andet omfatter behandling med antibiotika – ikke kan lade sig gøre.

– Sygehusets ansvar for behandling af den enkelte borger starter og slutter ikke på sygehus-matriklen. Det ansvar rykker helt ud i hjemmet eller på sundheds- og omsorgspladser. I dag ser vi, at patienter er nødt til at blive genindlagt på sygehuset, fordi man eksempelvis på en midlertidig plads ikke kan lave intravenøs behandling. Det kan de fremover få, lød det fra sundheds- og indenrigsministeren.

Med de nye sundheds- og omsorgspladser bliver alle pladser, der har et sundhedsfagligt indhold, flyttet ud af serviceloven og ind under sundhedsloven.

Regeringen lægger også op til at tage akutsygeplejen fra kommunernes hænder og omdanne det til såkaldte hjemmebehandlingsteams, som ifølge indenrigs- og sundhedsministeren skal sikre akutpleje af samme kvalitet i hele landet.

– Vi har brug for, at vi kan levere døgndækket akutsygepleje i hele Danmark. I dag har 58 kommuner under 50.000 indbyggere, og mange af de kommuner har ikke ressourcer eller kompetencer til at levere døgndækket akutsygepleje. Derfor flytter vi den del for at etablere hjemmebehandlingsteams, som rykker ud i hjemmet og kan hjælpe på de midlertidige pladser, hvor man i øvrigt nu som sundheds- og omsorgspladser under sundhedsloven kan levere højere kvalitet, fordi langt flere tilbud og mere behandling rykker ud tættere på borgeren, lød det fra Sophie Løhde.