Kommunerne kan få mere ud af LAG-samarbejdet med fokus på magisk metode

Debatindlæg af Annette Aagaard Thuesen, lektor ved Center for Landdistriktsforskning og Karoline Duus Lindegaard, ph.d. ved Center for Landdistriktsforskning

Rundt om i Danmark bliver der hvert år fordelt omkring 93 millioner kroner til lokale udviklingsprojekter i landdistrikterne via LAG-ordningen, en EU-støttet pulje, hvor 26 lokale aktionsgrupper (LAG’er) støtter projekter, der skaber arbejdspladser, styrker fællesskaber og fremmer innovation.

Mange kommuner kender til ordningen og har erfaring med samarbejdet med de lokale aktionsgrupper. Men det er langt fra alle, der er opmærksomme på, at LAG-ordningen ikke blot handler om at uddele midler. Den bygger på en udviklingsmetode, LEADER-metoden, som i høj grad også kan være et aktiv for kommunen.

En metode, ikke blot en pulje

LEADER-metoden er udviklet i EU i 1990’erne og er bygget op om syv principper, herunder lokal forankring, tværsektorielt samarbejde og netværksbaseret innovation. Det særlige er, at udviklingen sker nedefra og op i et tæt samspil mellem civilsamfund, erhverv og offentlige aktører. Det er altså en metode, der passer godt sammen med kommuners ambitioner om borgerinddragelse, lokal robusthed og samskabelse.

Når LEADER-metoden bruges aktivt og strategisk, styrker den ikke kun de konkrete projekter, men har en næsten magisk evne til også at styrke lokal sammenhængskraft og handlekraft, noget mange kommuner har brug for i en tid med demografisk skævvridning og færre ressourcer i yderområderne.

Kommunens rolle er vigtig

Hos Center for Landdistriktsforskning har vi netop gennemført en evaluering af LAG Thy-Mors’ arbejde fra 2014-2022. Her så vi, hvordan aktionsgruppen ikke blot uddelte penge, men fungerede som lokal udviklingsmotor i samspil med kommunale aktører. Og kommunens rolle er vigtig. Samspil mellem LAG og kommune kan skabe varig værdi, og kan for eksempel udfoldes gennem medfinansiering via kommunale puljer eller ved kommunal tilstedeværelse i LAG bestyrelser.

Der er potentiale for, at endnu flere kommuner kan bruge LAG’erne aktivt som samarbejdspartnere. Ikke kun som medfinansierende puljer, men som en del af den kommunale udviklingsstrategi. Det kræver dog, at LEADER-metoden bliver bedre kendt og forstået, også internt i kommunerne.

Fra administration til udviklingsdynamik

Det er forståeligt, at fokus ofte ligger på administration, kontrol og regeloverholdelse. Men når metoden bag ordningen drukner i administration, risikerer vi at overse det, der gør ordningen særlig: dens evne til at mobilisere lokale kræfter og skabe innovation i øjenhøjde.

Sammenlignelige metoder, som for eksempel Collective Impact, viser, at resultater kræver metodisk klarhed og fælles forståelse. Når det lykkes, skaber det langt større effekt end summen af enkeltprojekter.

Vi skal ikke kun sætte rammen, vi skal give værktøjerne

LAG-ordningen kan understøtte mange af kommunernes egne mål, fra erhvervsudvikling til bosætning og civilsamfundssamarbejde. Men det kræver, at vi anerkender og bruger LEADER-metoden som det styringsredskab, den faktisk er.

Derfor er det vigtigt, at både stat, kommuner og LAG’er samarbejder om at formidle og styrke metodens brug. Kommunerne har en central rolle som samarbejdspartner og som forankringspunkt for den langsigtede udvikling.

Hvis vi lykkes med det, kan LAG-ordningen blive langt mere end en finansieringskanal, den kan blive et udviklingsværktøj, der løfter hele lokalsamfundet.