Regeringens tiltag mod velfærdskriminalitet løser ikke problemerne, mener KL

For nylig offentliggjorde politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitets (NSK) en undersøgelse, der viser, at sociale botilbud er blandt de brancher, hvor myndighederne får flest underretninger om mulig hvidvask.

Blandt 301 kommercielle, godkendte sociale tilbud i hele landet, var hvidvaskalarmen gået mere end fem gange fra 2018 til 2025 på 15 procent af tilbuddene. Det svarer til niveauet blandt pizzeriaer, grillbarer og værtshuse.

Først i december præsenterede en bred samling af Folketingets partier en ny flerårsaftale for politiet, som blandt andet skal styrke indsatsen mod velfærdskriminalitet.

For det er et angreb på vores demokrati og et misbrug af den offentlige tillid, når kriminelle udnytter sociale tilbud til at begå økonomisk kriminalitet, mener justitsminister Peter Hummelgaard (S). 

Blandt tiltagene i den store politiaftale er blandt andet en forøgelse på 15-20 årsværk i den del af politiet, der har med arbejdskriminalitet og velfærdskriminalitet at gøre – stigende til 25-30 årsværk i 2030.

Og nu kommer Sophie Hæstorp Andersen (S), social- og boligminister, også med en række tiltag, der skal sætte en stopper for de kriminelle, der har fingrene nede i vores alle sammens velfærdskasse.

– Det er helt ubegribeligt for mig, at der findes folk, der kan finde på at snyde systemet på bekostning af vores mest sårbare borgere. Jeg kan og vil ikke acceptere det, siger hun ifølge TV2 Østjylland i en pressemeddelelse.

Et af tiltagene handler om at afskaffe ikke-godkendte tilbud. Det er vel at mærke ikke på disse, men på de godkendte tilbud, hvor hvidvaskalarmen bimler og bamler inde hos NSK.

Derudover tæller tiltagene blandt andet skærpede karantæneregler, nye regler om rettighedsfrakendelse, krav om rene straffeattester samt tættere samarbejde mellem myndighederne.

Christian Harsløf, direktør i KL, er glad for, at regeringen har fokus på området og for forslaget i forhold til de ikke-godkendte tilbud.

– Men dette forslag løser ikke de omfattende og dybt uacceptable problemer, vi har med hård, økonomisk kriminalitet på socialområdet, siger han og fortsætter:

– For det handler ikke om få brodne kar på de ikke-godkendte tilbud. Vi ser desværre meget omfattende økonomisk kriminalitet også på de godkendte tilbud. Og dem er der jo langt flere af. Derfor er der brug for en langt større indsats, hvis vi skal komme problemerne til livs.

KL inviterede for nylig til en konference om velfærdskriminalitet, hvor en række ordførere fra Folketinget diskuterede, hvordan man kan komme problemerne til livs.

– Jeg synes, man skal koncentrere sig meget om, hvordan man kan forebygge, at man overhovedet kan oprette et bosted, når man har relationer til kriminelle. Det er i hvert fald en ting, vi kunne være meget mere opmærksomme på. Og så ved vi jo også godt, at kriminelle søger derhen, hvor der er høj profit. Det gør altså også profitdiskussionen helt central, lød det blandt andet fra Karina Lorentzen, SF’s retsordfører.

Men muligheden for at begrænse profit ser der ikke ud til at være et flertal bag i Folketinget, har Sophie Hæstorp Andersen tidligere sagt til Danske Kommuner med henvisning til, at regeringen i 2022 forsøgte at få et politisk flertal til at bakke op om en sådan løsning.

– Det kunne man ikke få opbakning til dengang. Men det kunne godt være et element, hvis der kan skabes politisk opbakning til det, konstaterede Sophie Hæstorp Andersen.