KL ser frem til færre krav, men gruer for massiv besparelse efter udmelding fra beskæftigelsesminister
De regelforenklinger, der er lagt op til i regeringens ambitioner for et nyt beskæftigelsessystem, står ikke mål med besparelsen på tre milliarder kroner, mener KL-udvalgsformand. Han frygter, at besparelsen vil ramme de mest udsatte borgere.
Foto: Colourbox
Regeringen har løftet sløret for, hvad den gør sig af tanker om et nyt beskæftigelsessystem. Her står det klart, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og regeringen holder fast i ambitionen fra regeringsgrundlaget om at nedlægge jobcentrene og spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen i en kommende reform.
Regeringen vil også lave en omfattende afbureaukratisering, skabe et mere simpelt system og blandt andet fjerne mere end 500.000 tvungne samtaler for borgerne.
Hos KL ser Steen Christiansen (S), formand for arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalget, både gode og skræmmende takter i regeringens tanker.
– I kommunerne er vi glade for, at regeringen læner sig stærkt op ad ekspertgruppens anbefalinger, som betyder en voldsom forenkling og afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Det har vi efterlyst gennem flere år, så det er højest tiltrængt, at det går den vej, indleder han.
En misforståelse
Men alt er ikke rosenrødt. For regeringen holder fast i, at kommunerne skal spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen. Det svarer til cirka 25 procent. ”En kæmpe tidsel”, kalder Steen Christiansen det.
– Det kommer til at få voldsomme konsekvenser i forhold til beskæftigelsesindsatsen og kommunernes mulighed for at løfte den nye reform frem til succes, siger han.
Regeringens ambitioner
Af et notat fra Beskæftigelsesministeriet fremgår det blandt andet om regeringens ambitioner:
Antallet af målgrupper i beskæftigelsesindsatsen reduceres fra 13 til 5.
De ledige får i de første seks måneder frit valg af, hvem der skal hjælpe dem i arbejde. De vil også blive mødt med større fokus på at komme i arbejde frem for opfyldelse af proceskrav.
Sygemeldte bliver sat fri fra samtaler og opfølgning i kommunen og skal have færre sanktioner.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Navnlig de mest udsatte borgere kan risikere at blive ramt, mener han.
– Jeg kan frygte, at det kommer til at gå ud over den gruppe, som har mest brug for hjælp - de mest udsatte af vores borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet og længst væk fra uddannelsessystemet. For det er en ressourcetung opgave at hjælpe dem videre. Det er fornuftigt, at vi ikke skal sidde i ressourceforløb og møder i rehabiliteringsteams med borgerne, men at vi skal gøre noget andet med dem. Men der er trods alt nogen, der skal gøre noget med borgerne, som skal være til stede som kompetente medarbejdere, siger Steen Christiansen.
Han medgiver, at der med regelforenklingerne og frisættelsen vil være mulighed for effektiviseringer og at lave indsatsen billigere, end kommunerne gør i dag. Men at det skulle være et beløb på tre milliarder kroner passer ikke med den virkelighed, som Steen Christiansen ser for sig.
– Det er en systemmisforståelse at tro, at der er en en-til-en-sammenhæng mellem den forenkling, man lægger op til, og så ressourceforbruget. For der er stadigvæk medarbejdere, der skal løfte nogle opgaver i forhold til et meget stort antal borgere, som har rigtig svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Så det håber jeg, at vi kan overbevise regeringen og Folketingets partier om i det videre forløb.
