EU-topmøde i Danmark sætter fokus på sikkerhed og demokrati, mens budgetkvaler lurer i horisonten

Den geopolitiske situation er højspændt, og krig, forsvar og beredskab fylder mere og mere i den politiske debat både nationalt og internationalt.

Det gælder ikke mindst i EU, som ikke er blevet mindre væsentligt at kigge mod, efter Danmark overtog et halvt års formandskab for Rådet for den Europæiske Union, også kaldet Rådet, den 1. juli.

I Rådet mødes ministre fra hvert af EU-landene for at drøfte, ændre og vedtage love og koordinere politikker. Formandskabet har ansvaret for at drive netop den proces fremad, blandt andet ved at lede samlinger og møder.

Under hvert EU-formandskab er det traditionen, at Det Europæiske Regionsudvalg holder et såkaldt præsidiemøde i det pågældende land, som har formandskabet – i dette tilfælde Danmark.

Regionsudvalget er et rådgivende organ i EU, der består af 329 lokale og regionale folkevalgte fra alle 27 EU-lande. Udvalgets opgave er blandt andet at indgive høringssvar i EU-lovgivningsprocessen. Danmark har ni medlemmer, hvoraf seks er kommunalpolitikere og tre er regionspolitikere.

Og fredag i denne uge har KL, Danske Regioner og regionsudvalget så inviteret knap 70 politikere fra alle EU-landende, som er en del af udvalgets ledelse, også kaldet præsidiet, til Helsingør.

Sikkerhed og demokrati

Erik Flyvholm (V), der er borgmester i Lemvig, er formand for KL’s internationale udvalg og derudover formand for Danmarks nationale delegation i regionsudvalget.

Han fortæller, at særligt demokrati, sikkerhed og cybersikkerhed vil være på dagsordenen, når regionsudvalget mødes.

–I lyset af de voksende geopolitiske spændinger i Europa er det højaktuelt, både i forhold til valg og driften af velfærdsområderne. Det handler om misinformation og fake news, men også om, at lokale myndigheder står i første række, hvis et cyberangreb lægger systemer ned. Derfor er det vigtigt, at vi diskuterer på tværs – lokalt, nationalt og internationalt – hvordan vi beskytter os, og hvad vi kan lære af hinanden, fortæller han.

Danmark står overfor et kommunalvalg, og netop derfor er misinformation og demokratiet på dagsordenen. Men mødet handler også om, hvordan de lokale myndigheder og lande kan stå sammen.

– Lande tættere på brændpunkter har erfaringer, vi kan lære af. Og cyberangreb bruges desværre også som våben i konfliktzoner. Derfor skal vi løfte i flok, så et frit marked og datastrømme kan fungere uden ydre angreb, siger Erik Flyvholm.

Mødet skal ifølge KL-udvalgsformanden vise Danmark fra sin bedste side og sætte fokus på nogle af de områder, der har stor betydning for ikke mindst de danske kommuner.

– Det gælder for eksempel forenkling af EU-regler, grøn omstilling, færre administrative byrder i støtteordninger samt klog digitalisering – inklusive ansvarlig brug af kunstig intelligens med respekt for borgernes rettigheder. Det er i særdeleshed vigtigt i Danmark, hvor vi er så digitaliserede, siger han.

De vigtige dagsordener

Kommunerne arbejder politisk ind i EU-dagsordener gennem høringer, alliancer med danske EU-parlamentarikere og regionsudvalget som helhed. Derudover sker det også gennem møder med Europaudvalget i Folketinget.

– Vi prøver med de kræfter, vi nu har, at påvirke det i en retning, som vil være god for de danske kommuner, lyder det fra Erik Flyvholm.

Og med et nuværende dansk formandskab i Rådet er håbet ligeledes, at dagsordener, der har betydning for kommunerne, kommer i spil.

– Vi har forventninger i forhold til digitalisering, at få gang i den europæiske industri, og at man sideløbende med fokusset på den geopolitiske situation, som er meget vigtig, også holder fanen højt på den grønne omstilling og energiforsyningen, lyder det fra Erik Flyvholm.

EU-budget bekymrer

Tidligere på året fremlagde Europa-Kommissionen et forslag til EU’s langtidsbudget for perioden 2028 til 2034.

Forslaget er på næsten to billioner euro og kan vise sig at have stor påvirkning på kommunerne, hvis det ender som foreslået.

Kommunerne kan i dag søge om midler fra såkaldte strukturfonde i EU, der blandt andet går til inklusion på arbejdsmarkedet, grøn omstilling, social inklusion og digitalisering. I alt modtager Danmark omkring 3,3 milliarder kroner fra EU-fonde, som kommuner, regioner og andre parter kan søge om i perioden fra 2021 til 2027.

Et lille beløb sammenlignet med mindre velstående lande i EU, men ikke desto mindre midler, som kan drive lokale projekter frem i Danmark.

I kommissionens forslag lyder det blandt andet, at man vil centralisere strukturfondene og samle planlægningen i nationale og regionale partnerskabsaftaler som led i at styrke EU’s konkurrenceevne.

Regionsudvalget har allerede været ude med heftig kritik af forslaget, fordi man frygter, at lokale myndigheder kan miste indflydelse – man har ligefrem kaldt det for ”monsternationale planer”.

Og det bekymrer da også Erik Flyvholm.

– De midler har historisk finansieret mange lokale og regionale projekter. Hvis midlerne samles nationalt, risikerer lokale initiativer at blive prioriteret væk. Den direkte adgang bør bevares, netop fordi gennemførelsen af grøn omstilling, klimatilpasning og innovation sker lokalt, siger han og fortsætter:

– Hver EU-land skal udarbejde en national plan for at få midler. Og der kan vi godt være en lille smule bekymrede for, hvor kommunerne er i den kontekst. Det er vigtigt for os, at vi har adgang ind i det her arbejde.

Erik Flyvholm pointerer, at det i høj grad er kommunerne, der arbejder med den grønne omstilling, og at det er på det lokale niveau, at meget bliver gennemført.

Derfor er det også vigtigt, at man har adgang til de midler, som skal stimulere netop den udvikling, lyder det fra KL-udvalgsformanden.

– Kommunerne er med til at få lavet noget grøn omstilling. Det er ikke nok, at man laver handleplaner på national plan. Vores bekymring er, at hvis ikke regionerne og kommunerne kan søge ind i de her fonde direkte, så bliver det staterne, der sidder og fordeler midlerne, og der er nogle steder, hvor der kan være ret langt fra nationalstaterne og ud til lokalsamfundene.