To do-liste til de nye byråd: Gør tidlig forebyggelse til en fast del af løsningen for unge og pårørende

Debatindlæg af Trine Hammershøy, direktør i headspace Danmark

Kære nye byrådsmedlemmer – tillykke med valget.

Tak, fordi I har taget ansvar for det lokale fællesskab. I headspace Danmark arbejder vi hver dag for, at flere børn og unge får hjælp i tide – og at familier og pårørende kan få støtte, når bekymringen fylder.      

Det gør vi sammen med jer i snart 41 headspace-centre landet over. Vi har gjort det i 13 år, og her har vi samlet vores erfaringer i en ”to do-liste” til jer for de næste fire år.

Alt for mange unge kæmper med mistrivsel, stress og ensomhed – og kurven går den forkerte vej. Nationale data viser, at mistrivsel blandt unge 16–24 år er steget markant over 13 år – f.eks. fra 16 procent til 35 procent for unge kvinder i perioden 2010–2023.

Det kalder på et politisk valg. Forebyggelse skal være en del af kommunens måde at løse velfærd på – ikke noget, der kun lever, når der er projektmidler. Sæt en tydelig retning: flere unge skal kunne få hjælp før problemer vokser sig store, og uden at de først skal “bevise”, at de har det virkelig skidt.

Sæt frivilligheden fri – brug civilsamfundets styrke

Civilsamfundet kan noget unikt: skabe relationer på de unges præmisser, med et lavere dørtrin og mindre “systemfølelse”. Det er præcis dét, der gør tidlig hjælp mulig for mange.

Kommunens opgave er derfor ikke at opfinde frivillighed selv – men at sætte rammerne og samarbejde med aktører, der har erfaringen med at rekruttere, uddanne, kvalitetssikre og fastholde frivillige. Når I gør det, får I mere rækkevidde og mere nærhed – uden at skulle bygge en ny kommunal struktur. Sådan spiller vi hinanden bedre, er vores erfaring.

Hvis I vil lykkes med unges trivsel, skal I også have øje for de voksne omkring dem. Pårørende betaler ofte en høj pris: hver fjerde oplever psykiske helbredsproblemer som stress og depression som følge af pårørenderollen, og mange mangler overblik over støttemuligheder.

Derfor giver det mening, at kommunen har en klar “motorvej” til et åbent og gratis tilbud – både til den unge og familien. Ikke som en ekstra service, men som en fast del af jeres forebyggelseskæde: skole/uddannelse, sundhed, socialområdet og civilsamfund skal hænge sammen i praksis.

Både headspaces ungerådgivning og vores rådgivning til familier og pårørende i headspace Family virker.

Forskning fra Region Hovedstadens Psykiatri, viser, at de unge, der bruger headspace, oplever en mærkbar forbedring i deres trivsel og en større tro på egne evner til at håndtere livets udfordringer. Forskningslederen bag, Lene Eplov, konkluderer, at headspace spiller en vigtig rolle i opsporing og støtte af unge i mistrivsel.

En foreløbig evaluering af det første år med headspace Family viser, at 8 ud af 10 af de pårørende oplever, at de får konkrete værktøjer og metoder, som kan hjælpe dem.

Tæt på – ellers bliver hjælpen teoretisk

Rundt fra vores headspace-centre i hele landet ved vi dog også, hvor stor en rolle det spiller, at hjælpen er til at komme i kontakt med.

Man kan have verdens bedste tilbud, men hvis afstanden er stor, transporten vanskelig, eller dørtrinnet opleves for højt, så findes hjælpen ikke i praksis. Derfor er det værd at spørge: Hvordan ser vores lokale adgang til tidlig støtte faktisk ud – for en ung uden bil, uden overskud, uden nogen, der kan følge med?

Når I laver samarbejder og nye tilbud, så tænk tilgængelighed ind som en del af kvaliteten: Er det let at finde? Let at opsøge? Let at blive mødt ordentligt?

Noget af det mest værdifulde i vores samarbejder med jer, er de fremskudte kommunalt ansatte, der deler deres tid mellem kommunen og headspace. De er guld værd – både som brobygning og praktisk hjælp før et kommunalt forløb. Men også efter et endt forløb, hvor den unge måske stadig har brug for støtte indimellem.

Det gør hjælpen sammenhængende og gør det lettere at handle hurtigt og klogt, uden at den unge skal starte forfra igen og igen.

Det er også her, relationer bliver helt konkrete: Unge og familier får et ansigt på systemet, og kommunen får en stabil indgang til et tilbud med stærk lokal forankring. Det er netop sådan, man forebygger, før problemerne bliver for store.

Hvorfor det ikke kan betale sig at lade være

Til slut vil jeg slå en pointe fast med syvtommersøm: Forebyggelse er ikke “blødt”. Det er god forvaltning.

Når problemerne vokser, vokser regningen også – i skole, familieindsats, sundhed og senere beskæftigelse. Internationalt ser man store samfundsgevinster ved at investere tidligt i unges mentale sundhed.

Kort sagt: Det kan virke dyrt nu-og-her, men sandheden er, at det er dyrere at lade være. Og det er muligt at gøre noget, der virker – hvis I prioriterer det.

Tak til alle de kommuner, der allerede har været med til at gøre headspace muligt lokalt. I 2026 står vi med et landsdækkende netværk af centre – og vi vil gerne endnu mere sammen med jer. Hvis I giver os rammerne, skaber vi relationerne til de borgere, der har brug for det – billigt, nært og effektivt. Sammen kan vi bare mere.