Tryghed skaber vi kun i fællesskab – 5 afgørende læringer fra frontlinjen

Kronik af Lauge Rud-Clemmesen, koncerndirektør Silkeborg, Kristian Mygind, direktør Haderslev Kommune, Karina Kisum Jensen, direktør Haderslev Kommune, Mirka Mozer, Generalsekretær Dansk Folkehjælp, Nikolaj Munck Hølm kjær, Vicepolitiinspektør Syd- og Sønderjyllands politi J, Jacob Rindom, Vicepolitiinspektør, Syd- og Sønderjyllands politi, Britt Wendelboe, Projektchef, Trygfonden

Tryghed er fundamentet for et velfungerende samfund. Det er den lim, der binder vores lokalområder sammen og giver os tillid til hinanden. Men tryghed er ikke en selvfølge, og den kan ikke vedtages på et rådhus eller dikteres fra en politistation. Den skabes dér, hvor vi lever vores liv – i boligområdet, på gaden og i de lokale fællesskaber.

Vi har alle deltaget i indsatsen Lokal Tryghed støttet af TrygFonden. Vi har herigennem fået øje på nye virksomme metoder til at skabe tryghed. Det er ikke en revolution men motor for den fremtidige udvikling hen mod en tilgang, hvor kommune, politi og civilsamfund arbejde sammen om løsninger sammen med borgerne. I tryghedsarbejdet kan kommunerne ikke bare være leverandør af løsninger, politiet ikke alene være ordensmagt og civilsamfundsorganisationerne ikke være ”hattedamer”. Der er behov for strategiske greb og fælles ansvar for at skabe robuste og trygge lokalsamfund.

I en verden, hvor trusselsniveauet stiger, tror vi på, at flere danskere har behov for at tage ansvar og bidrage til handling. Udefrakommende trusler skaber grobund for handlekraft. Man kan endda spørge, om der i disse år er en særlig længsel efter at medvirke til at skabe tryghed i eget lokalområde.

Fem læringer som vi har haft nytte af

Der er særligt fem læringer, som vi mener er værd at give videre til alle, der arbejder med at skabe trygge og robuste lokalsamfund. Fælles for dem alle er, at tryghed betragtes som mere end gadelys og overvågningskameraer.

Første læring: Samarbejdskvalitet er fundamentet for alt
Når store forandringer skal skabes, så er det ikke altid en fordel at tænke ud af den famøse boks. Nye metoder og tilgange kræver et tillidsforhold og en tværsektoriel viden. Den er, langt de fleste steder, allerede skabt mellem kommuner og politi. Og den skal der bygges videre på, så civilsamfundsorganisationer også inddrages.

Vores erfaring er, at forandringsarbejdet gøres så meget lettere ved at tage afsæt i de eksisterende strukturer. Når vi investerer tid i at forstå hinandens organisationer og udfordringer, kan vi handle hurtigere og mere effektivt. Det lyder nemt, men det kræver faktisk en forståelse for de betingelser, vi hver især arbejder ud fra. Når vi skal skabe tryghedsløsninger, er der ikke behov for én samlet model. Der er behov for et opbygget samarbejde, som netop kan favne kompleksiteten i tryghedsløsninger.

Anden læring: Vi skal opbygge kapacitet hos hinanden
Et vellykket partnerskab om tryghed handler ikke kun om at løse en konkret opgave her og nu. Det handler om at gøre hinanden dygtigere i morgen. I Lokal Tryghed har politiet fået dybere indsigt i kommunale processer, kommunerne har fået bedre forståelse for politiets operative virkelighed, og vi har alle lært, hvordan civilsamfundets handlekraft og legitimitet kan bringes i spil. Det lyder simpelt men er faktisk en helt konkret udfordring på tværs af kommuner, politi og civilsamfundsorganisationer.

I Lokal Tryghed har vi erfaret, at fælles læring er en afgørende motor for denne udvikling. Et partnerskab er nemlig ikke bare en række nye møder. Det er en platform bygget på stærke relationer og tillid.

Tredje læring: Mobilisér borgerne
Den største ressource i tryghedsarbejdet er borgerne selv. Tryghed skabes i relationer mellem mennesker, og vores fornemste opgave er at understøtte og aktivere de fællesskaber, der allerede findes. Det kan være indsatser baseret på specifikke naboskaber, det kan være hele lokalområder, og det kan være borgermøder Vores rolle som myndigheder og organisationer er i stigende grad at facilitere– ved at fjerne sten på vejen og skabe rammerne for, at lokale kræfter kan udfolde sig.

Vi skal turde møde borgerne på deres præmisser, lokalområdernes logikker og anerkende dem som eksperter i deres eget lokalområde.

Fjerde læring: Skift fokus fra systemlogikken til stedlogikken
Systemlogikken med et udefra og ind perspektiv er den klassiske tilgang, vi som både myndigheder og civilsamfundsorganisationer ofte er bærere af. Vi er flasket op med en målsætning og problemløsning og stabil drift. Den tilgang er uundværlig til mange opgaver, men når det kommer til komplekse udfordringer som tryghed, overser den ofte den lokale kontekst, de menneskelige relationer og de uudnyttede ressourcer, der findes i et lokalsamfund.

Stedlogikken med et indefra og ud perspektiv, vender det hele på hovedet. Her er udgangspunktet ikke problemet, men stedet og menneskene. Her er kommunens rolle ikke at levere en færdig løsning men at facilitere en proces, hvor borgere og lokale aktører bliver medskabere. Her er politiets rolle ikke at slå ned på lovbrud men på at sikre rammerne for trygge fællesskaber. Her er civilsamfundsorganisationernes opgave ikke at kompensere men at kompetenceopbygge mennesker.

Målet med dette fokusskift er at gøre borgerne til aktivister og medskabere. Skiftet er udfordrende, men afgørende.

Femte læring: Ildsjæle kan skabes
Ildsjæle er altid i høj kurs. Men i stedet for at jage rundt efter de samme profiler skal vi have fokus på at skabe ildsjæle. Det gør vi ved at være ærlige om, at vi som myndigheder ikke kan skabe tryghed på vegne af borgerne. Det er noget, vi er fælles om. Særligt her har civilsamfundsorganisationerne en stor viden om, hvordan man skaber rammer for at få mennesker til at engagere sig. Vi skal give ansvar og handlerum, for når vi som mennesker oplever, at vores engagement fører til reel forandring, tændes en gnist. Vores rolle er at give dem platformen, kompetencerne og den nødvendige støtte, så de kan drive forandringen i deres lokalområde. En ildsjæl er ikke en person, man finder, men en rolle man vokser ind i, når rammerne er til det.

Omstilling af mindset, logik og handling

Det afgørende budskab er, at der ikke findes én model, der passer til alle, men at der findes en ny, udvidet værktøjskasse. Fremtidens succesfulde tryghedsindsats kræver derfor et tredobbelt skifte:

1. Et nyt mindset: At se tryghed som en bred og integreret del af alle opgaver.
2. En ny logik: At turde supplere systemlogikken med en stedsbaseret logik, der tager udgangspunkt i det unikke og lokale.
3. En ny måde at handle på: At omfavne en fleksibel organisering, hvor man både kan agere facilitator, der mobiliserer lokale kræfter og samtidig have en stærk intern faglighed, der sikrer systematik og langsigtede resultater.

Dette er ikke en let omstilling. At give slip på kontrol kan være en udfordring for både politikere og forvaltning. Det kræver nye kompetencer hos medarbejderne, der skal mestre relationsarbejde, netværksledelse og facilitering. Og det kræver politisk mod at investere i langsigtede, relationsbårne processer, hvis resultater ikke altid kan tælles og måles i et regneark fra dag ét.

Men potentialet er enormt. Ved at arbejde med et nyt mindset for tryghed kan vi frigøre en af de mest værdifulde, men ofte uudnyttede, ressourcer vi har: borgernes eget engagement, viden og handlekraft. Når tryghed bliver noget, vi skaber i fællesskab, bygger vi ikke kun mere trygge lokalsamfund. Vi bygger stærkere, mere robuste og mere demokratiske fællesskaber. Og det er måske den vigtigste opgave af alle.

Fremtidens tryghedsarbejde er et holdspil. Det kræver mod til at afgive kontrol, vilje til at investere i relationer og en anerkendelse af, at vi kun lykkes, når vi står sammen – kommuner, politi, civilsamfund og ikke mindst borgerne. Vores erfaringer fra Lokal Tryghed har kun bestyrket os i den tro. Vi ser frem til at bringe alle disse erfaringer i spil i fremtidens Bo Trygt-satsning, hvis forskellige initiativer bl.a. vil basere sig på opbygningen af resiliente lokalsamfund skabt i fællesskab med respekt for forskellige roller, behov og relationer.