Når børn i mistrivsel får den rette hjælp, styrker det også samfundsøkonomien

Debatindlæg af Tine Vastring, chef for kvalitet og effekt og Kaspar Dalsgaard, chef for medarbejdere, kultur og innovation, Behandlingsskolerne

Debatten om børn og unge i mistrivsel handler ofte om stigende udgifter, voksende specialområder og kommunale budgetter under pres.

Men vi overser alt for ofte det vigtigste spørgsmål:

Hvad koster det samfundet, når børn i mistrivsel ikke får den hjælp, de har brug for i tide?

En ny forløbsundersøgelse gennemført af Behandlingsskolerne i samarbejde med Danmarks Statistik peger på noget centralt vi alle kan lære af. Når børn og unge i mistrivsel mødes med de rette faglige, sociale og behandlingsmæssige rammer, øges sandsynligheden markant for, at de senere gennemfører uddannelse, får tilknytning til arbejdsmarkedet og bliver en del af stabile fællesskaber.

Undersøgelsen følger tidligere elever fra Behandlingsskolerne ved 20-, 25- og 30-årsalderen og sammenligner dem med unge fra andre dagbehandlingstilbud, specialskoler og specialklasser.

Som 20-årige er 51 procent af tidligere elever fra Behandlingsskolerne i gang med en uddannelse. Det er 37 procent flere end blandt elever fra andre dagbehandlingsskoler.

17,3 procent er allerede studerende ved 20-årsalderen, og som 25-årige er 13,8 procent fortsat i uddannelse. I sammenlignelige grupper fra andre dagbehandlingstilbud, specialskoler og specialklasser ligger andelen mellem 8,5 og 9,8 procent.

Flere gennemfører længerevarende uddannelser

Ved 30-årsalderen har 16,7 procent af bores tidligere elever gennemført en videregående uddannelse. I sammenlignelige grupper ligger andelen typisk mellem 5 og 8 procent.

Eleverne på Behandlingsskolernes 14 skoler er alle unge, der har psykiatriske udfordringer og forskellige diagnoseprofiler. Men børn og unge i mistrivsel kan lykkes fagligt og socialt, når indsatserne er tilstrækkeligt specialiserede, helhedsorienterede og vedholdende.

Det gælder også i forhold til arbejdsmarkedet.

Allerede som 20-årige er 24,5 procent af de tidligere elever lønmodtagere. Ved 30-årsalderen gælder det 41,7 procent, en højere andel end blandt unge fra andre dagbehandlingsskoler og specialskoler.

Arbejdsløsheden er markant lavere.

Ved 25-årsalderen ligger arbejdsløsheden for Behandlingsskolernes tidligere elever omkring 8 procentpoint lavere end blandt unge fra andre dagbehandlingsskoler.

Det er ikke kun vigtigt for det enkelte menneske. Det er også vigtigt for samfundsøkonomien.

For bag tallene gemmer der sig noget meget konkret: flere unge med tilknytning til arbejdsmarkedet, flere med uddannelse, færre med langvarig offentlig forsørgelse og flere med mulighed for at leve et selvstændigt voksenliv.

Undersøgelsen viser eksempelvis også, at relativt få tidligere elever ender på førtidspension.

Ved 20-årsalderen gælder det 7,2 procent, og ved 25-årsalderen 8 procent. Til sammenligning er 31 procent af eleverne fra specialklasser registreret som førtidspensionister ved 30-årsalderen.

Vigtig pointe glemmes i debatten

Samtidig viser undersøgelsen, at de positive resultater hænger tæt sammen med elevernes faglige udvikling allerede i grundskolen.

Ud af 521 af Behandlingsskolernes elever i skoleårene 2018/2019 til 2024/2025 aflagde omkring 70 procent alle obligatoriske prøver i 9. klasse.

På landsplan for specialklasser ligger andelen omkring 35 procent.

Det er vigtigt, fordi adgang til prøver, afgangseksamen og uddannelse ofte er afgørende vendepunkter i forhold til senere beskæftigelse, selvforsørgelse og deltagelse i samfundets fællesskaber.

Debatten om mistrivsel og specialiserede indsatser bør flyttes, for spørgsmålet er ikke alene, hvad specialiserede tilbud koster her og nu.

Spørgsmålet er også, hvad det koster samfundet, hvis børn og unge med massive udfordringer ikke får den hjælp, der gør dem i stand til at gennemføre skole, få en uddannelse og blive en del af arbejdsmarkedet.

Hvis vi ønsker et samfund med høj beskæftigelse, stærke fællesskaber og færre unge på varig offentlig forsørgelse, kræver det, at vi tør investere tidligere og mere konsekvent i børn og unge i mistrivsel.

Det kalder også på et tættere og mere tillidsfuldt samarbejde mellem landets kommuner og specialiserede aktører på området, for udfordringerne er blevet for komplekse til, at nogen kan løfte dem alene.

Kommunerne har myndighedsansvaret og den brede viden om børnene og familiernes samlede situation. Specialiserede tilbud som Behandlingsskolerne bidrager med erfaring, behandlingsfaglighed og praksisnær viden om, hvad der konkret hjælper børn tilbage i skole, uddannelse og fællesskab. Når vi lykkes bedst, er det netop i samarbejdet mellem offentlige og private kræfter.

Debatten bør derfor i mindre grad handle om, hvem der leverer indsatsen, og i højere grad om hvilke indsatser der faktisk virker for børnene, og på længere sigt også for samfundsøkonomien.

For tallene peger i én retning:

Når børn i mistrivsel får den rette hjælp i tide, styrker det ikke alene deres livsmuligheder. Det styrker også kommunernes mulighed for at skabe mere bæredygtige sociale indsatser, et stærkere arbejdsmarked og et mere sammenhængende samfund.