KL har klare krav og en stram tidsplan med til økonomiforhandlingerne

Drejebogen for økonomiforhandlingerne plejer at være helt klar: I begyndelsen af maj går KL’s formand og næstformand til Finansministeriet og forhandler om rammerne for kommunernes økonomi det kommende år. Og i begyndelsen af juni er parterne traditionelt blevet enige om en færdig aftale.

Men intet er, som det plejer i år. Regeringsforhandlingerne strakte sig helt ind i begyndelsen af juni, og dermed kunne økonomiforhandlingerne heller ikke komme i gang. Og da firkløverregeringen endelig blev præsenteret i sidste uge, stod det klart, at økonomiforhandlingerne nu skal forhandles i Økonomi- og Indenrigsministeriet med økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og finansminister Peter Hummelgaard (S).

Derfor går turen for KL’s forhandlere onsdag også til en ny adresse, når der er sættemøde mellem KL og regeringen, og der langt om længe tages hul på økonomiforhandlingerne. Med KL’s formand, Peter Rahbæk Juel (S), i spidsen.

– Jeg har det som en rigtig glad ko, der har gået inde hele vinteren – og måske også lidt for længe – og endelig skal ud på engen. Regeringsforhandlingerne har jo gjort, at det er blevet noget sent, vi kommer i gang, men jeg glæder mig, siger Peter Rahbæk Juel og afslører, at der også er en vis utålmodighed at spore i kommunerne.

– Det er der helt afgjort. Det er nok også det spørgsmål, jeg har mødt flest gange i den relativt korte tid, jeg har været formand for KL; hvornår tror I, vi skal i gang med at forhandle en økonomiaftale? Og jo længere, regeringsforhandlingerne er trukket ud, jo mindre har jeg prøvet at gætte på det, siger Peter Rahbæk Juel.

En hurtig armlægning

Af samme grund går KL også til forhandlingerne med en stram tidsplan. Det er ambitionen, at der skal ligge en færdig aftale inden sommerferien, så kommunerne kan nå at gå i gang med de lokale budgetforhandlinger i august som vanligt.

– Jeg er glad for, at regeringen gerne vil være med til at se, om vi kan forhandle færdigt på denne her side af sommerferien, så kommunerne ved, hvad de har at gøre med, og de kan lave nogle gode budgetforhandlinger efter sommerferien, som de har planlagt, siger KL-formanden.

Men Peter Rahbæk Juel lægger ikke skjul på, at det dermed kan blive et noget andet forhandlingsforløb ved dette års forhandlinger, end KL og kommunerne er vant til.

– Normalt vil vi jo bruge to-tre måneder på de indledende knæbøjninger, til vi står med en færdig aftale, så der er god tid til at drøfte tingene igennem med baglandet og have en god proces. Og det betyder også, at vi normalt kan knække mange nødder inde i en økonomiforhandling, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:

– Denne gang bliver det et noget mere komprimeret forløb, og det betyder også, at der vil være mange problemstillinger, som vi kan få svært ved at løse inde i en økonomiaftale alene på grund af tidspresset. Så vi vil nok ende med en aftale, der har stærkt fokus på økonomien, for den skal være på plads, og vi skal sikre en stærk og klar ramme for kommunerne.

Klare krav

Derfor har KL også nogle klare krav med til årets økonomiforhandlinger: Sporskiftet fra de seneste to års aftaler skal fortsætte, der skal være plads til at følge med behovene på anlægssiden, og der skal være økonomisk sikkerhed for de kommuner i landet, der er særligt udfordret på økonomien.

– Vi er meget optaget af, at sporskiftet fra de seneste økonomiaftaler fortsætter. Derudover har vi et ret stort anlægsbehov ude i kommunerne, hvor vi lykkedes med at rykke det den rigtige vej ved sidste års økonomiaftale, men der er fortsat behov for gode rammer til, at vi kan få renoveret skoler og lappet huller i vejene, siger Peter Rahbæk Juel.

I sit regeringsgrundlag skriver regeringen, at der skal ”investeres yderligere i den borgernære velfærd, udover hvad der følger af, at det demografiske træk dækkes, og af allerede afsatte midler til velfærd.” Det ser KL-formanden som et løfte om at fortsætte takterne fra de seneste års økonomiaftaler.

– Jeg læser det sådan, at regeringen også på forhånd indstiller sig på at kunne hjælpe sporskiftet videre. Men det bliver vi jo nok klogere på i forhandlingsrummet, siger han.

Ifølge Peter Rahbæk Juel har kommunerne samlet set mærket, at velfærden er blevet løftet med de seneste års aftaler. Men nogle kommuner har større økonomiske udfordringer, og KL vil derfor gå til økonomiforhandlingerne med krav om, at puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner øges.

– Det er jo ikke sådan, at selvom vi fortsætter sporskiftet, så vil alle kommunerne opleve løftet lige så stort, fordi der stadig er udfordringer med, hvordan tilskuds- og udligningssystemet virker. Derfor er det også vigtigt, at der fortsat tages højde for de mest udsatte kommuner, og at vi får sikret, at den pulje, der er til at sikre dem, bliver tilpas stor, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:

– Vi kan se, at nogle kommuner har sværere økonomiske forudsætninger, og at de har svært ved overhovedet at finde en vej til, hvor de skal finde lønudbetalingerne til næste år, hvis ikke de får det tilskud, som altså er helt nødvendigt, så længe vi er i det tilskuds- og udligningssystem, vi er i nu.

Derudover er der stadig endnu en havkat i hyttefadet, som Peter Rahbæk Juel formulerer det, når han peger på det specialiserede socialområde. Her har udgifterne fortsat deres himmelflugt, og alene fra 2024 til 2025 steg udgifterne med hele 2,6 milliarder kroner. Det er den største stigning, siden kommunerne overtog opgaven.

– Socialområdet er stadig ikke i balance, og det vil vi selvfølgelig også bringe til bordet, fordi der er behov for, at den underfinansiering, der er af det specialiserede socialområde, ikke udhuler effekten af sporskiftet. Det gør den jo i høj grad, når man ser på de udgiftsstigninger, der har været. Det er gynger og karruseller, der desværre drejer hver sin vej her. Derfor er det også glædeligt, at regeringen vil sætte gang i arbejdet med at få gennemført det aftalegrundlag, der ligger i kølvandet på ekspertudvalget og blandt andet indføre en takstmodel. Så her handler det jo ikke kun om kroner og øre. Det handler også i høj grad om at få nogle bedre styringsværktøjer.

Nyt terræn

Det er dermed kendte, klassiske temaer, KL tager med til økonomiforhandlingerne. Men Peter Rahbæk Juel forventer heller ikke, at KL og regeringen kommer til at opfinde mange dybe tallerkner, hvis ambitionen er at nå i hus med en aftale inden sommerferien.

– Regeringen har jo knap nået at fejre én uges fødselsdag, når vi går i gang med forhandlingerne. Det siger også noget om, hvor komprimeret forløbet er – ikke kun for kommunerne, men også for regeringen. Vi må have respekt for, at begge parter går ind på den præmis, at det kort, vi normalt planlægger økonomiforhandlinger efter, ikke passer til terrænet i år. Og så må vi bevæge os ud i terrænet sammen og få lavet en aftale, der kan sikre gode rammer for kommunerne, siger Peter Rahbæk Juel.

Og så er det tilmed også en ny KL-formand og en ny økonomi- og indenrigsminister, der skal sidde overfor hinanden.

– Grundlaget er jo det samme, men det bliver selvfølgelig anderledes at skulle ind i rummet som KL-formand. Og så sidder der en ny minister på den anden side. Jeg håber, vi bagefter kan se positivt tilbage på vores første fælles forhandlinger, siger Peter Rahbæk Juel, der ligesom mange andre blev noget overrasket over, at økonomiforhandlingerne flyttede til et andet ministerium. Men glædeligt overrasket.

– Jeg blev positivt overrasket, fordi vi fra KL’s side har sagt, at vi gerne ville have et kommuneministerium, og jeg synes i høj grad, det er det, man har skabt. Man har placeret opgaven med udligningsreformen meget tydeligt i dette ministerium, og så har Pia Olsen Dyhr samtidig fået ansvar for at forhandle økonomiaftaler med kommunerne. Så det kan godt være, hun har en anden titel, men jeg kommer også til at kalde hende kommuneminister. Og det er bestemt positivt ment.

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvornår kommunerne så kan forvente, at der ligger en færdig aftale. Om det nøjes Peter Rahbæk Juel med at sige, at han håber, det bliver ”inden længe”.

– Vi skal selvfølgelig være enige, og vi går ind med nogle klare krav om, at man skal levere på velfærden, og der skal være nogle solide rammer for kommunernes økonomi. Men hvis vi er på den samme planet, hvad det angår, så ser jeg ikke nogen grund til, at det skulle blive en unødigt lang forhandlingsproces.