Borgeren klager over en menneskerettighedskrænkelse - hvad bør kommunen gøre?

Debatindlæg af Paw Fruerlund, Partner, Advokat (H) v. Poul Schmith, Aleksander Lind, Partner, Advokat (H) v. Poul Schmith, og Cecilie Mørch Vinther, Advokat v. Poul Schmith

Antallet af sager, hvor borgere rejser krav om godtgørelse mod kommuner med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), er steget markant de seneste år. Det kan dreje sig om alt fra afgørelser om afslag på støtte efter serviceloven til manglende reaktion på indberetninger om overgreb på anbragte børn. Fælles for sagerne er, at de ofte har betydelige juridiske og økonomiske konsekvenser, ligesom de ofte påkalder sig offentlig og politisk opmærksomhed.

Kommunen er ikke fri til at handle, som den vil

Det er vigtigt at forstå, at kommuner opererer under nogle andre og mere snævre rammer end staten, når det gælder udbetaling af godtgørelse. Det følger af kommunalfuldmagten, at kommuner kun kan udbetale godtgørelse, når der foreligger et relevant og relativt sikkert grundlag - i praksis en vurdering af, om kommunen med overvejende sandsynlighed ved en dansk domstol vil blive dømt til at betale godtgørelse.

Omvendt kan statslige myndigheder - hvis der er politisk opbakning til det - tilvejebringe et aktstykke om bevillingsmæssig hjemmel til at udbetale godtgørelse, selvom der juridisk ikke allerede består et krav. Staten kan med andre ord handle ud fra et politisk ønske og mandat.

Finder kommunen derimod, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den ville blive dømt i en eventuel retssag, kan kommunen ikke inden for rammerne af kommunalfuldmagten udbetale godtgørelse - og kommunen kan heller ikke blot tilvejebringe et aktstykke.

Det betyder i praksis, at selv om der er politisk pres, medieopmærksomhed og menneskelig medfølelse i spil, er kommunen juridisk afskåret fra at udbetale godtgørelse uden et holdbart grundlag. Det er ikke udtryk for uvilje - det er et grundvilkår.

Tænk dig om, før du undskylder

Når en klager henvender sig, er den første reaktion fra politisk hold ofte en undskyldning. Det er forståeligt. Erfaringen viser, at de personer, der rejser krav, i første omgang ofte er motiverede af at modtage en undskyldning for det, de beretter om at have været udsat for. Men her er det afgørende at handle med åbne øjne.

Erfaringen er, at de færreste sagskomplekser stopper helt med en undskyldning. Undskyldningen er derimod i visse sager begyndelsen på et længere, komplekst og til tider udmattende forløb for alle parter.

En undskyldning kan efter sin formulering ofte opfattes som en anerkendelse af en påstået krænkelse, og det har i en række tilfælde vist sig at føre til, at langt flere klagere har meldt sig på banen til et eventuelt søgsmål.

Rådet er derfor: Overvej nøje formuleringen. Skal undskyldningen gives i generelle termer, eller er den konkret rettet mod bestemte klagere? Og er der allerede taget stilling til, om en godtgørelse skal følge med - og om grundlaget for det overhovedet er til stede?

Hvad bør kommunen konkret gøre?

1. Foretag en grundig indledende vurdering

Kommunen bør udvise rettidig omhu i den indledende fase og afholde sig fra at agere på en måde, som stiller klageren en godtgørelse i udsigt, medmindre grundlaget er ordentligt belyst. Det vil ofte være en fordel at indhente en ekstern juridisk vurdering, inden der kommunikeres noget som helst til klageren eller offentligheden.

2. Vurdér, om kravet er juridisk holdbart

Kommunen skal tage stilling til, om det er overvejende sandsynligt, at den ville tabe sagen ved en domstol. Det indebærer en vurdering af, om der kan dokumenteres en faktisk krænkelse, og om kommunen har tilsidesat sine forpligtelser.

3. Kommunikér klart og respektfuldt ved afslag

Ved et administrativt afslag på godtgørelse bør det kommunikeres klart og tydeligt, at afslaget ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at klageren opfattes som utroværdig. Det bør fremhæves, at kommunen opererer inden for kommunalfuldmagtens juridiske rammer, der tilsiger, at den alene kan udbetale godtgørelse, hvis det på baggrund af det foreliggende bevismateriale er overvejende sandsynligt, at kommunen vil blive dømt ved en domstol.

4. Skil det politiske fra det juridiske

En politisk motiveret undskyldning, som ofte fremskyndes grundet dårlig presseomtale, kan blive en kortsigtet løsning, som alene er egnet til at tilfredsstille de berørte for en stund. Det politiske og det juridiske må ikke blandes sammen - og embedsværket har et selvstændigt ansvar for at holde de to spor adskilt.

Den menneskelige dimension bør ikke glemmes

Alt dette er naturligvis ikke ensbetydende med, at kommunen skal møde klageren med en kold skulder eller bureaukratisk distance. Kommunen kan sagtens udvise empati og menneskelig forståelse - det kræver blot, at man er bevidst om, at ord og handlinger fra myndighedens side kan have store juridiske konsekvenser. Håndteret rigtigt fra begyndelsen kan mange sager løses på en måde, der er respektfuld for alle parter. Håndteret forkert kan de udvikle sig til langvarige og kostbare retssager.