Kommunerne er første forsvarslinje
Så længe vi bruger kræfter på at diskutere, hvem der har ansvaret for hvad i tilfælde af en krise, er vi sårbare over for nye trusler. Der er brug for, at kommuner og staten sætter sig sammen i et rum, som de først forlader, når ansvarsfordelingen er på plads, lyder det fra forsker i beredskab og samfundssikkerhed.
Foto: Lars Just
Hvem gør hvad, hvis strømmen går, eller der ikke længere er vand i hanen? Spørgsmålet er de senere år blevet stillet oftere og oftere. Og i takt med at vi ser stadigt voldsommere vejrhændelser, en stigende cybertrussel og krig på europæisk jord, er behovet for et klart svar kun blevet større.
For de danske borgere kom svaret sidste år i en pjece, der opfordrede alle til at sikre, at de kan klare sig selv i tre dage. En kommunal ækvivalent til pjecen har gentagne gange været på KL’s og kommunernes ønskeliste.
Rundtom i kommunerne havde man måske håbet på, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), ville udstikke den fælles retning, da han først i april præsenterede en opdateret version af Nationalt Risikobillede: Hvad er det helt konkret for scenarier, kommunerne skal forberede sig på – og hvordan og hvor længe?
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her