Lyt, forstå, stå fast

Louise Gade var kun i begyndelsen af 20’erne, da hun første gang blev valgt ind i byrådet i Aarhus for Venstre ved kommunalvalget i 1993 med klare politiske visioner om, hvad hun ville forandre i det østjyske.

– Jeg var vældig idealistisk, og min verden var sort og hvid og helt ukompliceret, fortæller Louise Gade.
Men efterhånden kom der farver på Louise Gades verden, og 1. januar 2002 kunne hun rykke ind på borgmesterkontoret som den første kvindelige borgmester i Aarhus og som den Venstre-spids, der havde brudt et historisk socialdemokratisk styre. 

I dag er hun executive vice president i Salling Group med ansvar for People, Culture & Sustainability og glad for, hun opdagede, at verden er i farver. 

– Hvis man som politisk leder maler sig op i et hjørne, så kommer man ingen vegne, konstaterer Louise Gade.

Ledelse i balance

Den største forskel på den ledelse, Louise Gade bedriver i dag, og den, hun bedrev som politiker, er i hendes optik, at hun i dag har et betingelsesløst fokus på at skabe resultater for den organisation, hun er en del af.
– Som politiker er det organisationen, der er til for at realisere dine ambitioner, som er ideologisk funderede, siger Louise Gade. 

Og det er ikke kun borgmesteren, der er politisk leder. Hele byrådet eller kommunalbestyrelsen er et ledelsesorgan.

– Forskellen på en kommunalbestyrelse og alle mulige andre bestyrelser er, at man er valgt til bestyrelsen ud fra en præmis om, at man er uenige, og at det er helt legitimt. Samtidig er det en offentlig bestyrelse, hvor din stakeholder er offentligheden, og dermed foregår debatterne i det offentlige rum, siger Louise Gade.

Der følger både et stort ansvar og nogle vanskelige balancer med rollen som kommunalpolitiker. På den ene side skal man være borgernes repræsentant og være nysgerrig på deres perspektiv. På den anden side er man øverste ledelse i en kommune, som også er en arbejdsplads med medarbejdere, der skal trives og ikke hænges til tørre i offentligheden. 

– Man skal konstant balancere i at være nysgerrig, undersøgende og åben overfor det, der kommer fra borgerne, og samtidig prøve at forstå, hvilke motiver og tanker der er, set fra forvaltningens perspektiv, siger hun.

Og det betyder ikke, at man ikke kan være tro mod sin egen politiske overbevisning eller insistere på at komme til bunds i fejl.

– Som politiker kan det være nødvendigt at være meget tydelig omkring, hvad man står for, overfor vælgerne. Men man kan godt på den ene side være meget tydelig omkring ens målsætning og samtidig begrunde, hvorfor man går med til noget, der måske er knap så vidtgående som det, man står for. Man kan godt markere sit principielle synspunkt og også tillade sig at undre sig over nogle ting. Man skal bare huske på balancen.

Slå lytte­lapperne ud

Derfor er nøgleordet i politisk ledelse ifølge Louise Gade langt hen ad vejen nysgerrighed. Nysgerrighed på forvaltningens perspektiver, på andre politiske standpunkter og på borgernes input. Hun peger på sit favoritcitat af Søren Kierkegaard:

– Det lyder, at for at kunne hjælpe et andet menneske må du først og fremmest forstå det, han forstår. Med andre ord: Det er vigtigt at slå lyttelapperne ud. Det er det også i politisk ledelse.

Omvendt har det ikke noget med politisk ledelse at gøre, hvis man kun dikterer, påpeger hun.

– Hvis man agerer som en enehersker, så er man ikke leder. Ledelse handler om at sætte en retning og finde en vej. Men det at finde en vej, der skaber resultater, kræver, at man kan tage en mangfoldighed af perspektiver ind og prøve at balancere og navigere i tingene, samtidig med at man holder fast i, hvor man gerne vil hen.

Stå stærkt i modvind

Af samme grund skal man som politiker have gjort sig sit formål lysende klart. For hvis man ikke ved, hvad man gerne vil have indflydelse på, og hvad man er drevet af, er det svært at finde vejen og endnu sværere at få folk med sig. Men når den er defineret, er det lige så vigtigt at optræde med troværdighed.

– Man skal ”walk the talk” og optræde med ordentlighed og integritet. Det er ikke kun det, man siger, men også det, man gør. Det er også det, man vil vinde på i sidste ende. Ofte føler vi os som mennesker ikke mest forbundne til dem, vi er 100 procent enige med. Vi føler os derimod forbundne til dem, vi oplever som autentiske og troværdige, siger Louise Gade.

Derfor skal man også sommetider stå imod, hvis en politisk beslutning kommer i strid modvind blandt vælgerne. For selvom man skal lytte til input, skal man også være parat til at holde fast i sin overbevisning, selvom den er upopulær.

– Noget af det, jeg fik mest anerkendelse for, var, når jeg med ro og is i maven og med overskud og lydhørhed turde tage imod input og anerkende andre perspektiver, men samtidig begrunde og stå fast på min beslutning, siger Louise Gade og nævner i flæng Aarhus-tiltag, der ikke havde eksisteret, hvis kritikerne havde fået deres vilje: omdannelsen af Aarhus Havn til en bydel, kunstmuseet Aros og åbningen af Aarhus Å.

– Man skal turde stå op for det, man tror på. Ellers behøvede vi jo ikke politikere. antj@kl.dk