Vælgerne vurderer også din moral
Vælgerne forventer, at folkevalgte har høj moral, og det handler ikke kun om, hvad der er rigtigt og forkert. Det gælder også om at have en god forklaring i gråzonen.
Som folkevalgt bliver man målt med den moralske målestok. En målestok, som vælgerne har i baglommen med en forventning om, at politikerne har høj moral og først og fremmest lever op til de regler og love, de selv har været med til at formulere og vedtage.
– Det, der karakteriserer Danmark som nation, er, at vi har udpræget grad af tillid. Tillid til systemet, til demokratiet, til lovgiverne. Politikerne laver de love, som danskerne skal leve efter, og derfor gælder det selvfølgelig også lovgiverne selv, at de overholder samme regler. Det ligger i det mandat, de har fået af folket. Hvis politikerne ikke gør det, bryder det med tilliden, siger Vincent F. Hendricks, dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi ved Københavns Universitet.
Ifølge Vincent F. Hendricks er tillid i høj grad limen i vores samfund. Hvis den først begynder at smuldre, kan det få store konsekvenser for vores demokrati. Og borgerne straffer det hårdt, hvis de oplever politikere som dobbeltmoralske.
– Hvis man for eksempel pålægger borgerne at affaldssortere, og man ikke selv gør det, så er det dobbeltmoralsk. Vi ser med jævne mellemrum eksempler på dobbeltmoral, og det gør i den grad borgerne vrede – og med rette, siger han.
Orden i eget hus
Filosofiprofessoren peger på, at folkevalgte og vælgerne indgår en social kontrakt. Samtidig er det borgernes skattekroner, politikerne råder over. Derfor forventes man også som politiker at holde sin sti ren og have et godt moralsk kompas.
– Man kan sige, at hvis man som politiker har en ambition om at gøre en reel forskel for det danske demokrati, er det rigtig godt at have orden i eget hus først, inden man går ud og prøver at få orden i andres, siger Vincent F. Hendricks.
Med andre ord nytter det altså ikke, at man indfører affaldssortering med den ene hånd, mens man med den anden bærer den ene skraldepose efter den anden med usorteret affald ud i affaldsspanden.
– Politikerne forventer og ved, at borgerne skal overholde den sociale kontrakt. Hvis borgerne skal overholde den, skal politikerne som minimum også selv. Ellers beder man som politiker borgerne om mere, end man selv kan honorere. Og det skriger jo til himlen, siger Vincent F. Hendricks og tilføjer:
– Hvis der gælder ét sæt regler for nogle og ét sæt for andre, er det noget, offentligheden straffer hårdt. Det rammer lige ned i retsfølelsen, og hvis den først begynder at slå revner, og vi mister tilliden, så kan vi bare kigge på et land på den anden side af Atlanten og se, hvad konsekvenserne er.

Hvis der gælder ét sæt regler for nogle og ét sæt for andre, er det noget, offentligheden straffer hårdt.
En god forklaring
Det er let at afgøre, om noget er rigtigt eller forkert, hvis det er reguleret af love og regler. Det er straks sværere, når vi er i den ende af den moralske målestok, der deler vandene. Hvor det handler om personlig overbevisning og fortolkning, hvad der er rigtigt og forkert.
– Det er svært at vurdere folkehavets moralske habitus. Men man må gå ud fra, at politikere, der engagerer sig med ambitionen om at gøre en forskel, i udgangspunktet har et moralsk kompas. Og dermed også kan formulere deres eget selvstændige argument af moralsk beskaffenhed, der tilsiger, hvorfor de gør, som de gør, siger filosofiprofessoren.
For med en god forklaring og begrundelse er der også plads til moralsk uenighed. Vincent F. Hendricks trækker den tyske filosof Immanuel Kant fra 1700-tallet frem for at forklare.
– Kant sagde det jo meget fint: Det umyndige menneske er ikke et menneske, der mangler begavelse. Det umyndige menneske er det menneske, der ikke kan tage en beslutning uden en andens ledelse. Det vil sige, at hvis politikeres gøren og laden er styret af andet end deres ambition om at gøre en forskel – hvad enten det er at tjene penge eller blive et hit på TikTok – så begynder det at korrumpere, siger Vincent F. Hendricks og vender tilbage til nutiden:
– Moralske dilemmaer er overalt. I privatlivet, på arbejdspladsen og i alle mulige situationer i hverdagen. Og der skal man kunne begrunde, hvad man gør. Hvis jeg har gjort noget dumt, og jeg kommer hjem til min hustru og siger, at det gjorde jeg bare, fordi det føltes godt, så tror jeg nok, hun vil bede mig om at komme tilbage med en bedre forklaring. Man skal udvise myndighed. Og som politiker står man til regnskab overfor offentligheden. Det kan ikke være anderledes. antj@kl.dk