Vi skal styrke samarbejdet, hvis vi vil sikre kvaliteten på dagtilbudsområdet

Debatindlæg af Claus Thykjær, direktør i FOBU, Nete Dietrich, direktør i Børneringen, Sabina Holm Larsen, direktør i Gentofte Børnevenner og Paul Erik Weidemann, Formand for Selveje Danmark

Vi skal værne om mangfoldigheden på dagtilbudsområdet. Og lige så vigtigt er det, at vi dyrker den.

En bred vifte af dagtilbud afspejler et velfærdssamfund, hvor selvejende, private og kommunale daginstitutioner er sammen om at skabe kvalitet, udvikling og trivsel for samfundets yngste med øje for, at børn og familier er forskellige og har forskellige behov.

Desværre ser vi nu tendenser til en øget polarisering mellem de selvejende og det offentlige. En polarisering, der udfordrer den mangfoldighed, som historisk har været kilden til visionære initiativer og løbende kvalitetsudvikling.

Det er ærgerligt, og i værste fald også skadeligt, fordi det skaber en kløft mellem to aktører, der ellers er dybt afhængige af hinanden.

Den selvejende daginstitution må aldrig komme til at ligne den kommunale daginstitution. Ikke fordi den ene er bedre end den anden, men fordi de kan noget forskelligt. Og når vi får lov til at udvikle den forskellighed, vinder vi som samfund.

Det handler med andre ord ikke om et os og et dem, men om hvordan vi sammen kan udvikle dagtilbudsområdet. Og her er det vigtigt hele tiden at have fokus på, hvad vi hver især bærer med os ind i det samarbejde.

Det at være formålsdrevet

Selvejende daginstitutioner er formålsdrevne. Det at være sat i verden med et formål og et værdigrundlag giver et ufravigeligt afsæt for ens virke.

Det er formålet, der er retningsgivende for den enkelte daginstitution, og det er formålet, der binder institutionen til konstant at arbejde for netop det, den er sat i verden for. 

Det giver alle selvejende daginstitutioner deres egen unikke identitet. I den selvejende daginstitution Helleruphøj har man for eksempel valgt at have en udeprofil, hvor børnene er meget ude i naturen, og hvor der er fokus på bæredygtighed. Og i den selvejende daginstitution Marthahjemmet er normkritik skrevet ind i formålsbeskrivelsen, og man arbejder målrettet med ligestillingspædagogik. Det bidrager til en mangfoldighed, hvor forældre aktivt kan tilvælge det, som de mener er bedst for netop deres barn.

En særlig grad af frihed

Som selvejende aktører er vores konstruktion og position en anden, og det skaber et særligt mulighedsrum, som ikke findes på samme måde i den kommunale praksis. 

Selvejekonstruktionen er en unik størrelse, fordi der findes en særlig grad af frihed. Det er organisationer, hvor der sjældent er langt fra lederens bord, og hvor medarbejderinvolveringen sætter sig igennem. Derfor er der også sjældent langt fra en god ide til handling.

Det giver selvejende daginstitutioner et større råderum til hurtigt tilpasse sig lokale behov, udvikle pædagogiske praksisser og søsætte nye initiativer, der hvor behovet viser sig. 

Samtidig er selvejende daginstitutioner kendetegnet ved at være drevet af en bestyrelse, der typisk består af forældre. Det er altså forældrene, der, inden for rammen af institutionens værdier og formål, er med til at udstikke de gældende retningslinjer – lige fra parkeringsmuligheder til søvnpolitikker.

Pengene fastholdes i kerneopgaven

Selvom selvejende daginstitutioner arbejder ud fra forskellige værdigrundlag og gør tingene på forskellige måder, så har vi alle det tilfælles, at vi er non-profit. 

Som selvejende er det at være non-profit altid flettet ind i det at være formålsdrevet. Det er institutionens formål, der geninvesteres i, hvis der er et økonomisk overskud. Derfor er det også kerneopgaven, der driver værket. For når pengene fastholdes i institutionerne, så skaber vi også de bedste forudsætninger for løbende at udvikle kvaliteten, så alle børn kan få den bedste mulige start på livet. 

Når vi her rækker ud sammen, er det for at overkomme den kløft, som vi oplever, er ved at opstå. En kløft, der udspringer af blandt andet økonomiske trækasserier og overstyring. Samtidig oplever vi nemlig også en stor interesse i kommunerne, når det handler om kvalitetsudvikling, samarbejde og frisættelse.

Den dialog vil vi meget gerne gå dybere ind i med kommunerne, så vi sammen kan få blik for potentialet, men også for de barrierer/udfordringer, der kan stå i vejen for samarbejdet.

Derfor vil vi i maj sende en invitation ud til hver af landets kommuner - en invitation til dialog om, hvordan vi sammen løfter kvaliteten, finder potentialet i frisættelse og får det bedste ud af det gode samarbejde.