Hvordan løser vi udfordringerne på dagtilbudsområdet?

Debatindlæg af Line Skov Hansen og Charlotte Ringsmose, Aalborg Universitet

Der har løbende været peget på udfordringer med kvaliteten i daginstitutionerne. I 2009 gav udviklingspsykologer udtryk for deres bekymring under titlen ’Vi elsker børnehaver – men det har vi ikke grund til’. De pegede på, at udviklingen var gået i retning af, at børnene i alt for høj grad er overladt til sig selv, den alt for ringe faglige kvalitet, og de betydninger, det har for børns udvikling.

Indlægget gav dog ikke anledning til videre debat. Det gjorde til gængæld TV -dokumentaren ’Daginstitutioner bag facaden’, der rejste et massivt pres fra forældrene for at skabe bedre vilkår for børnene i institutionerne gennem minimumsnormeringer under sloganet ’er der en voksen til stede’.

På nuværende tidspunkt har hele tre nationale og repræsentative undersøgelser vist, at der er udfordringer på dagtilbudsområdet. Den seneste viser, at der fortsat ikke er god kvalitet (9%), snarere tilstrækkelig (63%) eller utilstrækkelig kvalitet (28%). Der er kvalitetsforskelle mellem institutioner i samme kommune, mellem matrikler, stuer og medarbejdere. Ingen kan sige sig fri. Der er udfordringer i alle kommuner.

Den lave kvalitet og variation mellem institutioner, grupper og medarbejdere peger i retning af, at der er udfordringer med fagligheden og i den faglige ledelsesopgave. Det gælder såvel den kommunale ledelse som den lokale ledelse i institutionerne.

Den faglige ledelsesopgave er dels arbejdet med at sikre, at der er en fælles forståelse af faglig kvalitet blandt de pædagogiske medarbejdere, men også at denne kommer til udtryk i tilgangen til arbejdet i dagtilbuddene.

Fra det kommunale ledelsesperspektiv er opgaven knyttet til tilsynene. Gennem tilsynene får den kommunale ledelse og institutionernes ledelse indsigt i den kvalitet som de også har ansvaret for at lede.

En undersøgelse af 2.289 pædagogiske tilsynsrapporter viser, at de kommunale tilsynsrapporters vurderinger generelt er meget positive og sjældent peger på udviklingsområder, hvilket står noget i kontrast til de nationale kvalitetsundersøgelser. Hvis man i kommunernes løbende tilsyn konkluderer, at kvaliteten er god nok, så løser man ikke de udfordringer, der er. Regeringen og KL peger derfor også på de nationale kvalitetsundersøgelser som anledning til, at kommunerne anlægger et fornyet fokus på egen tilsynspraksis og arbejdet med kvalitetsudvikling.

Sådan arbejder vi med at lede kvalitetsudvikling i praksis

De nationale data er repræsentative og giver ikke kommunerne grundlag for at vurdere lokale udfordringer. Der er brug for data tættere på, samt mere sammenhængende og systematiske tilgange til kvalitetsudvikling –i det enkelte dagtilbud, kommunalt og på området generelt.

I tæt samarbejde med København og Kolding kommuner har vi som forskere udviklet tilgange til arbejdet med systematisk kvalitetsudvikling i dagtilbud og vist, at det er muligt at skabe mærkbare forbedringer for børnene gennem data og systematisk udvikling af den pædagogfaglige ledelse.

Fælles for både København og Kolding er, at den kommunale forvaltning har organiseret, rammesat og systematisk arbejdet med at implementere en fælles kommunal indsats, der blandt andet bygger på data, ledelse og samarbejde. Det har betydet, at der er blevet arbejdet handlerettet i hele systemet og skabt forbedrede læringsmiljøer for børnene.

Erfaringerne viser betydningen af, at den kommunale ledelse rammesætter og organiserer tilsynsopgaven på måder, så lederne samarbejder om opgaven. Ledere i hele systemet er gatekeepere, og kan være afgørende for, om faglige initiativer bliver fulgt op, og dermed for arbejdet med at forbedre kvaliteten specifikt i det område den enkelte er leder for.  Ledelse i hele det kommunale dagtilbudssystem bliver et omdrejningspunkt for faglighed og kan være henholdsvis bremsende eller fremmende for udvikling af kvalitet gennem deres handlinger eller modsat gennem passivitet og manglende fokus på pædagogfaglig ledelse.

I København og Kolding har praksis adgang til redskaber til indsamling og analyse af kvalitative og kvantitative data knyttet til en række praksisnære kompetenceforløb. Samarbejdet er et vigtigt element – ingen er bedst alene. De pædagogiske ledere understøttes i tæt samarbejde mellem forvaltning og forskere. De støttes ligeledes i at inddrage deres medarbejdere i arbejdet med at forbedre de områder af den pædagogiske praksis, som data viser, med fordel kan forbedres.

Afrunding

Vi skal have mere fokus på om og hvordan indsatser fører til forbedringer for børnene. Når vi kigger på de forhold, der er i daginstitutionerne, så er det ikke blot flere hænder, der er brug for. Der er brug for at styrke fagligheden. Bedre normeringer er en del af svaret, men er ikke tilstrækkeligt til at opnå høj faglighed.

Uddannelse og faglig ledelse er afgørende for god kvalitet i dagtilbud.

Gennem de to forsknings- og udviklingsarbejder med praksis har vi vist, at der er et nationalt potentiale i at løfte kvaliteten på dagtilbudsområdet generelt gennem faglig ledelse, og at det har betydning, at den kommunale forvaltning ikke alene rammesætter, at dette sker, men også sætter retningen, organiserer den og ikke mindst følger op.

Det er god ledelse.