Minister kaldt i samråd om ny lov for kommunale veje: ”Det er utidigt, at staten vil mikrostyre”

Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) fik heftig kritik fra kommunerne i sidste uge.

Nu skal han stå skoleret i et samråd, som Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Alternativet har indkaldt ministeren til.

Med lovforslaget vil man fjerne politiets vetoret og mulighed for at give endelig tilladelse i sager, hvor kommuner ønsker at sænke fartgrænsen, ensrette veje eller forbyde bilkørsel på en vej med et mål om bedre trafiksikkerhed, mindre støj eller som led i den grønne omstilling. I stedet skal mulighederne dikteres af nogle fastsatte kriterier fra staten for at mindske sagsbehandling og årsværk i politiet som led i statens ambitioner om at begrænse administration og bureaukrati.

Lovforslaget har dog mødt skarp kritik fra KL, der mener, at det indskrænker kommunernes muligheder for at lave vurderinger af, hvad der er behov for lokalt, ligesom det også vil betyde, at flere kommunale vejprojekter skal rulles tilbage.

Utidigt

Leila Stockmarr, der er transportordfører for Enhedslisten, har ikke meget tilovers for lovforslaget.

– Det er utidigt, at staten vil mikrostyre på et sådant niveau, når det handler om projekter, der har været flertal for i kommunerne, siger hun til Danske Kommuner og fortsætter:

– Vi mener, det er helt sort, at regeringen fremsætter et lovforslag, der vil være en kæp i hjulet på den grønne omstilling, som er i gang i kommunerne. Det er et indgreb i kommunernes handlerum og en mistillid til, at det kommunale selvstyre kan forvalte opgaverne selv, og det er problematisk.

I et skriftligt svar har transportministeren overfor Danske Kommuner tidligere afvist kritikken.

– Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser, lød det fra Thomas Danielsen.

Men det argument køber Leila Stockmarr ikke ind på.

– Politiet har jo tidligere kunnet godkende kommunale planer, hvor man sænkede hastigheden. Retten til det skøn tager man fra politiet, og det betyder mere rigide regler med nationalt fastsatte fartgrænser, der trumfer, siger hun.

Går udover demokratiet

Leila Stockmarr ser ingen valide grunde til, at de kommunale vejprojekter skal rulles tilbage, udover at der er et ønske fra ministeren om at regelforenkle og spare nogle årsværk.

Med lovforslaget spares der da også 22 årsværk i politiet, men som det står nu, går det udover demokratiet, mener ordføreren.

– Vi har kæmpet, og kommunerne har kæmpet for at få øget handlerum til grøn omstilling og borgernære initiativer. Man er næsten lige kommet i gang, så kommer det her forslag og fjerner muligheder i kommunerne, siger hun.

Leila Stockmarr har ligeledes i Folketinget stillet direkte spørgsmål til ministeren. Her spørger hun, om han fortsat finder lovforslaget hensigtsmæssigt ovenpå den kritik, der er kommet.

I sit svar lyder det fra Thomas Danielsen, at det med lovforslaget kun vil være på de dele af vejnettet, som har ”væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling”, at kommunerne vil blive begrænset.

”Jeg finder det vigtigt, at der sikres en balance mellem færdselssikkerhed, mobilitet og fremkommelighed, når der træffes beslutninger om vejenes indretning og udnyttelse og ved fastsættelse af lokale hastighedsgrænser,” lyder det fra transportministeren i svaret.

Nu vil Leila Stockmarr og de andre partier forholde ministeren de konkrete konsekvenser, lovforslaget kan have for kommunale vejprojekter.

– Jeg håber, at man bredt i regeringen vil lytte til kritikken, se på konsekvenserne og genbesøge lovforslaget, siger hun.