KL gør status på grøn trepart: Omlægningen er flyvende, men fire barrierer kan bremse momentum

Store dele af Danmark skal omlægges fra landbrugsjord til natur, og det skal gå hurtigt. De 23 lokale treparter afleverede i udgangen af 2025 deres omlægningsplaner, og samtlige omlægningsplaner blev inden nytår principvedtaget i landets kommunalbestyrelser. Og der er allerede godt gang i projekterne landet over.

Det er herligt for en kommunemand som Anders Winnerskjold (S), formand for KL’s klima- og miljøudvalg.

– Den grønne trepart er kommet rigtig godt fra start. På mindre end 1,5 år har vi lavet planer for, hvordan vi vil ændre landskabet, og vi har allerede gang i over tusind projekter. Kommunerne har leveret et kæmpe stykke arbejde sammen med de andre parter, selvom opgaven er enorm og uden forhistorie, siger han.

Allerede nu kan man også, hvis man tager en tur rundt og besøger nogle af de projekter, der er skudt op, se de tydelige forandringer, omlægningen har ført med sig.

– Flere steder i landet ser vi allerede nu flere vilde marker med farverige blomster, humlebier og sommerfugle, større områder med små søer og siv, der rasler i vinden. Tranerne er vendt tilbage over vores åer, og nye træer vokser. Det er kæmpestort, siger Anders Winnerskjold.

Det går altså godt. Det skyldes ifølge udvalgsformanden først og fremmest, at parterne – lodsejerne, landbruget, naturorganisationerne og kommunerne – har løftet i fællesskab og taget ansvar for opgaven.

Men det kunne godt gå endnu bedre. Og det er nu, hvor planer om natur skal forvandles til planter og natur, det for alvor bliver svært.

– Vi er på vej ind i en svær fase, hvor projekterne skal gå fra planer til virkelighed. Og mange af dem på samme tid, siger Anders Winnerskjold.

Og der er en række barrierer, der kan stikke en kæp i hjulet på projekterne. Dem skal der gøres noget ved, mener KL.

– Hvis vi skal fastholde det nuværende momentum og tempo, er der behov for, at vi får de barrierer væk, der står allermest i vejen. Ellers risikerer vi, at de mange potentielle projekter forbliver streger på et kort. Derfor har vi brug for, at en ny regering hurtigt får set på barriererne, så vi kan fortsætte det gode lokale arbejde til gavn for vores alle sammens natur og hverdag, siger Anders Winnerskjold.

Fire barrierer

KL peger i en statusrapport på fire konkrete barrierer: Der mangler medarbejdere, der skal opkøbes mere jord, højbundsjorder skal kompenseres bedre, og de økonomiske rammer er for snævre.

– Rapporten viser, at vi i kommunerne og de lokale treparter nu rammer et loft for, hvor langt vi kan nå lokalt i vores arbejde. Det nuværende momentum er truet af barrierer, som vi ikke kan løse lokalt. De kræver national handling. Derfor har vi brug for, at en ny regering hurtigt får set på, hvordan vi får ryddet barriererne af vejen, så vi kan fortsætte det gode arbejde og sikre, at vi i fremtiden får mere vild natur og liv i vores fjorde igen, siger Anders Winnerskjold.

På medarbejderfronten er udfordringen, at tæt på halvdelen af kommunerne forventer at skulle ansætte flere medarbejdere i 2026, mens en tredjedel i en undersøgelse svarer, at de kun lykkes med at besætte de færreste af de stillinger, de slår op, med medarbejdere med de rette kompetencer.

For arealomlægning kræver specialistkompetencer. Og det gælder ikke kun i kommunerne. Manglen på medarbejdere skaber flaskehalse – for eksempel når kommunerne søger statslige tilskudsordninger og bliver mødt med mange måneders ventetid.

– Der er allerede udfordringer med at rekruttere nok kvalificerede medarbejdere i både kommunerne, staten og de virksomheder, der skal rådgive os om omlægningerne. Det risikerer at forsinke arbejdet, siger Anders Winnerskjold og fortsætter:

– Der findes ikke én nem løsning. Derfor foreslår vi, at den kommende regering etablerer en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som kan pege på de tiltag, der på kort tid kan have størst effekt. Og så bør der løbende holdes øje med, hvor flaskehalsene er størst.

Fire løsninger

For KL peger ikke bare på barrierer. I statusrapporten kommer KL også med et bud på, hvad der skal til for at fjerne barriererne. På medarbejdersiden altså i form af en arbejdsgruppe.

Og hvad angår opkøb af jord, handler det ifølge KL om, at en ny regering bør afsætte flere midler til opkøb af både jord, bygninger og anlæg.

Mange lodsejere, der har jord i et omlægningsprojektområde, ønsker nemlig erstatningsjord, og derfor er statens opkøb af jord central for at lykkes. Og når kommunerne oplever, at staten ikke er villig til at lave strategiske jordopkøb, men kun køber, hvis kommunen allerede har ansøgt om et konkret projekt, kan det forsinke projekterne i årevis.

– Strategisk opkøb af jord er helt afgørende, fordi mange lodsejere har brug for erstatningsjord for at ville indgå i projekter. Udfordringen er, at der i dag ikke er tilstrækkelige midler og fleksibilitet til at handle hurtigt nok, når jord kommer til salg. Derfor er der behov for, at staten afsætter flere midler til strategisk opkøb, så staten kan slå hurtigere til, når der kommer jord til salg, og ikke venter på, at kommunerne har ansøgt om et konkret projekt. Timing og hastighed er afgørende her, siger Anders Winnerskjold.

Bedre kompensation for højbund

Med den grønne trepart har der været megen snak om lavbundsjorder. Men højbundsjorder – den gode landbrugsjord – kan give problemer. I hvert fald oplever kommunerne ikke, at der er gode nok incitamenter for lodsejerne til at gennemføre indsatser på højbundsjorder.

– Kompensationen er simpelthen ikke god nok i forhold til, hvor meget jorden er værd. Sagen er bare, at i nogle områder i landet har man primært højbundsjord, og skal vi nå kvælstofmålene, skal den jord også i brug, siger Anders Winnerskjold.

KL foreslår, at der oprettes målrettede tilskudsordninger for højbundsjord – for eksempel ved at indføre værditabskompensation i de nuværende ordninger. Det vil betyde, at lodsejere med højbundsjord bliver kompenseret for det reelle værditab, hvor der i dag kompenseres efter faste satser.

– Og så skal staten i højere grad gøre brug af de akutpakker, som den tidligere regering iværksatte, så landmændene kan få større kompensation, siger Anders Winnerskjold.

Lad kommunerne låne

Kommunernes anlægsramme har også vist sig at kunne spænde ben for arbejdet. I dag lægger kommunerne nemlig ud, når et projekt skal gennemføres, og tilskudsmidlerne bliver først udbetalt, når projektet står færdigt. Derfor indgår omlægningsprojekterne på lige fod med andre anlægsopgaver på kommunernes anlægsudgifter. Det påvirker også kommunernes kassebeholdning negativt, fordi der kan gå flere år mellem udlægget og statens udbetaling af tilskud. Det kan igen betyde, at projekterne bliver forsinkede, fordi udgifterne ikke kan rummes i anlægsbudgettet, eller fordi kassebeholdningen i nogle kommuner ikke er stor nok til at lægge ud for mange projekter på en gang.

– I dag tæller omlægningsprojekter som kommunale anlægsudgifter på linje med for eksempel at bygge nye skoler og fikse huller i vejene. Også selvom kommunen bare lægger ud for projektet og får udbetalt tilskudsmidler, når det er gennemført. Den kommunale anlægsramme er presset, og projekter risikerer derfor at blive forsinkede, fordi de ikke kan rummes inden for budgettet, eller fordi kommunen ikke har nok penge til at lægge ud for projekterne, siger Anders Winnerskjold.

Derfor mener KL, at kommunerne skal have mulighed for at optage lån, der kan tilbagebetales, når tilskudsmidlerne fra staten rammer kommunekassen. Samtidig foreslår KL, at omlægningsprojekterne slet ikke bør tælle med i kommunernes anlægsramme.

Det går hurtigt, men barrierer kan sænke farten

Ellers går det meget godt derude. Omlægningsplanerne fra de 23 lokale treparter indeholder over 5.600 projekter, der kan levere på de fastsatte mål i den grønne trepartsaftale.

Først i maj 2026 var cirka 1.200 projekter allerede færdige eller ved at blive anlagt.

Og så har der været en enorm overansøgning på de statslige tilskudsordninger. I 2025 blev der ansøgt for knap to milliarder kroner til projekter på sammenlagt mere end 44.000 hektar. Det var mere end dobbelt så mange penge, som der var afsat.

Men der skal altså styr på barriererne.

– Det er klart, at barriererne fylder meget i kommunerne, men vi fortsætter arbejdet og taler videre med de andre parter. Derudover arbejder vi videre med at omsætte de planer, der er lagt, til konkrete projekter, dér hvor det er muligt, siger Anders Winnerskjold og fortsætter:

– Men hvis ikke barriererne håndteres, risikerer vi, at tempoet falder, og at de mange projekter ikke bliver til virkelighed, eller at vi ikke når i mål inden for fristen. Det er ikke i nogens interesse – slet ikke de fremtidige generationers.