Foreningslivet er modgift mod mistrivsel

Debatindlæg af Anneline Larsen, forperson for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

Kære nye kommunalpolitiker

Stort tillykke med valget og tak for, at du stiller dig til rådighed for demokratiet. Mens du sætter dig til rette i byrådssalen, vil vi fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd venligt minde dig om, at unge er underrepræsenterede i byråd og kommunalbestyrelser. Det betyder, at unges perspektiver og erfaringer risikerer at blive overset, når de store beslutninger skal træffes. Som lokalpolitiker håber vi, at du også vil være en stemme for unge i din kommune. DUF er en paraplyorganisation for 78 foreninger for børn og unge landet over. Vi vil bidrage til dit arbejde, ved at pege på løsninger, der kan styrke unges muligheder og det frivillige foreningsliv i din kommune. Så her er tre indsatsområder, du kan prioritere som lokalpolitiker.

Langt de fleste børn og unge trives, men der er desværre en stigende del, der ikke trives. At blive en del af et forpligtende foreningsfællesskab er en del af løsningen for nogle børn og unge, der mistrives. Hvis man ikke trives derhjemme eller i skolen, er det afgørende at være en del af et fællesskab, hvor man er sammen med andre om en fælles interesse. Et frirum, hvor man ikke skal præstere på traditionel vis eller måles og vejes, men være en del af noget større sammen med andre.

Trivselskommissionen anbefaler, at alle børn og unge skal have en fritidsaktivitet sammen med andre. DUFs Ungeanalyse 2025 viser, at foreningsaktive unge oplever at være gladere, har højere livstilfredshed og føler sig bedre rustet til at håndtere livets udfordringer, når de rammer. Fællesskabet i spejderklubben, til rollespil eller i en politisk eller social forening kan være med til at øge trivslen, men kun 20 procent af unge er i dag en del af et organiseret fællesskab. Hvis vi vil give trivslen de bedste betingelser, er det vigtigt, at vi engagerer langt flere. Ifølge 36 procent af de unge, der aldrig har været foreningsaktive, skyldes det, at de aldrig har overvejet det. Derfor kan der gøres mere for at udbrede kendskabet og bygge bro til foreningslivet i kommunen. For eksempel ved at lave samarbejder mellem skole og skolefritidsordninger og foreningslivet, så flere kan blive introduceret til et fællesskab.

Adgang til foreningslivet er desværre ikke lige for alle. For nogle børn og unge kan økonomi eller manglende social støtte være en barriere, der sætter en stopper for at blive en del af et fællesskab. Derfor anbefaler vi, at alle kommuner skal have fritidspas med fritidsvejledning. Et fritidspas betaler for kontingent og udstyr til børn og unge, der kommer fra et hjem med få ressourcer. En fritidsvejleder er en brobygger, der hjælper barnet eller den unge med at starte i foreningen, så man får en god start. Det er nødvendigt, hvis man ikke har erfaringer med at indgå i et foreningsfællesskab.

Gør op med bureaukratisk bøvl for frivillige

Lokalsamfund i hele landet bindes i stor stil sammen af frivillighed, som er rodfæstet i foreningslivet. Uanset om det er i den lokale spejderklub eller en frivilligt drevet lektiecafe, skabes der noget helt særligt, når man bliver en del af et fællesskab, der er større end en selv.

Frivillige oplever dog ofte, at frivilligheden bliver sat på prøve af bureaukratiske benspænd. En undersøgelse foretaget af Kulturministeriet blandt frivillige viser, at 48 procent af frivillige oplever bureaukratiske byrder som et problem i deres forening. Regeringen har præsenteret et udspil med 30 initiativer til afbureaukratisering i foreningslivet. Det er en stor sejr for foreningslivet og en del af initiativerne skal gøres til virkelighed i kommunerne.

Det skal være let at være frivillig i din kommune, det kan man gøre ved, at det er tydeligt, hvor man kan henvende sig som frivillig forening for at få hjælp og vejledning i kommunen, så man ikke sendes rundt til forskellige afdelinger. Ligesom man kan lave en digital løsning, der gør det lettere at ansøge om at lave arrangementer.

Målet er at støtte foreningslivet, så frivillige kan bruge tid på aktiviteter frem for papirarbejde og sagsbehandling. I kan også gennemgå kommunens dokumentationskrav til puljer og ansøgninger og spørge jer selv om man kan skære ned på kravene eller gøre det nemmere at forstå for frivillige. Det vil være et vigtigt skridt på vejen til at sikre et blomstrende foreningsliv i din kommune.

Invester i dit lokalsamfund via folkeoplysningsloven

Åndelig og demokratisk oprustning er på alles læber. Det demokratisk-organiserede foreningsliv er et sted, hvor børn og unge får praktisk erfaring med demokrati. For eksempel når man får indflydelse på, hvad foreningen skal arbejde for, eller man er med til at gøre en forskel i sit lokalområde. Det er her, man lærer at lytte til andre, tage ansvar og indgå kompromisser, når man ikke er enige.

Folkeoplysningsloven giver foreningerne de økonomiske og fysiske rammer, der gør, at de kan løfte opgaven med at danne demokratiske medborgere. Ved at sikre økonomisk tilskud og gode lokaler og faciliteter er kommunen med til at motivere til aktivt medborgerskab. Omvendt kan man ikke mødes i sin forening, hvis man ikke kan låne et lokale eller afholde et arrangement, hvis der ikke er faciliteter til at holde det. Derfor er det vigtigt, at der er gode faciliteter til rådighed for foreningerne i kommunen og det er noget som du kan arbejde for.

Min klare opfordring er desuden at invitere foreninger, der engagerer unge, ind og lytte til deres erfaringer med at være forening i din kommune. Det er et godt fundament til at lave politik med unge – i stedet for om unge. Unge er og bliver eksperter i eget liv og unges perspektiver vil gøre det lettere at føre meningsfulde beslutninger ud i livet for dig som lokalpolitiker.

God arbejdslyst!