I Sverige skal alle aktiveres ved både krig og kriser – og de har en plan for, hvordan

Verden har ændret sig. Der er krig i Europa, klimaet ændrer sig hastigt og voldsomt, og cybertruslen er større end nogensinde før. Og de nye trusler, der er både mere alvorlige og mere hyppige end tidligere, stiller nye store krav til vores beredskab.

Kommunerne og KL har længe efterspurgt en klar retning fra regeringen. For det er endnu ikke klart, præcist hvilke scenarier og kriser, de skal forberede sig på derude, og hvilken opgave, de skal være i stand til at løfte, hvis krisen rammer.

Rasmus Dahlberg, tidligere forsker i beredskab og samfundssikkerhed ved Forsvarsakademiet, nu centerleder og lektor på Roskilde Universitets SECURE, har tidligere peget på, at vi mangler en samlet strategisk tænkning på området i Danmark, sådan som de har det i eksempelvis Norge.

For uden det, ender tingene med at køre i ring, og det er der ikke tid til. Vi er nemlig allerede bagud.

– De nordiske lande, vi sammenligner os med, er 5-10 år foran os i den her erkendelsesproces. Vi bliver ved med at have samtaler om, hvor ansvaret ligger, og kommunerne venter på staten, mens staten minder kommunerne om, at det er deres ansvar. Man sidder med en fornemmelse af, at der bare ikke rigtig sker noget, sagde han sidste år til Danske Kommuner.

Og da han – sammen med Ekspertpanelet på beredskabsområdet – for nylig overleverede en række anbefalinger til en styrkelse af kriseberedskabet til Torsten Schack Pedersen (V), minister for samfundssikkerhed og beredskab, lå der også en noget mere generel anbefaling: Danmark bør arbejde videre mod en model for et dansk totalberedskab i samspil med de øvrige nordiske lande.

Men hvad er det, de kan?