I Sverige skal alle aktiveres ved både krig og kriser – og de har en plan for, hvordan

Verden har ændret sig. Der er krig i Europa, klimaet ændrer sig hastigt og voldsomt, og cybertruslen er større end nogensinde før. Og de nye trusler, der er både mere alvorlige og mere hyppige end tidligere, stiller nye store krav til vores beredskab.

Kommunerne og KL har længe efterspurgt en klar retning fra regeringen. For det er endnu ikke klart, præcist hvilke scenarier og kriser, de skal forberede sig på derude, og hvilken opgave, de skal være i stand til at løfte, hvis krisen rammer.

Rasmus Dahlberg, tidligere forsker i beredskab og samfundssikkerhed ved Forsvarsakademiet, nu centerleder og lektor på Roskilde Universitets SECURE, har tidligere peget på, at vi mangler en samlet strategisk tænkning på området i Danmark, sådan som de har det i eksempelvis Norge.

For uden det, ender tingene med at køre i ring, og det er der ikke tid til. Vi er nemlig allerede bagud.

– De nordiske lande, vi sammenligner os med, er 5-10 år foran os i den her erkendelsesproces. Vi bliver ved med at have samtaler om, hvor ansvaret ligger, og kommunerne venter på staten, mens staten minder kommunerne om, at det er deres ansvar. Man sidder med en fornemmelse af, at der bare ikke rigtig sker noget, sagde han sidste år til Danske Kommuner.

Og da han – sammen med Ekspertpanelet på beredskabsområdet – for nylig overleverede en række anbefalinger til en styrkelse af kriseberedskabet til Torsten Schack Pedersen (V), minister for samfundssikkerhed og beredskab, lå der også en noget mere generel anbefaling: Danmark bør arbejde videre mod en model for et dansk totalberedskab i samspil med de øvrige nordiske lande.

Men hvad er det, de kan?

Banker kriser eller krig for alvor på i Sverige, skal hele samfundet – civilsamfund og virksomheder, kommuner, regioner og staten – aktiveres og spille sammen.

Og svenskerne har en klar og tydelig plan for, hvordan det skal gøres. Siden 2015, efter Ruslands invasion af Krim-halvøen, er Sveriges totalforsvar gradvist blevet genaktiveret og styrket.

– Staten har et ansvar, kommunerne har et ansvar, virksomhederne har et ansvar, og individet har et ansvar. Ansvaret er, som jeg tror, det er i mange andre lande, delt. Men vi har en lang historie for samarbejde mellem aktører i forhold til totalforsvar. Det er ret unikt, siger Magnus Dyberg-Ek, der er strategisk rådgiver ved Myndigheten för civilt försvar (MCF), der indtil nytår hed MSB, Myndigheten för samhällsskydd och beredskap.

Fælles udgangspunkter for alle

MSB kom i efteråret 2025 med et nyt dokument, der skal hjælpe alle aktører i totalforsvaret med at planlægge deres forberedelser og indsatser ud fra en række fælles udgangspunkter.

”Sammen, og kun sammen, kan vi forsvare vores selv og vores allierede, beskytte civilbefolkningen og sikre, at essentielle samfundsfunktioner kan fortsætte,” lød det i den forbindelse i en pressemeddelelse.

– Den største forskel i forhold til tidligere er, at vi nu er en del af Nato. Og så er der større fokus på, at vi skal forberede os på flere ting. Vi kan ikke nøjes med at se på kriser og krig. Vi skal også forberede os på hybridkrig. Selvom vi ikke ved, hvem der står bag, må vi forberede os på det, siger Magnus Dyberg-Ek.

De fælles udgangspunkter er baseret på syv typiske situationer: Hybride trusler, støtte som værtsland, angreb på det nordlige Sverige, angreb på Gotland, luftangreb, styrkelse af alliancen i Baltikum og forstærkning af alliancens nordlige flanke.

Og ifølge Magnus Dyberg-Ek vil der i 2026 blive præsenteret ny lovgivning, der skal give kommunerne mere direkte tilskud og flere opgaver indenfor både beredskab og krigsforberedelser.

– Kommunerne og staten er enige om, at det er nødvendigt med en opdatering af lovgivningen, siger han.

Svenskerne skruer også op for finansieringen. Svenske kommuner beskatter deres borgere for at løse de opgaver, de skal løse ved lov. Derudover giver staten kommunerne penge for at tage sig af bestemte områder. Og så er der beredskabet, der er noget for sig selv.

– Indenfor kriseberedskab og totalforsvar får kommunerne specifikke penge til specifikke opgaver. Skal de gøre noget, får de penge til at gøre det, forklarer Magnus Dyberg-Ek.

Sidste år lå beløbet på cirka 400 millioner svenske kroner til kriseforberedelser – det drejer sig om risikoanalyser, planlægning og lokale øvelser af kriseberedskabet i forhold til eksempelvis skovbrande og oversvømmelser – og cirka 400 millioner svenske kroner til krigsforberedelser – planer og øvelser.

– Det er ikke så mange penge, når der er 290 kommuner, men beløbet stiger til cirka to milliarder kroner i 2026 og gradvist mere og mere derefter. Og så er der en ny milliard, der skal bruges til lokalt at opbygge lagre af mad, lægemidler, benzin og diesel, siger Magnus Dyberg-Ek og fortsætter:

– Det er mange flere penge end tidligere. Jeg tror, kommunerne vil sige, at det ikke er nok, men set fra et statsligt perspektiv begynder nogle af kommunerne fra et lavt udgangspunkt, og der skal være en form for progression eller eskalering, så man kan ikke bare give for mange penge fra begyndelsen.

Lagre og to ugers beredskab

Den nye milliard skal blandt andet ud at arbejde på kommunernes skolekøkkener og plejehjem, hvor den skal medvirke til at sikre, at de borgerne, kommunerne har i deres varetægt, har noget at spise i tilfælde af en krise.

Men den skal også bruges til at opbygge såkaldte samlingspunkter.

– Det er steder, som kommunen har forberedt, til hvis der opstår en krise – for eksempel en stor strømafbrydelse. Det kan være på en skole, hvor man kan gå hen for at få mad, ly og informationer. Disse steder skal være forberedt på forhånd, og alle kommuner skal have dem. Nogle har det allerede.

Udgangspunktet i Sverige er, at alle individer, der er i stand til det, skal kunne klare sig selv i en uge med alt, hvad det indebærer af mad, drikke og andre fornødenheder.

Herhjemme lyder anbefalingen til borgerne på tre dages hjemmeberedskab. Sådan lyder anbefalingen fra Styrelsen for Samfundssikkerhed også til kommunerne, når det kommer til de sårbare borgere i deres varetægt – på eksempelvis plejehjemmene.

I Sverige skal de kunne klare sig lidt længere.

– Det er en forventning og en meget stor anbefaling, at kommunerne planlægger med to uger, og mange kommuner er allerede godt i gang, siger Magnus Dyberg-Ek.

Fortsat stort arbejde forude

I begyndelsen af 2026 sendte MCF, tidligere MSB, en brochure ud til 130.000 virksomheder i Sverige, der giver konkrete råd til at planlægge, øve og styrke sit beredskab.

Først i februar udgav det svenske civilforsvarsagentur en opdateret liste over de vigtigste samfundsfunktioner, som skal bidrage til samarbejde og koordinering mellem forskellige aktører i civilforsvaret.

Og samme styrelse vurderer i en ny temperaturmåling, at civilforsvaret fortsat bliver stærkere og stærkere.

Alt i alt ser Magnus Dyberg-Ek også i dag et Sverige, der er bedre rustet end længe.

Hvert år øver kommuner og borgere procedurerne i tilfælde af krise, når beredskabsugen løber af stablen. En uge fyldt med informationskampagner, øvelser, fremvisninger og events.

– Mange skoler og dagtilbud prøver for eksempel at lave mad uden elektricitet og vand fra hanen – og måske med strøm fra en generator, siger Magnus Dyberg-Ek, der oplever, at beredskab for alvor er kommet på dagsordenen også lokalt i Sverige:

–Der er større fokus på beredskabsplanlægning, og området har fået større opmærksomhed i kommunerne og blandt politikerne, siger han og fortsætter:

– Jeg vil sige, at vi er godt forberedte til kriser i fredstid. Vi har arbejdet med det længe, de fleste kommuner har gode planer, og det er meget bedre end for fem år siden. Men der venter meget arbejde forude for at sikre, at alle kommuner er lige godt forberedte.